< Galaterne 5 >

1 Til Friheden har Kristus frigjort os. Saa staar nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trældoms Aag!
Stojte dakle u slobodi kojom nas Hristos oslobodi, i ne dajte se opet u jaram ropstva uhvatiti.
2 Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskære, vil Kristus intet gavne eder.
Evo ja Pavle kažem vam da ako se obrežete Hristos vam ništa neæe pomoæi.
3 Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære, at han er skyldig at opfylde hele Loven.
A opet svjedoèim svakome èovjeku koji se obrezuje da je dužan sav zakon tvoriti.
4 I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Naaden.
Izgubiste Hrista, vi koji hoæete zakonom da se opravdate, i otpadoste od blagodati.
5 Vi vente jo ved Aanden af Tro Retfærdigheds Haab.
Jer mi duhom èekamo od vjere nad pravde.
6 Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed.
Jer u Hristu Isusu niti što pomaže obrezanje ni neobrezanje, nego vjera, koja kroz ljubav radi.
7 I vare godt paa Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed?
Dobro trèaste; ko vam zabrani da se ne pokoravate istini?
8 Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder.
To odvraæanje nije od onoga koji vas pozva.
9 En liden Surdej g syrer hele Dejgen.
Malo kvasca ukiseli sve tijesto.
10 Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han end er.
Ja se za vas nadam u Gospodu da ništa drugo neæete misliti. A koji vas smeta ponijeæe grijeh, makar ko bio.
11 Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvorfor forfølges jeg da endnu? Saa er jo Korsets Forargelse gjort til intet.
A ja, braæo, ako još obrezanje propovijedam, zašto me gone? Tako se ukide sablazan krstova.
12 Gid de endog maatte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder!
O da bi otsjeèeni bili oni koji vas kvare!
13 I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere!
Jer ste vi, braæo, na slobodu pozvani: samo da vaša sloboda ne bude na želju tjelesnu, nego iz ljubavi služite jedan drugome.
14 Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: „Du skal elske din Næste som dig selv.”
Jer se sav zakon izvršuje u jednoj rijeèi, to jest: ljubi bližnjega svojega kao sebe.
15 Men naar I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!
Ali ako se meðu sobom koljete i jedete, gledajte da jedan drugoga ne istrijebite.
16 Men jeg siger: Vandrer efter Aanden, saa fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring.
Velim pak: po duhu hodite, i želja tjelesnijeh ne izvršujte.
17 Thi Kødet begærer imod Aanden, og Aanden imod Kødet; disse staa nemlig hinanden imod, for at I ikke skulle gøre, hvad I have Lyst til.
Jer tijelo želi protiv duha, a duh protiv tijela; a ovo se protivi jedno drugome, da ne èinite ono šta hoæete.
18 Men naar I drives af Aanden, ere I ikke under Loven.
Ako li vas duh vodi, nijeste pod zakonom.
19 Men Kødets Gerninger ere aabenbare, saasom: Utugt, Urenhed, Uterlighed,
A poznata su djela tjelesna, koja su preljuboèinstvo, kurvarstvo, neèistota, besramnost,
20 Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,
Idolopoklonstvo, èaranja, neprijateljstva, svaðe, pakosti, srdnje, prkosi, raspre, sablazni, jeresi,
21 Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg ogsaa før har sagt, at de, som øve saadanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige.
Zavisti, ubistva, pijanstva, žderanja, i ostala ovakova, za koja vam naprijed kazujem, kao što i kazah naprijed, da oni koji takova èine neæe naslijediti carstva Božijega.
22 Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,
A rod je duhovni ljubav, radost, mir, trpljenje, dobrota, milost, vjera,
23 Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,
Krotost, uzdržanje; na to nema zakona.
24 men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med dets Lidenskaber og Begæringer.
A koji su Hristovi, raspeše tijelo sa slastima i željama.
25 Naar vi leve ved Aanden, da lader os ogsaa vandre efter Aanden!
Ako u duhu živimo, po duhu i da hodimo,
26 Lader os ikke have Lyst til tom Ære, saa at vi udæske hverandre og bære Avind imod hverandre.
Da ne tražimo lažne slave razdražujuæi jedan drugoga, i zavideæi jedan drugome.

< Galaterne 5 >