Galaterne 1
1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
Ane ne Paulo ne mtume. Anesendi mtumwa afume whabhantu wala ashilile wabhantu, lelo ashilile wa Yesu Kristu no Ngolobhe oBaba yavyose seyafume wabhafwe.
2 og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
Pandwemonaholo bhontinani engandishi amakanisa aga Galatia.
3 Naade være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
Owene obhenamwe nolutengano waufumile whaNgolobhe oBaba wetu no Gosi oYesu Kilisti,
4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
yawifumizye yayo afwatane nolugano lwangolobhe wetu no Baba. (aiōn g165)
Whamwene hubhe otuntumu owawilawila. (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over, at I saa i snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Naade, hen til et anderledes Evangelium;
Eswiga aje mgaluhana nanaliwizielyenje eswiga aje mgaluhana hutaliwanomwene. Yabhakwiziizye huwewe wa Yesu.
7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder og ville vende op og ned paa Kristi Evangelium.
Nalimoizuilyenje lelobhaliabhantu bhabhanankanya amwe mayemba agalulanyeizulya Kristu.
8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes, end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
Hata nkashele tete olweuje ohalao zelu, afumemwanya abhalombelele hulimweizu shenje nashilya tibhalombeleye hulimwe.
9 Som vi før have sagt, saa siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
Nashisatianjile awandile neshifyanga nautele nkasheleumntu abhalombelele, hulimweizu lyalilishenje, “nashila mwaliovweze oyo na ayejewe.”
10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
Eshi ehwawa osimishizyo owabhantu olwenje wa Ngolobhe? Ehwanzaje embasongwezye abhantu? Nkashele iwendelela abhasungwezye abhantu? Anesendi mtumwa wa Kristu.
11 Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
Bhaholo ewanzaje mmanye aje izulyehabhalombeleye selyafumile nabhantu.
12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Aabenbarelse af Jesus Kristus.
Sihapetefume whamntu wala sehafundizizye badala yakwe. Ehali langouwa Yesu Kristu wane.
13 I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
Mwovwe ajeolwizyolwane olwahunyuma Olwahunyuma olwedinieya Kiyahudi, shehali panga amayemba hukhali ikanisa lya Ngolobhe sana ashileeshipimo na nyangamizye.
14 Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
Ehendeleye hudini Eyekiyahudi sana aholobhane abhinji abhayahudi ehalinebidii sana notupango otwababa bhane.
15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Naade,
Lelo Ongolobhe asungwelwe ansalule ane. Afumemvwanda mwamaye. Ankwizizye ane ashilile huwene hwakwe
16 at aabenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: Da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Raads,
ahubhonesezye omwana mhati mwaline, aje ehulombelela omwene mwabhantu bhashele sebhahuputa. Nantelesehanzile owajenshe owebele ni danda
17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
sehazubhile abhale huYerusalemu wabhala bhabhali watumwa kabuyaline. Saseleomwene ehabhalile Uarabuni pamande ehawhuyile hudemesiki.
18 Senere, tre Aar efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
Pesho humahagatatu ehazubhile abhale hu Yerusalemu ahujendele oKefa, nakhalanawo nakhalananawo. Ensiku kumi natano.
19 Men nogen anden af Apostlene saa jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
Lelosehalolile otumwa abhamwabho ila O Yakobo oholo wakwe no Gosi.
20 Men hvad jeg skriver til eder — se, for Guds Aasyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
Enya hwitagalila elya Ngolobhe sekhopelahwalilalye hwandiha hulimwe.
21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
Nantele ehabhalile humikowa aga Shamu nahu Kilikia.
22 Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
Sehabhonehaga humaso aga hwikanisa ilya Uyahudi gala galaga Kristu,
23 de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
lelohalibhahovwa wewe aje yatiyenvaga eshi alombelea olweteho yanankanyaga.”
24 og de priste Gud for mig.
Bhahusombezya Ongolobhe awande huline
