< Galaterne 3 >
1 O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?
O foolish Galatians, who hath bewitched you, that ye should not obey the truth, before whose eyes Yahushua the Messiah hath been evidently set forth, crucified among you?
2 Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Aanden, eller ved i Tro at høre?
This only would I learn of you, Received ye the Spirit by the works of the law, or by the hearing of faith?
3 Ere I saa uforstandige? ville I, som begyndte i Aand, nu ende i Kød?
Are ye so foolish? having begun in the Spirit, are ye now made perfect by the flesh?
4 Have I da prøvet saa meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!
Have ye suffered so many things in vain? if it be yet in vain.
5 Mon da han, som meddeler eder Aanden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?
He therefore that ministereth to you the Spirit, and worketh miracles among you, doeth he it by the works of the law, or by the hearing of faith?
6 ligesom jo „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed”.
Even as Abraham believed YHWH, and it was accounted to him for righteousness.
7 Erkender altsaa, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.
Know ye therefore that they which are of faith, the same are the children of Abraham.
8 Men da Skriften forudsaa, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: „I dig skulle alle Folkeslagene velsignes”,
And the scripture, foreseeing that YHWH would justify the heathen through faith, preached before the glad tidings unto Abraham, saying, In thee shall all nations be blessed.
9 saa at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.
So then they which be of faith are blessed with faithful Abraham.
10 Thi saa mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: „Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, saa han gør dem.”
For as many as are of the works of the law are under the curse: for it is written, Cursed is every one that continueth not in all things which are written in the book of the law to do them.
11 Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er aabenbart, thi „den retfærdige skal leve af Tro.”
But that no man is justified by the law in the sight of YHWH, it is evident: for, The just shall live by faith.
12 Men Loven beror ikke paa Tro; men: „Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem.”
And the law is not of faith: but, The man that doeth them shall live in them.
13 Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: „Forbandet er hver den, som hænger paa et Træ”),
The Messiah hath redeemed us from the curse of the law, being made a curse for us: for it is written, Cursed is every one that hangeth on a tree:
14 for at Abrahams Velsignelse maatte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde faa Aandens Forjættelse ved Troen.
That the blessing of Abraham might come on the Gentiles through Yahushua the Messiah; that we might receive the promise of the Spirit through faith.
15 Brødre! jeg taler paa Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.
Brethren, I speak after the manner of men; Though it be but a man's covenant, yet if it be confirmed, no man disannulleth, or addeth thereto.
16 Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: „Og Sædene”, som om mange, men som om een: „Og din Sæd”, hvilken er Kristus.
Now to Abraham and his seed were the promises made. He saith not, And to seeds, as of many; but as of one, And to thy seed, which is the Messiah.
17 Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive Aar senere, ikke gøre ugyldig, saa at den skulde gøre Forjættelsen til intet.
And this I say, that the covenant, that was confirmed before of YHWH in the Messiah, the law, which was four hundred and thirty years after, cannot disannul, that it should make the promise of none effect.
18 Thi faas Arven ved Lov, da faas den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.
For if the inheritance be of the law, it is no more of promise: but YHWH gave it to Abraham by promise.
19 Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Haand.
Wherefore then serveth the law? It was added because of transgressions, till the seed should come to whom the promise was made; and it was ordained by angels in the hand of a mediator.
20 Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.
Now a mediator is not a mediator of one, but YHWH is one.
21 Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.
Is the law then against the promises of YHWH? By no means: for if there had been a law given which could have given life, verily righteousness should have been by the law.
22 Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro paa Jesus Kristus gives dem, som tro.
But the scripture hath concluded all under sin, that the promise by faith of Yahushua the Messiah might be given to them that believe.
23 Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde aabenbares,
But before faith came, we were kept under the law, shut up unto the faith which should afterwards be revealed.
24 saa at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.
Wherefore the law was our schoolmaster to bring us unto the Messiah, that we might be justified by faith.
25 Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.
But after that faith is come, we are no longer under a schoolmaster.
26 Thi alle ere I Guds Børn ved Troen paa Kristus Jesus.
For ye are all the children of YHWH by faith in the Messiah Yahushua.
27 Thi I, saa mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.
For as many of you as have been baptized into the Messiah have put on the Messiah.
28 Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.
There is neither Jew nor Greek, there is neither bond nor free, there is neither male nor female: for ye are all one in the Messiah Yahushua.
29 Men naar I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.
And if ye be the Messiah's, then are ye Abraham's seed, and heirs according to the promise.