< Galaterne 3 >

1 O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?
O, Galatia rama mi mo ngei, tumo nangni dôi? Nin mitmu ngêta Jisua Khrista hah khrosa jêmdel ani tie ânthârtaka ânlang anga han.
2 Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Aanden, eller ved i Tro at høre?
Ma inkhat hih mi ril ta u; Balamin ai nâng ngei sintho sikin mo Pathien Ratha hah nin man, Thurchisa nin rangâia nin rieta nin iem sikin mo?
3 Ere I saa uforstandige? ville I, som begyndte i Aand, nu ende i Kød?
Inmo madôrpa nin moh theia, Pathien Ratha leh nin phut hah atûn nin theia rachamin min mong rang nin nuom mo ani?
4 Have I da prøvet saa meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!
Ma angdôra nin tuongna hah môk tutuong mo ani rang? nitet noni!
5 Mon da han, som meddeler eder Aanden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?
Hanchu Pathien Ratha nangni a pêka, nin lâia sininkhêl ai tho hah Balamin anâng ngei nin sin sika mo, Thurchisa nin rieta nin iem sika mo?
6 ligesom jo „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed‟.
Abraham'n a leirietna hah mindon roh, Pathien lekhabu'n ai ti anghan Abraham'n Pathien a iema, ha a taksônna hah a diknân ipompe ani.
7 Erkender altsaa, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.
Masikhan a taksôn mingei nâm chu Abraham richi diktak an ni, ti riet roi.
8 Men da Skriften forudsaa, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: „I dig skulle alle Folkeslagene velsignes‟,
Pathien lekhabu han aphuonga, Pathien'n an taksônna sikin Jentailngei dik a minchang rang ani. Hanchu Thurchi Sa han Abraham kôma, “Nangma renga hah miriem murdi satvur a tih,” tiin a lei ril suo zoi ani.
9 saa at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.
Abraham'n Pathien a iema, satvura a om anghan, a iem ngei murdi chu satvurin an om.
10 Thi saa mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: „Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, saa han gør dem.‟
Balam jôm vaia inngam ngei chu khomâksâmna nuoia an oma, Pathien lekhabu'n, “Balambua ânziek murdi jôm tit loi kai chu Pathien khomâksâmna nuoia an om ani,” ati.
11 Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er aabenbart, thi „den retfærdige skal leve af Tro.‟
Masikin, balam jômin Pathien makunga tute dik intum mak ngei, ti hih ânthâr zoi; Pathien lekhabu'n, “taksôn sika Pathien makunga dik intum ngei vai ring an tih,” ati sikin.
12 Men Loven beror ikke paa Tro; men: „Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem.‟
Aniatachu, Balam leh taksônna chu ân manna om maka, manêkin, “Tukhomin Balamin ai ti murdi thopu chu ring an tih,” ati ani.
13 Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: „Forbandet er hver den, som hænger paa et Træ‟),
Aniatachu, Khrista hah ei ruthûla khomâksâm lei nîn, balam khomâksâm renga mi khôk zoi ani; Pathien lekhabu'n, “Tukhom thinga makhâi chu Pathien khomâksâm chang ani” ati.
14 for at Abrahams Velsignelse maatte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde faa Aandens Forjættelse ved Troen.
Khrista'n ma-ngei murdi a tuongna chu Abraham chunga Pathien satvurna hah Khrista Jisua jâra Jentailngei chunga a hong om theina rang le taksônna sika Ratha inkhâm hah ei chang theina ranga ani.
15 Brødre! jeg taler paa Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.
Ka malngei, nîngtina nin riet ngâi neinun enminkhinân ka mang rang ani hi; mi inikin an chonginkhâma inruol senla ngei, pominruolna chong nei senla ngei; ha an chong hah tutên set thei noni ngei, bôk khom bôk thei noni ngei.
16 Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: „Og Sædene‟, som om mange, men som om een: „Og din Sæd‟, hvilken er Kristus.
Atûn Pathien chonginkhâm ngei hah Abraham le a richisuonpârngei kôma a pêka, Pathien lekhabu'n mi tamtak chungroi a misîr loi anghan “Richisuonpârngei,” ti maka, mi inkhat vai rilna anghan “Jâisuon” ai ti ani, ama hah Khrista ani.
17 Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive Aar senere, ikke gøre ugyldig, saa at den skulde gøre Forjættelsen til intet.
Imo ki tina tak chu, chonginkhâm Pathien'n Abraham kôma, a lei phun mindetsa hah, kum razaminli kum sômthum suoleh balam hong oma han Pathien chonginkhâm hah mangmunboi achang loina rangin thonpai uol mak.
18 Thi faas Arven ved Lov, da faas den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.
Asikchu Pathien neinunpêk hah Balama ânngam rang anînchu, chonginkhâm sika ni khâi nonih; aniatachu, Pathien'n chonginkhâm sika kêng, Abraham kôm neinunpêk ai pêk.
19 Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Haand.
Ma anghan ni senla, balam hi itho sika mo pêk ai ni? Pathien'n chonginkhâm a pêkna Abraham jâisuon hah a hong om mâka minchâina ânlang theina rangin Balam hah ipêk ani. Ma Balam hah vântîrtonngei leh palâi imanga a mingei kôm juong mintung ani.
20 Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.
Aniatachu chonginkhâm a pêk lâihan palâi nâng loiin mi inkhat vai ân chela; male Pathien chu inkhat ani.
21 Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.
Ma anghan nisenla, Pathien chonginkhâm hih balam hin ânkal mo? Inkal mak! Miriemngei'n ring theina rang balam an lei man nisenla chu, mitinin ha balam hah jômin Pathien kôm dik inchangin an om rang ani zoi.
22 Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro paa Jesus Kristus gives dem, som tro.
Ania, Pathien lekhabua han, rammuol pumpui hih nunsie nuoia a om a ti; masikin Jisua Khrista taksônna sika manboipêk inkhâm hah a iem ngei kôm han pêk ani.
23 Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde aabenbares,
Ania, Taksônna ahong om mân, taksônna ajuong inlâr mâka han chu, ha balam han mi intâng ina om anghan mi khitphier ani.
24 saa at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.
Maleh taksônna sika Pathien kôma dik ei chang theina rangin balam hah Khrista juong mâka han chu eini ni lei enkolpu ani.
25 Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.
Atûn chu taksônna a om zoi sikin balamin ni kairuoi khâi mak.
26 Thi alle ere I Guds Børn ved Troen paa Kristus Jesus.
Taksônna sikin kêng nin rêngin Khrista Jisua leh inzomin Pathien nâingei nin ni.
27 Thi I, saa mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.
Khrista leh inzomin baptis nin chang zoia, atûnchu Khrista ringnân nin invoa, ama leh nin chonga, Khrista ringna han inzomkhôm nin ni zoi.
28 Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.
Masikin Juda le jentail khom tei uolna reng ommak, suok le suok niloi khom pasal le nupang khom, Khrista Jisua leh inzomin nin rêngin inkhat nin ni.
29 Men naar I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.
Hanchu, Khrista mi nin nînchu Abraham richi ngei nin ni zoi; Pathien'n ânkhâmna hah nin man rang ani.

< Galaterne 3 >