1 Mosebog 11
1 Hele Menneskeheden havde eet Tungemaal og samme Sprog.
erat autem terra labii unius et sermonum eorundem
2 Da de nu drog østerpaa, traf de paa en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.
cumque proficiscerentur de oriente invenerunt campum in terra Sennaar et habitaverunt in eo
3 Da sagde de til hverandre: »Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!« De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
dixitque alter ad proximum suum venite faciamus lateres et coquamus eos igni habueruntque lateres pro saxis et bitumen pro cemento
4 Derpaa sagde de: »Kom, lad os bygge os en By og et Taarn, hvis Top naar til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!«
et dixerunt venite faciamus nobis civitatem et turrem cuius culmen pertingat ad caelum et celebremus nomen nostrum antequam dividamur in universas terras
5 Men HERREN steg ned for at se Byen og Taarnet, som Menneskebørnene byggede,
descendit autem Dominus ut videret civitatem et turrem quam aedificabant filii Adam
6 og han sagde: »Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemaal; og naar de nu først er begyndt saaledes, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
et dixit ecce unus est populus et unum labium omnibus coeperuntque hoc facere nec desistent a cogitationibus suis donec eas opere conpleant
7 lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemaal der, saa de ikke forstaar hverandres Tungemaal!«
venite igitur descendamus et confundamus ibi linguam eorum ut non audiat unusquisque vocem proximi sui
8 Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.
atque ita divisit eos Dominus ex illo loco in universas terras et cessaverunt aedificare civitatem
9 Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemaal, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.
et idcirco vocatum est nomen eius Babel quia ibi confusum est labium universae terrae et inde dispersit eos Dominus super faciem cunctarum regionum
10 Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 Aar gammel, avlede han Arpaksjad, to Aar efter Vandfloden;
hae generationes Sem Sem centum erat annorum quando genuit Arfaxad biennio post diluvium
11 og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 Aar og avlede Sønner og Døtre.
vixitque Sem postquam genuit Arfaxad quingentos annos et genuit filios et filias
12 Da Arpaksjad havde levet 35 Aar, avlede han Sjela;
porro Arfaxad vixit triginta quinque annos et genuit Sale
13 og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 Aar og avlede Sønner og Døtre.
vixitque Arfaxad postquam genuit Sale trecentis tribus annis et genuit filios et filias
14 Da Sjela havde levet 30 Aar, avlede han Eber;
Sale quoque vixit triginta annis et genuit Eber
15 og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 Aar og avlede Sønner og Døtre.
vixitque Sale postquam genuit Eber quadringentis tribus annis et genuit filios et filias
16 Da Eber havde levet 34 Aar, avlede han Peleg;
vixit autem Eber triginta quattuor annis et genuit Faleg
17 og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 Aar og avlede Sønner og Døtre.
et vixit Eber postquam genuit Faleg quadringentis triginta annis et genuit filios et filias
18 Da Peleg havde levet 30 Aar, avlede han Re'u;
vixit quoque Faleg triginta annis et genuit Reu
19 og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 Aar og avlede Sønner og Døtre.
vixitque Faleg postquam genuit Reu ducentis novem annis et genuit filios et filias
20 Da Re'u havde levet 32 Aar, avlede han Serug;
vixit autem Reu triginta duobus annis et genuit Sarug
21 og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 Aar og avlede Sønner og Døtre.
vixitque Reu postquam genuit Sarug ducentis septem annis et genuit filios et filias
22 Da Serug havde levet 30 Aar, avlede han Nakor;
vixit vero Sarug triginta annis et genuit Nahor
23 og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 Aar og avlede Sønner og Døtre.
vixitque Sarug postquam genuit Nahor ducentos annos et genuit filios et filias
24 Da Nakor havde levet 29 Aar, avlede han Tara;
vixit autem Nahor viginti novem annis et genuit Thare
25 og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 Aar og avlede Sønner og Døtre.
vixitque Nahor postquam genuit Thare centum decem et novem annos et genuit filios et filias
26 Da Tara havde levet 70 Aar, avlede han Abram, Nakor og Haran.
vixitque Thare septuaginta annis et genuit Abram et Nahor et Aran
27 Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nakor og Haran. Haran avlede Lot.
hae sunt autem generationes Thare Thare genuit Abram et Nahor et Aran porro Aran genuit Loth
28 Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.
mortuusque est Aran ante Thare patrem suum in terra nativitatis suae in Ur Chaldeorum
29 Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
duxerunt autem Abram et Nahor uxores nomen autem uxoris Abram Sarai et nomen uxoris Nahor Melcha filia Aran patris Melchae et patris Ieschae
30 Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.
erat autem Sarai sterilis nec habebat liberos
31 Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.
tulit itaque Thare Abram filium suum et Loth filium Aran filium filii sui et Sarai nurum suam uxorem Abram filii sui et eduxit eos de Ur Chaldeorum ut irent in terram Chanaan veneruntque usque Haran et habitaverunt ibi
32 Taras Levetid var 205 Aar; og Tara døde i Karan.
et facti sunt dies Thare ducentorum quinque annorum et mortuus est in Haran
