< Galaterne 4 >

1 Men jeg siger: Saa længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
Now I say, That the heir, as long as he is a child, differeth nothing from a servant, though he is lord of all;
2 men han staar under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
But is under tutors and governors until the time appointed by the father.
3 Saaledes stode ogsaa vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
Even so we, when we were children, were in bondage under the elements of the world:
4 Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
But when the fulness of the time was come, God sent forth his Son, born of a woman, born under the law,
5 for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde faa Sønneudkaarelsen.
To redeem them that were under the law, that we might receive the adoption of sons.
6 Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Aand, som raaber: Abba, Fader!
And because ye are sons, God hath sent forth the Spirit of his Son into your hearts, crying, Abba, Father.
7 Altsaa er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Arving ved Gud.
Therefore thou art no more a servant, but a son; and if a son, then an heir of God through Christ.
8 Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
However then, when ye knew not God, ye did service to them which by nature are no gods.
9 Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
But now, after ye have known God, or rather are known by God, how turn ye again to the weak and beggarly elements, to which ye desire again to be in bondage?
10 I tage Vare paa Dage og Maaneder og Tider og Aar.
Ye observe days, and months, and times, and years.
11 Jeg frygter for, at jeg maaske har arbejdet forgæves paa eder.
I am afraid of you, lest I have bestowed upon you labour in vain.
12 Vorder ligesom jeg, thi ogsaa jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
Brethren, I beseech you, be as I am; for I am as ye are: ye have not injured me at all.
13 Men I vide, at det var paa Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
Ye know that in infirmity of the flesh I preached the gospel to you at the first.
14 og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
And my temptation which was in my flesh ye despised not, nor rejected; but received me as an angel of God, even as Christ Jesus.
15 Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
What then was the blessedness ye spoke of? for I bear you witness, that, if it had been possible, ye would have plucked out your own eyes, and have given them to me.
16 Saa er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
Am I therefore become your enemy, because I tell you the truth?
17 De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
They zealously seek you, but not for good; for, they would exclude you, that ye may seek them.
18 Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, naar jeg er nærværende hos eder.
But it is good to be zealously sought always in a good thing, and not only when I am present with you.
19 Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
My little children, of whom I travail in birth again until Christ be formed in you,
20 — ja jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er raadvild over for eder.
I desire to be present with you now, and to change my tone; for I stand in doubt of you.
21 Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
Tell me, ye that desire to be under the law, do ye not hear the law?
22 Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
For it is written, that Abraham had two sons, the one by a bondwoman, the other by a freewoman.
23 Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
But he who was of the bondwoman was born according to the flesh; but he of the freewoman was by promise.
24 Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: Denne er Hagar.
Which things are an allegory: for these are the two covenants; the one from the mount Sinai, which beareth children for bondage, which is Hagar.
25 Thi „Hagar‟ er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
For this Hagar is mount Sinai in Arabia, and answereth to Jerusalem which now is, and is in bondage with her children.
26 Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
But Jerusalem which is above is free, which is the mother of us all.
27 Thi der er skrevet: „Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og raab, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden.‟
For it is written, Rejoice, thou barren that bearest not; break forth and cry, thou that travailest not: for the desolate hath many more children than she who hath an husband.
28 Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
Now we, brethren, as Isaac was, are the children of promise.
29 Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Aanden, saaledes ogsaa nu.
But as then he that was born according to the flesh persecuted him that was born according to the Spirit, even so it is now.
30 Men hvad siger Skriften: „Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn.‟
Nevertheless what saith the scripture? Cast out the bondwoman and her son: for the son of the bondwoman shall not be heir with the son of the freewoman.
31 Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.
So then, brethren, we are not children of the bondwoman, but of the free.

< Galaterne 4 >