1 Mosebog 11
1 Hele Menneskeheden havde eet Tungemaal og samme Sprog.
Maꞌahulu na, basa atahori sia raefafoꞌ ia olaꞌ rendiꞌ a dedꞌeat esaꞌ a.
2 Da de nu drog østerpaa, traf de paa en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.
Ruma sangga lali risiꞌ seriꞌ rulu, losa rae tetuꞌ esa sia Sinear, de ara leo sia naa.
3 Da sagde de til hverandre: »Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!« De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
Basa se rala hara esa rae, “We! Toronooꞌ re! Ima fo tafefela nusa monaeꞌ esa. Ata musi tao fatu mbilas, fo lalangge losa manggatee. Basa fo ata lutu fatu mbilas naa ra no ter, fo tariri ume naruꞌ esa, tonggo na losa lalai. Naa fo, ata hambu naraꞌ ma dadꞌi leo monaeꞌ sa nda banggi-bꞌanggiꞌ sa.”
4 Derpaa sagde de: »Kom, lad os bygge os en By og et Taarn, hvis Top naar til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!«
5 Men HERREN steg ned for at se Byen og Taarnet, som Menneskebørnene byggede,
Boe ma LAMATUALAIN nema mete sobꞌa nusaꞌ naa, no ume naruꞌ fo rafefelaꞌ a.
6 og han sagde: »Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemaal; og naar de nu først er begyndt saaledes, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
Ana olaꞌ nae, “Basa atahori ia ra, leo esa, ma dedꞌeat esa. Saa fo ara taoꞌ a ia, feꞌe fefeuꞌ. Mbila-fini esaꞌ, mete ma basa se raꞌabꞌue reu esa onaꞌ ia, naa, ara bisa tao sudꞌi a saa.
7 lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemaal der, saa de ikke forstaar hverandres Tungemaal!«
Malole lenaꞌ Hita onda fo tao se esa-esaꞌ no dedꞌea na, fo esa nda nahine esa dedꞌea na saꞌ boe.”
8 Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.
Boe ma Lamatualain onda tao tasibu dedꞌea nara. No taꞌo naa, Ana tao atahori ra sea-saranggaa risiꞌ basa mamanaꞌ sia raefafoꞌ a. Ara o nda rafefela rakandoo nusaꞌ naa saꞌ ena.
9 Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemaal, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.
Naa de, ara babꞌae nusaꞌ naa, Babel, (lii na naeꞌ a onaꞌ dedꞌeat esa, fo sosoa na ‘tabꞌanganga’), huu LAMATUALAIN tao tasibꞌu dedꞌea nara, ma fee se sea-saranggaa sudꞌiꞌ a bee reu sia raefafoꞌ a.
10 Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 Aar gammel, avlede han Arpaksjad, to Aar efter Vandfloden;
Ia, Sem tititi-nonosi nara. Leleꞌ oe mandali monaeꞌ a naloeꞌ too rua ena, nandaa no Sem too natun esa ma, ana hambu ana touꞌ esa, naran Arpaksad.
11 og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Basa ma, Sem feꞌe nasodꞌa too natun lima, de hambu seluꞌ ana touꞌ ma inaꞌ fai.
12 Da Arpaksjad havde levet 35 Aar, avlede han Sjela;
Arpaksad too telu nulu lima ma, ana hambu ana touꞌ esa, naran Sela.
13 og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Basa ma, Arpaksad feꞌe nasodꞌa too natun haa telu, de hambu seluꞌ ana touꞌ ma inaꞌ fai.
14 Da Sjela havde levet 30 Aar, avlede han Eber;
Sela too telu nulu ma, ana hambu ana touꞌ esa, naran Eber.
15 og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Basa ma, Sela feꞌe nasodꞌa too natun haa telu, de hambu seluꞌ ana touꞌ ma inaꞌ fai.
16 Da Eber havde levet 34 Aar, avlede han Peleg;
Eber too telu nulu haa ma, ana hambu ana touꞌ esa, naran Pelek.
17 og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Basa ma, Eber feꞌe nasodꞌa seluꞌ too natun haa telu nulu, de ana hambu seluꞌ ana touꞌ ma inaꞌ fai.
18 Da Peleg havde levet 30 Aar, avlede han Re'u;
Pelek too telu nulu ma, ana hambu ana touꞌ esa, naran Rehu.
19 og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Basa ma, Pelek nasodꞌa seluꞌ too natun rua sio, de hambu seluꞌ ana touꞌ ma inaꞌ fai.
20 Da Re'u havde levet 32 Aar, avlede han Serug;
Rehu too telu nulu rua ma, ana hambu ana touꞌ esa, naran Seruk.
21 og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Basa ma, Rehu feꞌe nasodꞌa too natun rua hitu, de hambu seluꞌ ana touꞌ ma inaꞌ fai.
22 Da Serug havde levet 30 Aar, avlede han Nakor;
Seruk too telu nulu ma, ana hambu ana touꞌ esa, naran Nahor.
23 og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Basa ma, Seruk feꞌe nasodꞌa seluꞌ too natun rua, de hambu seluꞌ ana touꞌ ma inaꞌ fai.
24 Da Nakor havde levet 29 Aar, avlede han Tara;
Nahor too rua nulu sio ma, ana hambu ana touꞌ esa, naran Tera.
25 og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Basa ma, Nahor feꞌe nasodꞌa seluꞌ too natun esa sana hulu sio, de hambu seluꞌ ana touꞌ ma inaꞌ fai.
26 Da Tara havde levet 70 Aar, avlede han Abram, Nakor og Haran.
Tera too hitu nulu lena ma, ana hambu ana touꞌ telu ena, nara nara Abram, Nahor, ma Haran.
27 Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nakor og Haran. Haran avlede Lot.
Ia, Tera tititi-nonosi nara. Tera ana nara, Abram, Nahor, ma Haran. Haran hambu ana touꞌ esa, naran Lot.
28 Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.
Haran mate mia kambo na, naran Ur, sia atahori Kasdim ra rae na. Ana mate te, ama na Tera feꞌe masodꞌaꞌ.
29 Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
Abram sao na Sarai. Nahor sao nala Haran ana feto na, Milka. Haran o ma ana touꞌ esa, naran Yiska.
30 Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.
Te Sarai nda mana bꞌonggiꞌ sa.
31 Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.
Lao esa, Tera nendi ana na Abram, ana feto feu na Sarai, ma umbu na Lot, de ara lao hela kambo Ur. Ara rae reu sia rae Kanaꞌan, te losa kambo Haran ma, ara leo reuꞌ a naa.
32 Taras Levetid var 205 Aar; og Tara døde i Karan.
Tera too natun rua lima ma, ana mate sia naa.
