Galaterne 4
1 Men jeg siger: Saa længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
Qo ak pangkung ce naasen na a awm khuiawh taw, qampum ce ta mai seiawm tamnaa ingqawi a lawhanaak am awm hy.
2 men han staar under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
A pa ing a tym a taak naak a pha hlan dy amah ak khoemkungkhqi ingkaw ak khuut ak hlepkungkhqi kut awh ni a awm hy.
3 Saaledes stode ogsaa vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
Cemyih lawtna, ningnih ve naasen na ni awm awh, khawmdek awhkaw phung ak kai awh tamnaa na ni awm uhy.
4 Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
Cehlai a tym a pha awhkawng taw, Khawsa ing a Capa ce tyi law hy, nu ing ta nawh, anaa ak kaiawh thang law hy,
5 for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde faa Sønneudkaarelsen.
anaa ak kaiawh ak awm thlangkhqi ce hul aham, ningnih ing cakhqi na coeng thainaak ce ak soep na ni huh thainaak aham ni.
6 Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Aand, som raaber: Abba, Fader!
Nangmih taw cakhqi na nami awm dawngawh, Khawsa ing amah a Capa ang Myihla ce ningnih ak kawlung khuiawh tyi law hy, cawhkaw Myihla ing, “Abba, Ka pa,” tinawh nik khy sak hy.
7 Altsaa er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Arving ved Gud.
Cedawngawh nang taw tamnaa na am awm voel hyk ti, ca nani na awm hawh; ca na na awm hawh dawngawh, Khawsa ing qo ak pangkung na ni ta hawh hy.
8 Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
Khawsa nami sim hlanawh Khawsa na amak awm thlangkhqi a tamnaa na awm uhyk ti.
9 Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
Cehlai tuh taw Khawsa ce sim hawh uhyk ti – am awhtaw Khawsa amah ing ni sim khqi hawh hy – cawhtaw ikawmyihna cawhkaw tha amak awmkhqi mi ikawna awm amak awm benna na ming hlat tlaih uh? Cemyihkhqi a tamnaa na awm tlaih aham nami ngaih nawh nu?
10 I tage Vare paa Dage og Maaneder og Tider og Aar.
Khawnghikhqi hlakhqi ingkaw kumkhqi ce zeih uhyk ti!
11 Jeg frygter for, at jeg maaske har arbejdet forgæves paa eder.
Nangmih aham phu amak awmna kak tha plak kawng nyng, tice kqih nyng.
12 Vorder ligesom jeg, thi ogsaa jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
Kai amyihna nami awm lawt aham, koeinaakhqi, nangmih a venawh qeennaak thoeh law nyng, kai awm nangmih amyihna awm lawt nyng. Kak khanawh ikawmyih a thawlhnaak am sai uhyk ti.
13 Men I vide, at det var paa Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
Nami sim amyihna, ka tlawh a dawngawh nangmih a venawh lamma cyk na awithang leek khy law pyi nyng.
14 og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
Ka tlawhnaak ce nangmih aham noek a daknaak na awm mai seiawm, nangmih ing am ni the na unawh am nim tyih uhyk ti, Khawsa ak khan ceityih amyihna, Khrih amah qoe qoe amyihna ni do uhyk ti.
15 Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
Nami zeelnaakkhqi boeih ce ikawmyihna nu a awm hy? Nami sai thai mantaw nami mik zani koeih unawh ni pe kawm uk ti, ti nyng.
16 Saa er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
Awitak ka nik kqawn peek khqi dawngawh nangmih a qaal na ka awm nawh nu?
17 De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
Nangmih noeng aham ak ngaih soeih khqi ce, a leeknaak aham amni. A mingmih a ngaihnaak taw nangmih ingkaw kaimih pek ang bo qunaak aham ni, cawh ni a mingmih ce nangmih ing nami ngaih hly thai hy.
18 Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, naar jeg er nærværende hos eder.
Thlang ing a ni ngaih ve leek hy, cai ang hlahnaak ni taak awm nep hy, ka awm doeng awh am nawh cemyihna awm poepa lah uh.
19 Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
Ka lungnaak ka cakhqi, nangmih ak khuiawh Khrih a awm hlan khuiawh naaca ak awm tawm awhkaw amyihna awm nyng,
20 — ja jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er raadvild over for eder.
tuh nangmih a venawh awm lah nyng saw kak awi thaw lah voei nyng, nangmih akawng kang ngaih na kyi soeih saw!
21 Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
Anaa ak kaiawh awm aham ak ngaihkhqi, kqawn law lah uh, anaa awi ing ak kqawn ce am nami sim nawh nu?
22 Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
Abraham ing cakpa pakkhih tahy, pynoet taw a tamnaa nu a capa na awm nawh pynoet taw tamnaa nu am a capa na awm hy.
23 Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
A tamnaa nu ingqawi a ni taak a capa cetaw ca taak mailai na awm hy; cehlai tamnaa nu am ingqawi a ni taak a capa taw awikamnaak amyihna a taak na awm hy.
24 Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: Denne er Hagar.
Vawhkaw ik-oeih ve nyhtahnaak na ta lah sih, cawhkaw nuqawi ce awikam pakkhih sainaak ing myih hy. Awikamnaak pynoet taw Sinai tlang awhkaw awikamnaak na awm nawh tamnaa na ak awm hly kawi canaakhqi ce tahy: vetaw Hagar ni.
25 Thi „Hagar‟ er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
Hagar taw Arabia qam awhkaw Sinai Tlang na awm hy, a cakhqi mi tamnaa na a mi awm dawngawh, tuh khawk bau na ak awm Jerusalem ing myih hy.
26 Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
Cehlai khan benna ak awm Jerusalem taw tamnaa nu am na awm nawh, anih taw ningnih a nu na awm hy.
27 Thi der er skrevet: „Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og raab, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden.‟
Cak kaa nang nu, zeel lah; tlawhnaak amak sim nang, khawteh na khy lah; Ikawtih a hqek nu ing vaa ak taak anglakawh khawzah khqoet ca tahy,” tinawh qee hyt ce awm hawh hy.
28 Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
Nangmih koeinaa, Isaak amyihna ak awmkhqi taw awikamnaak cakhqi na awm uhyk ti.
29 Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Aanden, saaledes ogsaa nu.
Cawh ca taak mailai ing Myihla saithainaak ing ak thang capa ce the a kha nahy. Cemyihna ni tuh awm a awm hy.
30 Men hvad siger Skriften: „Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn.‟
Cehlai Cakciim ing ikawmyihna nu ak kqawn? “Tamnaa nu ingkaw a capa ce hqek lah uh, kawtih tamnaa nu a capa ing ityk awh awm tamnaa nu am a capa a qo ce a pang pyi thai kaw,” tinawh kqawn hy.
31 Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.
Cedawngawh, koeinaakhqi, ningnih ve tamnaa nu a cakhqi na amni awm uhy, tamnaa nu am a cakhqi nani ni awm uh hy.
