1 Mosebog 11
1 Hele Menneskeheden havde eet Tungemaal og samme Sprog.
Ke mutawauk ah, kain kas sefanna lun mwet faclu nufon, ac mwet uh orekmakin pusra sefanna.
2 Da de nu drog østerpaa, traf de paa en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.
Ke elos forfor layen kutulap, elos sun sie acn tupasrpasr in acn Babylonia ac oakwuki we.
3 Da sagde de til hverandre: »Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!« De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
Elos fahk nu sin sie sin sie, “Fahsru, kut in orek brick ac omunla in ku.” Ouinge elos orek brick mwe musa, ac sang tar folsani nu sie.
4 Derpaa sagde de: »Kom, lad os bygge os en By og et Taarn, hvis Top naar til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!«
Na elos fahk, “Inge kut ac musaela sie siti ac sie tower ma ac sun acn inkusrao, inesr in mau ku in pwengpeng, ac kut in tia musalelik nu fin faclu nufon.”
5 Men HERREN steg ned for at se Byen og Taarnet, som Menneskebørnene byggede,
Na LEUM GOD El oatula ac liye siti sac ac tower se ma mwet uh musai,
6 og han sagde: »Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemaal; og naar de nu først er begyndt saaledes, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
ac El fahk, “Ingena, mwet inge ma sefanna ac elos sramsram ke kas sefanna. Tufahna pa inge mutaweyen ma elos ac mau oru uh. Ac tia paht na elos ac ku in oru kutena ma su elos ac lungse oru!
7 lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemaal der, saa de ikke forstaar hverandres Tungemaal!«
Fahsru, kut oatula ac akfohsyauk kas lalos, elos in tia kalem ke kas lun sie sin sie.”
8 Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.
Ouinge LEUM GOD El akfahsryeloselik nu fin faclu nufon, ac elos tila musai siti sac.
9 Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemaal, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.
Siti sac pangpang Babylon, mweyen LEUM GOD El akfohsyauk kas lun mwet nukewa we, ac akfahsryeloselik nukewa liki acn we nu fin faclu nufon.
10 Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 Aar gammel, avlede han Arpaksjad, to Aar efter Vandfloden;
Pa inge fwilin tulik natul Shem. Yac luo tukun sronot ah, ke Shem el yac siofok matwal, oasr wen se natul, pangpang Arpachshad.
11 og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Tukun pacl sac el sifilpa moul ke yac lumfoko, ac oasr pac tulik saya natul.
12 Da Arpaksjad havde levet 35 Aar, avlede han Sjela;
Ke Arpachshad el yac tolngoul limekosr, oasr wen se natul pangpang Shelah.
13 og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Tukun pacl sac el moul ke yac angfoko tolu, ac oasr pac tulik saya natul.
14 Da Sjela havde levet 30 Aar, avlede han Eber;
Ke Shelah el yac tolngoul, oasr wen se natul pangpang Eber.
15 og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Tukun pacl sac el moul yac angfoko tolu, ac oasr pac tulik saya natul.
16 Da Eber havde levet 34 Aar, avlede han Peleg;
Ke Eber el yac tolngoul akosr, oasr wen se natul pangpang Peleg.
17 og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Tukun pacl sac el moul yac angfoko tolngoul, ac oasr pac tulik saya natul.
18 Da Peleg havde levet 30 Aar, avlede han Re'u;
Ke Peleg el yac tolngoul, oasr wen se natul pangpang Reu.
19 og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Tukun pacl sac el moul yac luofoko eu, ac oasr pac tulik saya natul.
20 Da Re'u havde levet 32 Aar, avlede han Serug;
Ke Reu el yac tolngoul luo, oasr wen se natul pangpang Serug.
21 og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Tukun pacl sac el moul yac luofoko itkosr, ac oasr pac tulik saya natul.
22 Da Serug havde levet 30 Aar, avlede han Nakor;
Ke Serug el yac tolngoul, oasr wen se natul pangpang Nahor.
23 og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Tukun pacl sac el moul yac luofoko, ac oasr pac tulik saya natul.
24 Da Nakor havde levet 29 Aar, avlede han Tara;
Ke Nahor el yac longoul eu, oasr wen se natul pangpang Terah.
25 og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Tukun pacl sac el moul yac siofok singoul eu, ac oasr pac tulik saya natul.
26 Da Tara havde levet 70 Aar, avlede han Abram, Nakor og Haran.
Tukun Terah el yac itngoul, el oswella Abram, Nahor ac Haran.
27 Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nakor og Haran. Haran avlede Lot.
Pa inge fwilin tulik natul Terah, su papa tumal Abram, Nahor, ac Haran. Haran pa papa tumal Lot,
28 Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.
ac Haran el misa yen sel in acn Ur in Babylonia, ke papa tumal ah srakna moul.
29 Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
Abram el payukyak sel Sarai, ac Nahor el payukyak sel Milcah, acn natul Haran, su oayapa papa tumal Iscah.
30 Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.
Sarai el tia ku in orek tulik.
31 Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.
Terah el eisal Abram wen natul, ac Lot, wen natul Haran ma lel Abram, ac Sarai acn talupal, su mutan kial Abram, ac elos welul som liki siti Ur in Babylonia nu in facl Canaan. Elos som nwe sun acn Haran ac oakwuki we.
32 Taras Levetid var 205 Aar; og Tara døde i Karan.
Terah el misa we ke el yac luofoko limekosr matwal.
