Galaterne 4
1 Men jeg siger: Saa længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
Mi tre ndi magaji ahi vren, bana he ni nkankah ni gran na, inde wawu hi wa ahe ni kpi wawu.
2 men han staar under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
Nikima, ahe ni mi guchi bari, ni biwa ba kpa nyime hra se ni nton wa Itima a kazi.
3 Saaledes stode ogsaa vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
Nakima kita me inton wa ki he mri, ba njita ni mi itre u gbungblu.
4 Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
Naki ma da inton ati yereyere, Irji ton Vren Ma wa, iwa a ngrji wu, ingrji ni nton u tron.
5 for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde faa Sønneudkaarelsen.
A tie naki don du chu biwa ba he nimi tron chuwo, don ki mri ma.
6 Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Aand, som raaber: Abba, Fader!
Don ki mri Irji toh Ibrji ndindi u Vren Ma ni mi suron mbu, Ibrji ndindi wa ani yo ndi Abba Bachi mbu.
7 Altsaa er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Arving ved Gud.
Iki sa wu wuna gran na wu u vren. Inde wu u vren, naki wu'u magaji ni Irji.
8 Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
Ni sen bina toh Irji na, bina gran ni Irji wa bana he ni vrie na, irji bi wana u njanji na.
9 Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
Ama zizan a wa bi toh Irji, i zizan Irji toh yi, a ngye sa bi lah k'ma hi ni kaidodi wa bana he ni gbengblen ni du na? Bila ni son ndi bi k'ma tie gran u mum'la?
10 I tage Vare paa Dage og Maaneder og Tider og Aar.
Bi kiyaye ivie, i hwa bi sa ni nton ni se.
11 Jeg frygter for, at jeg maaske har arbejdet forgæves paa eder.
Sissri ni time ni yiwu, sissri ni time na di miti ndu ni mibi u migyen.
12 Vorder ligesom jeg, thi ogsaa jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
Mi bre yi mri ya du yi he na ndi mi he'a, na ndi mina he na u bi'a.
13 Men I vide, at det var paa Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
Nakima bi toh da lilo u na nmakpa mika dub tre ni mum'la.
14 og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
Naki na nma kpa mu du yi ri ni tsra, bina kpa me stri na, bi na tru me yoga na. Nakima bi kpa me na Maleka Irji, na ndi me yi mi Kristi Yesu ni tuma.
15 Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
Nakima zizan ingyiri mbi'a he ni ntsen? Don mi hla ni yiwu, inde ana ni tie, bina ju w'lo shishi mbi ne.
16 Saa er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
Mi k'ma tie wu kran yi wa mi hla njanji ni yiwu.
17 De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
Basi wayi, ba ni ndindi na, basi son du ba ga ta tie nkanka ni yi du yi hu ba.
18 Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, naar jeg er nærværende hos eder.
Abi du yi ta yo suron ni kpi ndindi, ko mina he ni yi na.
19 Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
Mri mu bi tsitsa, ni tu mbi mi he ni mi ilo u tie luma na yi ine u ngrji, se Kristi a son ni mi mbi.
20 — ja jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er raadvild over for eder.
Bana tre ndi mi he ni yi zizan'a, mi ni k'ma lan mu ti don mi he ni damuwa ni tu mbi.
21 Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
Bika hla ni mu, biyi wa bi yo suron mbi ye ni mi tron, bina wo kpi wa itron a tre na?
22 Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
Ba nha zi ndi Ibrahim a he ni mri lon hari iri a vren gran, u ri a vren iwa wa ana anihi iwa u koh.
23 Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
Ikpi u ban yah ni wa yi, ivren u iwa u gran ba ngrji ni ko u kpa, ama ivren iwa u koh a, ba ngrji u nitu chu yiwu.
24 Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: Denne er Hagar.
Ba ya tsro ikpi bi yi ni koh nayi. Imba biyi ba he na chu yiwu hari. Chu yu rima ahi igblu sinayi. A ngrji mri na igran, wa u hi Hajaratu.
25 Thi „Hagar” er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
Zizan'a Hajaratu wawu hi igblu sinayi wa ahe ni Arebiya. Ahe na Wurushelima u ziza'a, don ahe ni mi gran baba mri ma.
26 Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
Ama Wurushelima wa ana gran na, wa wu i hi yimbu.
27 Thi der er skrevet: „Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og raab, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden.”
Na ba nha zi, U ka ngyiri u wu iwa u krju, wa u na ngrji to na. Wu ka za di ti kinkla suron, u'wa u na yi nne u ngrji na. Don mri iwa wa ana ngrji na ba gbugbuwu zan iwa wa ahe ni lilon.
28 Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
Zizan'a mri ya na ndi Ishaku he anaki kita ki he na mri u chu yu'u.
29 Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Aanden, saaledes ogsaa nu.
Ni toh mu wa ba ngrji u ninkon u kpa, a ta tie u wa ngrji u ninkon u Ibrji ndindi yah, ahe naki hra zizan'a.
30 Men hvad siger Skriften: „Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn.”
Ahi gyen itre a tre? Zu igran ba ni vren ma. Don ivren gran ana ri gado ni vren wa u koh na.
31 Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.
Nakima mri ya kita kina mri igran na nakima ki mri iwa u koh.
