Galaterne 4
1 Men jeg siger: Saa længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
Gima awachonu ema: Ka jacham girkeni pod en nyathi, to oonge pogruok gi misumba, kata obedo ni mwandu duto mar wuon dala osedongʼne.
2 men han staar under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
Ka pod otin, to chune ni nyaka otim gik ma joritne gi jorit mwandu wuon dwaro mondo otim, korito kinde mane wuon-gi ochano mondo jotijego oket mwandu duto e lwete.
3 Saaledes stode ogsaa vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
Kamano bende kane pod wan nyithindo, ne oketwa wasumbini mag timbe machon mag piny.
4 Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
To ka kinde mane Nyasaye ochano nochopo, to nooronwa Wuode mane dhako onywolo, kendo mane onywol e bwo Chik,
5 for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde faa Sønneudkaarelsen.
mondo ores joma Chik otweyo, eka mondo wadok nyithind Nyasaye machamo mwandune.
6 Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Aand, som raaber: Abba, Fader!
To nikech un nyithind Nyasaye, Nyasaye oseoro bende Roho mar Wuode e chunywa. Roho maywakne Nyasaye niya, “Abba! Wuora.”
7 Altsaa er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Arving ved Gud.
Omiyo koro ok un wasumbini, to un nyithind ot, to nikech un nyithind ot, Nyasaye osemiyo wadoko jocham girkeni.
8 Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
Chon kane pod ukia Nyasaye, ne un wasumbini mag gik ma ok onego kwan kaka nyiseche.
9 Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
To ka koro usengʼeyo Nyasaye, kata kawacho e yo machielo maber moloyo ka koro Nyasaye osengʼeyou, to ere kaka uchako udok e timbe machon mag piny, mayom yom kendo maonge teko? Udwaro ni timbegi ochak oketu wasumbini kendo?
10 I tage Vare paa Dage og Maaneder og Tider og Aar.
Uketo chunyu mar rito odiechienge moyiedhi, kod dweche gi ndalo kod higni!
11 Jeg frygter for, at jeg maaske har arbejdet forgæves paa eder.
Ulitna ahinya, kendo timbeu miyo aparo ni dipo nine ayalonu Injili kayiem nono.
12 Vorder ligesom jeg, thi ogsaa jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
Jowetena, akwayou ni mondo uchal koda, mana kaka an asebedo machal kodu. Pok uchwanya e yo moro amora.
13 Men I vide, at det var paa Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
Ungʼeyo ni e limbena mokwongo tuo mane atuogo ema nomiyo ayudo thuolo mar yalonu Injili.
14 og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
To kata obedo ni ne atuo kamano, to ne ok uchaya, kendo ne ok ujara. Kar timo kamano, to ne urwaka gi luor mana ka gima ne urwako malaika mar Nyasaye; chutho ne urwaka mana ka gima ne an Kristo Yesu owuon.
15 Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
To tinde ere mor mane un-go mokwongo? Anyalo wacho ni kane alimou mokwongo, to ne urwaka gi mor maduongʼ ma kata mana wengeu ne unyalo miya.
16 Saa er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
Dipo ni asedoko jasiku nikech awachonu adiera?
17 De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
Jogo to ero temo ywayou korgi, to ngʼeuru ni gitimo kamano mana mar kethou. Gima gitemo timo en mana mondo gipogu kodwa, mondo gin ema umigi duongʼ moloyo wan.
18 Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, naar jeg er nærværende hos eder.
To onge wach, chiwruok gi mor ber abera, makmana ni nyaka utim kamano kuom timo gima ber. To dine ber moloyo kutimo kamano kinde duto, kata antie kata aonge.
19 Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
Nyithinda mahero, awinjo rem mana ka dhako mamuoch kayo, ka agombo mondo Kristo onywol eiu.
20 — ja jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er raadvild over for eder.
To dobedo maber ka an kodu sani mondo awuo kodu wangʼ gi wangʼ eka uwinj dwonda maber, nimar chunya chandore ahinya nikech un.
21 Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
Nyisaneuru un joma dwaro bedo e bwo chik, donge ungʼeyo gima chik wacho?
22 Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
Ungʼeyo ni nondiki ni Ibrahim ne nigi yawuowi ariyo, ma achiel kuomgi nonywol gi dhako ma misumba, to machielo to nonywol gi dhako ma thuolo.
23 Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
Wuod dhako ma misumbano nonywol kuom dwaro mar dhano, to wuod dhako ma thuolo nonywol kuom singruok.
24 Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: Denne er Hagar.
Tiend wechegi opondo, nikech mon ariyogi ochungʼ kar singruok ariyo. Singruok achiel oa Got Sinai, kendo onywolo nyithindo monego obed wasumbini: Ma en Hagar.
25 Thi „Hagar” er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
Hagar ochungʼ kar Got Sinai mantie e piny jo-Arabu, kendo godno chalo gi dala maduongʼ mar Jerusalem nikech osiko e tich misumba gi nyithinde nyaka kawuono.
26 Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
To Jerusalem moger malo ni thuolo kendo en e minwa,
27 Thi der er skrevet: „Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og raab, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden.”
mana kaka ondiki ni: “Bed mamor, in dhako ma migumba, in ma ok inywol nyithindo; tingʼ dwondi malo ka igoyo koko gi ilo, in mane muoch ok okayi; nimar dhako ma migumba nobed gi nyithindo mangʼeny, moloyo dhako man-gi dichwo.”
28 Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
Kuom mano un owetena, un koro un nyithind singruok mana kaka Isaka.
29 Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Aanden, saaledes ogsaa nu.
To mana kaka e kindeno wuowi mane onywol kuom dwaro mar dhano nosando wuowi mane onywol gi teko mar Roho Maler, e kaka timore bende e kindeni.
30 Men hvad siger Skriften: „Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn.”
Muma to wacho angʼo kuom wachni? Owacho niya, “Riemb dhako ma misumbani kod wuode nimar wuod dhako ma misumbani ok nobed jacham girkeni kaachiel gi wuod dhako ma ni thuoloni.”
31 Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.
Kuom mano owetena, ok wan nyithind dhako ma misumba, to wan koth dhako man thuolo.
