< 1 Mosebog 11 >

1 Hele Menneskeheden havde eet Tungemaal og samme Sprog.
Es hatte aber alle Welt einerlei Zunge und Sprache.
2 Da de nu drog østerpaa, traf de paa en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.
Da sie nun zogen gen Morgen, fanden sie ein ebenes Land im Lande Sinear, und wohnten daselbst.
3 Da sagde de til hverandre: »Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!« De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
Und sie sprachen untereinander: Wohlauf, laß uns Ziegel streichen und brennen! und nahmen Ziegel zu Stein und Erdharz zu Kalk
4 Derpaa sagde de: »Kom, lad os bygge os en By og et Taarn, hvis Top naar til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!«
und sprachen: Wohlauf, laßt uns eine Stadt und einen Turm bauen, des Spitze bis an den Himmel reiche, daß wir uns einen Namen machen! denn wir werden sonst zerstreut in alle Länder.
5 Men HERREN steg ned for at se Byen og Taarnet, som Menneskebørnene byggede,
Da fuhr der HERR hernieder, daß er sähe die Stadt und den Turm, die die Menschenkinder bauten.
6 og han sagde: »Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemaal; og naar de nu først er begyndt saaledes, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
Und der HERR sprach: Siehe, es ist einerlei Volk und einerlei Sprache unter ihnen allen, und haben das angefangen zu tun; sie werden nicht ablassen von allem, was sie sich vorgenommen haben zu tun.
7 lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemaal der, saa de ikke forstaar hverandres Tungemaal!«
Wohlauf, laßt uns herniederfahren und ihre Sprache daselbst verwirren, daß keiner des andern Sprache verstehe!
8 Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.
Also zerstreute sie der HERR von dort alle Länder, daß sie mußten aufhören die Stadt zu bauen.
9 Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemaal, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.
Daher heißt ihr Name Babel, daß der HERR daselbst verwirrt hatte aller Länder Sprache und sie zerstreut von dort in alle Länder.
10 Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 Aar gammel, avlede han Arpaksjad, to Aar efter Vandfloden;
Dies sind die Geschlechter Sems: Sem war hundert Jahre alt und zeugte Arphachsad, zwei Jahre nach der Sintflut,
11 og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 Aar og avlede Sønner og Døtre.
und lebte darnach fünfhundert Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
12 Da Arpaksjad havde levet 35 Aar, avlede han Sjela;
Arphachsad war fünfunddreißig Jahre alt und zeugte Salah
13 og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 Aar og avlede Sønner og Døtre.
und lebte darnach vierhundertunddrei Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
14 Da Sjela havde levet 30 Aar, avlede han Eber;
Salah war dreißig Jahre alt und zeugte Eber
15 og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 Aar og avlede Sønner og Døtre.
und lebte darnach vierhundertunddrei Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
16 Da Eber havde levet 34 Aar, avlede han Peleg;
Eber war vierunddreißig Jahre alt und zeugte Peleg
17 og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 Aar og avlede Sønner og Døtre.
und lebte darnach vierhundertunddreißig Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
18 Da Peleg havde levet 30 Aar, avlede han Re'u;
Peleg war dreißig Jahre alt und zeugte Regu
19 og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 Aar og avlede Sønner og Døtre.
und lebte darnach zweihundertundneun Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
20 Da Re'u havde levet 32 Aar, avlede han Serug;
Regu war zweiundreißig Jahre alt und zeugte Serug
21 og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 Aar og avlede Sønner og Døtre.
und lebte darnach zweihundertundsieben Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
22 Da Serug havde levet 30 Aar, avlede han Nakor;
Serug war dreißig Jahre alt und zeugte Nahor
23 og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 Aar og avlede Sønner og Døtre.
und lebte darnach zweihundert Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
24 Da Nakor havde levet 29 Aar, avlede han Tara;
Nahor war neunundzwanzig Jahre alt und zeugte Tharah
25 og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 Aar og avlede Sønner og Døtre.
und lebte darnach hundertundneunzehn Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
26 Da Tara havde levet 70 Aar, avlede han Abram, Nakor og Haran.
Tharah war siebzig Jahre alt und zeugte Abram, Nahor und Haran.
27 Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nakor og Haran. Haran avlede Lot.
Dies sind die Geschlechter Tharahs: Tharah zeugte Abram, Nahor und Haran. Aber Haran zeugte Lot.
28 Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.
Haran aber starb vor seinem Vater Tharah in seinem Vaterlande zu Ur in Chaldäa.
29 Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
Da nahmen Abram und Nahor Weiber. Abrams Weib hieß Sarai, und Nahors Weib Milka, Harans Tochter, der ein Vater war der Milka und der Jiska.
30 Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.
Aber Sarai war unfruchtbar und hatte kein Kind.
31 Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.
Da nahm Tharah seinen Sohn Abram und Lot, seines Sohnes Harans Sohn, und seine Schwiegertochter Sarai, seines Sohnes Abrams Weib, und führte sie aus Ur in Chaldäa, daß er ins Land Kanaan zöge; und sie kamen gen Haran und wohnten daselbst.
32 Taras Levetid var 205 Aar; og Tara døde i Karan.
Und Tharah war zweihundertundfünf Jahre alt und starb in Haran.

< 1 Mosebog 11 >