Galaterne 5
1 Til Friheden har Kristus frigjort os. Saa staar nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trældoms Aag!
Mamih kah poenghalnah ham Khrih loh n'loeih sak dongah khak pai lamtah sal kah hnamkun te koep ngai boeh.
2 Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskære, vil Kristus intet gavne eder.
Kai, Paul loh nangmih taengah, “Yahvin na rhet uh pueng atah Khrih he nangmih ham a phu om mahpawh,” ka ti coeng he.
3 Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære, at han er skyldig at opfylde hele Loven.
Te phoeiah yahvin aka rhet hlang boeih tah olkhueng te boeih vai ham laiba om tila koep ka laipai.
4 I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Naaden.
Khrih lamkah naka nong tih olkhueng neh aka tang long tah lungvatnah na hlong coeng.
5 Vi vente jo ved Aanden af Tro Retfærdigheds Haab.
Mamih loh duengnah dongkah ngaiuepnah te tangnah mueihla neh n'lamtawn uh.
6 Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed.
Te dongah Jesuh Khrih ah yahvinrhet khaw tloe pawh, pumdul khaw pakhat pataeng a tloe moenih. Tedae tangnah tah lungnah dongah pongthoo ta.
7 I vare godt paa Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed?
Balh na yong uh tih oltak te ngaitang pawt ham unim nangmih aka mah.
8 Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder.
Hloihhlamnah tah nangmih aka khue taeng lamkah moenih.
9 En liden Surdej g syrer hele Dejgen.
Tolrhu thamap ca vaidam hlom boeih a rhoi sak.
10 Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han end er.
Kai loh Boeipa dongah nangmih kan pangtung thil te a tloe la poek uh boeh. Tedae nangmih aka hinghuen tah u khaw om mai saeh laitloeknah a phueih bitni.
11 Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvorfor forfølges jeg da endnu? Saa er jo Korsets Forargelse gjort til intet.
Tedae ka manuca rhoek aw, yahvinrhetnah ka hoe pueng atah balae tih vawk n'hnaemtaek. Te dongah thangkui long tah thinglam dongkah ni a. hmil.
12 Gid de endog maatte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder!
Nangmih aka palet rhoek tah hlueng pataeng ka ngaih.
13 I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere!
Te dongah manuca rhoek, poenghalnah khuila nangmih n'khue. Tedae rhoidoengnah he pumsa rhoidoengnah dawk ham moenih ta. Lungnah lamloh khat neh khat salbi uh.
14 Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: „Du skal elske din Næste som dig selv.‟
Olkhueng boeih he ol pakhat dongah soep coeng. Te khuiah, “Na imben te namah bangla lungnah,” a ti.
15 Men naar I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!
Tedae khat neh khat na nget uh tih na yoop uh thae atah ana noek uh, khat khat neh na hlawp uh thae mahpawt nim.
16 Men jeg siger: Vandrer efter Aanden, saa fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring.
Te phoeiah Mueihla neh pongpa uh lamtah pumsa hoehhamnah te hoem uh loengloeng boeh ka ti.
17 Thi Kødet begærer imod Aanden, og Aanden imod Kødet; disse staa nemlig hinanden imod, for at I ikke skulle gøre, hvad I have Lyst til.
Pumsa ngaih loh mueihla te a koek tih Mueihla loh pumsa te a koek. Te tah khat neh khat kingkalh uh. Te dongah na ngaih pawt te na saii uh.
18 Men naar I drives af Aanden, ere I ikke under Loven.
Tedae Mueihla loh m'mawt atah olkhueng hmuiah na om uh pawh.
19 Men Kødets Gerninger ere aabenbare, saasom: Utugt, Urenhed, Uterlighed,
Pumsa kah khoboe tah mingpha la om coeng. Te rhoek tah Cukhalnah, rhongingnah, omthenbawn,
20 Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,
Mueibawknah, rhunsi khuehnah, thunkhanah, tohhaemnah, kohlopnah, thinsanah, koevoeinah, paekboenah, buhlaelh,
21 Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg ogsaa før har sagt, at de, som øve saadanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige.
uethnetnah, rhuihahnah, omngaihlawn he ni. Hekah phek la om. Tekah te thui tangtae bangla te bang kho aka boe rhoek loh Pathen kah ram pang mahpawh tila nangmih taengah ka thui.
22 Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,
Tedae Mueihla kah a thaih tah lungnah, omngaihnah, rhoepnah, thinsennah, rhennah, boethennah, tangnah,
23 Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,
muelhtuetnah, kuemsuemnah ni. Tebang te olkhueng loh a kingkalh om pawh.
24 men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med dets Lidenskaber og Begæringer.
Tedae Jesuh Khrih kah rhoek long tah pumsa patangnah neh hoehhamnah te hmaih a tai coeng.
25 Naar vi leve ved Aanden, da lader os ogsaa vandre efter Aanden!
Mueihla neh n'hing uh atah Mueihla lamloh m'vai uh van ni.
26 Lader os ikke have Lyst til tom Ære, saa at vi udæske hverandre og bære Avind imod hverandre.
Hoemdawk la khat neh khat takloh neh, khat neh khat uethnet neh om uh boel sih.
