1 Mosebog 11
1 Hele Menneskeheden havde eet Tungemaal og samme Sprog.
Og hele jorden hadde ett tungemål og ens tale.
2 Da de nu drog østerpaa, traf de paa en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.
Og da de drog frem mot øst, fant de en slette i landet Sinear, og de bosatte sig der.
3 Da sagde de til hverandre: »Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!« De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
Og de sa til hverandre: Kom, la oss gjøre teglsten og brenne dem vel! Og de brukte tegl istedenfor sten, og jordbek istedenfor kalk.
4 Derpaa sagde de: »Kom, lad os bygge os en By og et Taarn, hvis Top naar til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!«
Så sa de: Kom, la oss bygge oss en by med et tårn som når op til himmelen, og gjøre oss et navn, så vi ikke skal spres over hele jorden!
5 Men HERREN steg ned for at se Byen og Taarnet, som Menneskebørnene byggede,
Da steg Herren ned for å se byen og tårnet som menneskenes barn hadde begynt å bygge.
6 og han sagde: »Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemaal; og naar de nu først er begyndt saaledes, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
Og Herren sa: Se, de er ett folk, og ett tungemål har de alle; dette er det første de tar sig fore, og nu vil intet være umulig for dem, hvad de så får i sinne å gjøre.
7 lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemaal der, saa de ikke forstaar hverandres Tungemaal!«
La oss da stige ned der og forvirre deres tungemål, så den ene ikke forstår den andres tungemål!
8 Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.
Så spredte Herren dem derfra over hele jorden, og de holdt op med å bygge på byen.
9 Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemaal, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.
Derfor kalte de den Babel; for der forvirret Herren hele jordens tungemål, og derfra spredte Herren dem ut over hele jorden.
10 Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 Aar gammel, avlede han Arpaksjad, to Aar efter Vandfloden;
Dette er historien om Sems ætt: Da Sem var hundre år gammel, fikk han sønnen Arpaksad to år efter vannflommen.
11 og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Og efterat Sem hadde fått Arpaksad, levde han ennu fem hundre år og fikk sønner og døtre.
12 Da Arpaksjad havde levet 35 Aar, avlede han Sjela;
Da Arpaksad var fem og tretti år gammel, fikk han sønnen Salah.
13 og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Og efterat Arpaksad hadde fått Salah, levde han ennu fire hundre og tre år og fikk sønner og døtre.
14 Da Sjela havde levet 30 Aar, avlede han Eber;
Da Salah var tretti år gammel, fikk han sønnen Eber.
15 og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Og efterat Salah hadde fått Eber, levde han ennu fire hundre og tre år og fikk sønner og døtre.
16 Da Eber havde levet 34 Aar, avlede han Peleg;
Da Eber var fire og tretti år gammel, fikk han sønnen Peleg.
17 og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Og efterat Eber hadde fått Peleg, levde han ennu fire hundre og tretti år og fikk sønner og døtre.
18 Da Peleg havde levet 30 Aar, avlede han Re'u;
Da Peleg var tretti år gammel, fikk han sønnen Re'u.
19 og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Og efterat Peleg hadde fått Re'u, levde han ennu to hundre og ni år og fikk sønner og døtre.
20 Da Re'u havde levet 32 Aar, avlede han Serug;
Da Re'u var to og tretti år gammel, fikk han sønnen Serug.
21 og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Og efterat Re'u hadde fått Serug, levde han ennu to hundre og syv år og fikk sønner og døtre.
22 Da Serug havde levet 30 Aar, avlede han Nakor;
Da Serug var tretti år gammel, fikk han sønnen Nakor.
23 og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Og efterat Serug hadde fått Nakor, levde han ennu to hundre år og fikk sønner og døtre.
24 Da Nakor havde levet 29 Aar, avlede han Tara;
Da Nakor var ni og tyve år gammel, fikk han sønnen Tarah.
25 og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Og efterat Nakor hadde fått Tarah, levde han ennu hundre og nitten år og fikk sønner og døtre.
26 Da Tara havde levet 70 Aar, avlede han Abram, Nakor og Haran.
Da Tarah var sytti år gammel, fikk han sønnene Abram, Nakor og Haran.
27 Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nakor og Haran. Haran avlede Lot.
Dette er historien om Tarah og hans ætt: Tarah fikk sønnene Abram, Nakor og Haran. Og Haran fikk sønnen Lot.
28 Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.
Og Haran døde hos sin far Tarah i sitt fedreland, i Ur i Kaldea.
29 Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
Og Abram og Nakor tok sig hustruer; Abrams hustru hette Sarai, og Nakors hustru hette Milka og var en datter av Haran, far til Milka og Jiska.
30 Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.
Og Sarai var ufruktbar, hun hadde ikke noget barn.
31 Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.
Og Tarah tok med sig Abram, sin sønn, og Lot, Harans sønn, sin sønnesønn, og Sarai, sin sønnekone, sin sønn Abrams hustru; og de drog ut sammen fra Ur i Kaldea for å reise til Kana'ans land, og de kom til Karan og bosatte sig der.
32 Taras Levetid var 205 Aar; og Tara døde i Karan.
Og Tarahs dager blev to hundre og fem år; så døde Tarah i Karan.
