Galaterne 1
1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
Hiche lekhathot hi solchah Paul, mihem lhen le mihem thuneina vanga hilou, Yeshua Christa Amatah le Yeshua athia kona kaithouva Pa Pathen pansah pa, a kon ahi.
2 og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
Hikoma sopite ho jouse panna a Galatia houbung ho henga lemna thu kahin thot nahiuve.
3 Naade være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
I-Pau Pathen le Pakai Yeshua Christa chun lungset le cham-lungmon napeuhen.
4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
Ichennau vannoi gitlouna a kona huhdoh ichan theina ding uvin, Pa Pathen lunggon dungjuiyin, Yeshuan ahinna eiho chonset jal'in ahungpe tan ahi. (aiōn g165)
Atonsot tonsot a dingin loupina chu Pathena hijing tahen! Amen. (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over, at I saa i snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Naade, hen til et anderledes Evangelium;
Nangho Christa ngailutna khotona a kona, Ama a dinga nakoupau Pathena kona nakihei mang loi jengu hi kahin datmo lheh jeng nahiuvin ahi. Nangho hin lampi achombeh najuiyu ahitai.
7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder og ville vende op og ned paa Kristi Evangelium.
Hinlah Kipana Thupha tahbeh chu ahitapoi. Christa chungchang thua thudih heikoi hon nangho na ngol bolu ahitai.
8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes, end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
Keihon nangho henga Pathen Thu kahung seiphongu kalvala Kipana Thupha chom dang khat seiya auma ahileh keiho hiuving ting ahilouleh vana kona vantil khattou hijongleh Pathen gaosapna achunga umhen.
9 Som vi før have sagt, saa siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
Keihon kaseisau kavelsei kit ahi. Nanghon nanajopsau kalvala Kipana Thupha achom seiphonga aumleh ama chu gaosap chang hen.
10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
Mitmua miho seiphat hol a kahipoi, Pathena kon joh chu kahol ahi. Miho lunglhaisah ding chu kalunggon ana hitaleh keima Christa soh hilou kahi ding ahitai.
11 Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
Sopi deitahte, keiman nangho kahetchensah nomu chu Kipana Thupha thudol kaseiphong hi mihem lunggel ngaitoa kingam'a ahipoi.
12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Aabenbarelse af Jesus Kristus.
Keiman kathupohle hi mihem a kon ahipon, koiman eihil ahipoi. Chusanga, keiman Yeshua Christan kahenga aphondoh hoa kona bou kamu ahiye.
13 I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
Juda mite hou lama itobang loma katompana Pathen houbung chu keiman kanabolset hitam ti naheuve. Keiman hichu suhmanghel kanagot ahi.
14 Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
Kapu kapaten achepiu houlam chonna lamdol a keima Judah mi kachan khompi ho sanga gamchenga chung nung joa kana hi ahi.
15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Naade,
Hinlah keima kapen masang jenga jong, Pathen in eilhendoh a, chule Alungsetna kidangtah a chu eikou ahi. Ajeh chu hichun Ama alung lhaisah ahi.
16 at aabenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: Da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Raads,
keiman Kipana Thupha Yeshua thu chu chidang namdang ho koma kaphondoh na dinga AChapa chu kahenga aphondoh ahi. Hichu ahunghi phat in, keiman mihem khattou to kihoutohna dingin kamoh kino jengpon ahi.
17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
Chule keima masanga solchah himasaho to kihoutohna dingin Jerusalema kakaltou dehpoi. Chusangin, keima Arabia gam lama kachemangin chule khonungin Damascus khopia kahung kinungle kit in ahi.
18 Senere, tre Aar efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
Chujou kum thum alhinin, Peter to kiheto dingin Jerusalema kaga chetouvin, chule amato chun ni som le nga kaumkhomin ahi.
19 Men nogen anden af Apostlene saa jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
Hiche pet a chu seijui dang kakimupi khat chu Pakai sopipa Jacob chu ahibouve.
20 Men hvad jeg skriver til eder — se, for Guds Aasyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
Keiman Pathen masanga nahenguva kahinjih a kaphondoh hohi jou apangpoi.
21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
Hiche kagavil jou chun keima Sahlamsang Syria le Cilicia gam sunga kagalut in ahi.
22 Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
Chule hiche pet achu Judea gam'a houbung ho chun keima einahetchen loulaiyu ahi.
23 de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
Amahon miho seinaa ahet u chu, “Eiho eigimbol hesohpau chun asuhmang got tahsan chu tun aseiphong tai” tin aseiyuve.
24 og de priste Gud for mig.
Chule amahon keima jal'in Pathen avahchoiyun ahi.
