Galaterne 1
1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
Kai Pawl hoi kai koe kaawm e hmaunawngha abuemlah ni, Galati ram kaawm e kawhmounnaw ca na patawn awh.
2 og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
Kai teh guncei lah ka o nahanlah tami ni na patoun e hoi tha e hai nahoeh. Jisuh Khrih duenae koehoi kathawsakkung Cathut ni na kaw e lah doeh ka o.
3 Naade være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
Maimae Pa Cathut hoi Bawipa Jisuh Khrih koe e lungmanae hoi roumnae teh nangmouh koe awm lawiseh.
4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
Atu e se kathout thung hoi maimouh teh hlout sak hanelah maimae Cathut hoi na Pa ni a ngai e patetlah ama teh maimae yon kecu a kâhmoun. (aiōn g165)
Cathut teh pout laipalah a yungyoe bawilennae awm lawiseh! Amen. (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over, at I saa i snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Naade, hen til et anderledes Evangelium;
Nangmouh teh, Khrih e lungmanae dawk hoi na kakawkung Bawipa e kamthang kahawi hloilah, alouke kamthang lawk koe tang na kamlang awh dawkvah ka ka ngai lah a ru.
7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder og ville vende op og ned paa Kristi Evangelium.
Hote kamthang lawk teh kamthang kahawi nahoeh. Nangmanaw tarawk hane hoi Khrih e kamthang kahawi hah bungling hanelah a ngai a dawk doeh.
8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes, end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
Hatei, kaimouh thung dawk hoi nakunghai, kalvan hoi ka tho e kalvantami nakunghai, kaimouh ni ka dei awh e kamthang kahawi patetlah ka dei hoeh e teh thoebo e lah awmseh.
9 Som vi før have sagt, saa siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
Ahmaloe, kaimouh ni ka dei awh tangcoung e patetlah atu hai bout ka dei e teh, apipatet ni hai nangmouh ni na dâw tangcoung e kamthang kahawi hoi kâvan laipalah, ka pâpho e tami teh thoebo lah awmseh.
10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
Bangkongtetpawiteh, atuvah kai heh tami e minhmai kahawi hmu hanelah ka kâyawm e na ou. Cathut koe e minhmai kahawi hmu hanelah kâyawm e na ou. Nahoeh pawiteh, tami ngainae dawk kâyawm e na ou. Tami ngainae lahoi kâyawm pawiteh Khrih san lah kaawm e nahoeh.
11 Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
Hmaunawnghanaw kai ni ka dei e kamthang kahawi heh tami koe lahoi ka coe e nahoeh tie teh koung na panue thai nahan na ngaikhai awh.
12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Aabenbarelse af Jesus Kristus.
Bangkongtetpawiteh, hot hateh tami koehoi kai ni ka coe e nahoeh. Cangnae dawk hai nahoeh. Jisuh Khrih e a kâpâphonae dawk hoi kai ni ka coe e doeh.
13 I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
Judah phunglah kahring navah Cathut e kawhmoun hah ka rektap teh raphoe hanelah ka kâyawm.
14 Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
Mintoenaw e cangkhainae dawk ka lung atang teh, ka huikonaw hlak Judah phung hoe ka tarawi e hah na panue awh.
15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Naade,
Hatei anu vawn thung ka o na patenghai yah, Capa e kamthang kahawi pâpho hanelah, amae lungmanae lahoi kai hah na ka rawi niteh, na kakaw e Cathut niyah,
16 at aabenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: Da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Raads,
hote Capa hah kai koe pâpho hanelah a ngainae ao navah, Capa e kong Jentelnaw koe pâpho hanlah, kai teh ka takthai hoi ka kapan hoeh.
17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
Ahmaloe e gunceinaw aonae koe Jerusalem hai ka cet laipalah, Arabia ram lah hmatara ka cei teh Damaskas kho bout ka ban.
18 Senere, tre Aar efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
Hahoi kum thum touh a kuep hnukkhu Cephas (Cephas teh Piter tinae) hoi kâhmo hanlah ka ngai dawkvah, Jerusalem lah ka cei teh ahni koe hnin hlaipanga touh ka o.
19 Men nogen anden af Apostlene saa jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
Ahni hoi Bawipa Jisuh e a nawngha Jem laipalah alouke guncei buet touh hai ka hmawt hoeh.
20 Men hvad jeg skriver til eder — se, for Guds Aasyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
Ka thut e heh laithoe awmhoeh, atangcalah ao e heh Cathut ni a panue.
21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
Hathnukkhu vah, Siria ram hoi Cilicia ram lah vah ka cei.
22 Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
Khrih thung kaawm ni teh Judah ram e kawhmounnaw ni kai na panuek awh hoeh rah.
23 de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
Ahmaloe vah, maimouh na ka rektap e tami ni raphoe hanlah ouk a kâyawm e yuemnae hah atu teh a kampangkhai toe tie dueng hah thai lah ao toung dawkvah,
24 og de priste Gud for mig.
ahnimouh ni kai kecu dawk Cathut bawilennae teh a pholen awh.
