Galaterne 3
1 O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?
ⲁ̅ⲱ ⲛⲁⲑⲏⲧ ⲛⲅⲁⲗⲁⲧⲏⲥ ⲛⲓⲙ ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲫⲑⲟⲛⲉⲓ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲛⲁⲓ ⲙⲡⲉⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲛⲉⲧⲛⲃⲁⲗ ⲓⲏⲥ ⲡⲉⲭⲥ ⲁⲩⲧⲟϭϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲉϥⲥⲧⲁⲩⲣⲟⲩ
2 Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Aanden, eller ved i Tro at høre?
ⲃ̅ⲡⲁⲓ ⲙⲙⲁⲧⲉ ϯⲟⲩⲉϣ ⲉⲓⲙⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲛⲧⲉⲧⲏ ⲩⲧⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲉϩⲃⲏⲩⲉ ⲙⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲁⲧⲉⲧⲛϫⲓ ⲙⲡⲉⲡⲛⲁ ϫⲉ ⲛⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲥⲱⲧⲙ ⲛⲧⲡⲓⲥⲧⲓⲥ
3 Ere I saa uforstandige? ville I, som begyndte i Aand, nu ende i Kød?
ⲅ̅ⲧⲁⲓ ⲧⲉ ⲑⲉ ⲛⲧⲉⲧⲛ ϩⲉⲛⲁⲑⲏⲧ ⲉⲁⲧⲉⲧⲛⲁⲣⲭⲓ ϩⲙ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲇⲉ ⲧⲉⲧⲛϫⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲥⲁⲣⲝ
4 Have I da prøvet saa meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!
ⲇ̅ⲁⲧⲉⲧⲛϣⲡϩⲁϩ ⲛϩⲓⲥⲉ ⲉⲓⲕⲏ ⲉϣϫⲉ ⲉⲓⲕⲏ
5 Mon da han, som meddeler eder Aanden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?
ⲉ̅ⲡⲉⲧⲭⲟⲣⲏⲅⲓ ⲇⲉ ⲛⲏⲧⲛ ⲙⲡⲉⲡⲛⲁ ⲉⲧⲉⲛⲉⲣⲅⲉⲓ ⲛϩⲉⲛϭⲟⲙ ⲛϩⲏⲧ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲉϩⲃⲏⲩⲉ ⲙⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ϫⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲥⲱⲧⲙ ⲛⲧⲡⲓⲥⲧⲓⲥ
6 ligesom jo „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed‟.
ⲋ̅ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲛⲁⲃⲣⲁϩⲁⲙ ⲉⲛⲧⲁϥⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ⲉⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲁⲩⲟⲡⲥ ⲉⲣⲟϥ ⲉⲩⲇⲓⲕⲁⲓⲟⲥⲩⲛⲏ
7 Erkender altsaa, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.
ⲍ̅ⲧⲉⲧⲛⲉⲓⲙⲉ ⲛⲧⲟⲟⲩⲛ ϫⲉ ⲛⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲡⲓⲥⲧⲓⲥ ⲛⲁⲓ ⲛⲉ ⲛϣⲏⲣⲉ ⲛⲁⲃⲣⲁϩⲁⲙ
8 Men da Skriften forudsaa, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: „I dig skulle alle Folkeslagene velsignes‟,
ⲏ̅ⲉⲣⲉ ⲧⲉⲅⲣⲁⲫⲏ ⲇⲉ ⲥⲟⲟⲩⲛ ϫⲓⲛ ⲛϣⲟⲣⲡ ϫⲉ ⲉⲣⲉⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲛⲁⲧⲙⲁⲉⲓⲉ ⲛϩⲉⲑⲛⲟⲥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲡⲓⲥⲧⲓⲥ ⲁⲥϣⲣⲡ ⲉⲩⲁⲅⲅⲉⲗⲓⲍⲉ ⲛⲁⲃⲣⲁϩⲁⲙ ϫⲉ ⲉⲩⲛⲁϫⲓⲥⲙⲟⲩ ⲛϩⲏⲧⲕ ⲛϭⲓ ⲛϩⲉⲑⲛⲟⲥ ⲧⲏⲣⲟⲩ
9 saa at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.
ⲑ̅ϩⲱⲥⲧⲉ ⲛⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲡⲓⲥⲧⲓⲥ ⲉⲩⲛⲁϫⲓⲥⲙⲟⲩ ⲙⲛ ⲡⲡⲓⲥⲧⲟⲥ ⲁⲃⲣⲁϩⲁⲙ
10 Thi saa mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: „Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, saa han gør dem.‟
ⲓ̅ⲛⲉⲧϣⲟⲟⲡ ⲅⲁⲣ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲉϩⲃⲏⲩⲉ ⲙⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲉⲩϣⲟⲟⲡ ϩⲁ ⲡⲥⲁϩⲟⲩ ϥⲥⲏϩ ⲅⲁⲣ ϫⲉ ϥⲥϩⲟⲩⲟⲣⲧ ⲛϭⲓ ⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲉⲛϥⲛⲁⲁϩⲉ ⲁⲛ ⲉⲛⲉⲧⲥⲏϩ ⲧⲏⲣⲟⲩ ϩⲙ ⲡϫⲱⲱⲙⲉ ⲙⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲉⲁⲁⲩ
11 Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er aabenbart, thi „den retfærdige skal leve af Tro.‟
ⲓ̅ⲁ̅ϫⲉ ⲙⲛ ⲗⲁⲁⲩ ⲇⲉ ⲛⲁⲧⲙⲁⲉⲓⲟ ϩⲙ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲛⲛⲁϩⲣⲙ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϥⲟⲩⲟⲛϩ ⲉⲃⲟⲗ ϫⲉ ⲉⲣⲉⲡⲇⲓⲕⲁⲓⲟⲥ ⲛⲁⲱⲛϩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲡⲓⲥⲧⲓⲥ
12 Men Loven beror ikke paa Tro; men: „Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem.‟
ⲓ̅ⲃ̅ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲇⲉ ⲛⲟⲩⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲡⲓⲥⲧⲓⲥ ⲁⲛ ⲡⲉ ⲁⲗⲗⲁ ⲡⲉⲧⲛⲁⲁⲁⲩ ⲉϥⲛⲁⲱⲛϩ ⲛϩⲏⲧⲟⲩ
13 Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: „Forbandet er hver den, som hænger paa et Træ‟),
ⲓ̅ⲅ̅ⲁⲡⲉⲭⲥ ϣⲟⲡⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲁ ⲡⲥⲁϩⲟⲩ ⲙⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲉⲁϥϣⲱⲡⲉ ⲛⲥⲁϩⲟⲩ ϩⲁⲣⲟⲛ ϫⲉ ϥⲥⲏϩ ϫⲉ ϥⲥϩⲟⲩⲟⲣⲧ ⲛϭⲓ ⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲁϣⲉ ⲉⲡϣⲉ
14 for at Abrahams Velsignelse maatte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde faa Aandens Forjættelse ved Troen.
ⲓ̅ⲇ̅ϫⲉ ⲉⲣⲉⲡⲉⲥⲙⲟⲩ ⲛⲁⲃⲣⲁϩⲁⲙ ϣⲱⲡⲉ ⲉϫⲛ ⲛϩⲉⲑⲛⲟⲥ ϩⲙ ⲡⲉⲭⲥ ⲓⲏⲥ ϫⲉ ⲉⲛⲉϫⲓ ⲙⲡⲉⲣⲏⲧ ⲙⲡⲉⲡⲛⲁ ϩⲓⲧⲛ ⲧⲡⲓⲧⲓⲥ
15 Brødre! jeg taler paa Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.
ⲓ̅ⲉ̅ⲛⲉⲥⲛⲏⲩ ⲉⲉⲓϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲕⲁⲧⲁ ⲣⲱⲙⲉ ϫⲉ ⲉϣⲱⲡⲉ ⲧⲇⲓⲁⲑⲏⲕⲏ ⲛⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ⲉⲁⲩⲧⲁϫⲣⲟⲥ ⲙⲉⲣⲉ ⲗⲁⲁⲩ ⲁⲑⲉⲧⲉⲓ ⲙⲙⲟⲥ ⲏ ⲟⲩⲉϩⲥⲁϩⲛⲉ ⲙⲙⲟⲥ
16 Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: „Og Sædene‟, som om mange, men som om een: „Og din Sæd‟, hvilken er Kristus.
ⲓ̅ⲋ̅ⲛⲧⲁⲩϫⲉ ⲛⲉⲣⲏⲧ ⲇⲉ ⲛⲁⲃⲣⲁϩⲁⲙ ⲙⲛ ⲡⲉϥⲥⲡⲉⲣⲙⲁ ⲛⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲁⲛ ϫⲉ ⲛⲉⲕⲥⲡⲉⲣⲙⲁ ϩⲱⲥ ⲉϫⲛ ϩⲁϩ ⲁⲗⲗⲁ ϩⲱⲥ ⲉϫⲛ ⲟⲩⲁ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲕⲥⲡⲉⲣⲙⲁ ⲉⲧⲉ ⲡⲉⲭⲥ ⲡⲉ
17 Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive Aar senere, ikke gøre ugyldig, saa at den skulde gøre Forjættelsen til intet.
ⲓ̅ⲍ̅ⲡⲁⲓ ⲇⲉ ⲉⲓϫⲱ ⲙⲙⲟϥ ϫⲉ ⲟⲩⲇⲓⲁⲑⲏⲕⲏ ⲉⲁ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϣⲣⲡ ⲧⲁϫⲣⲟⲥ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲉⲛⲧⲁϥϣⲱⲡⲉ ⲙⲛⲛⲥⲁ ϥⲧⲟⲟⲩ ϣⲉ ⲙⲁⲁⲃ ⲛⲣⲟⲙⲡⲉ ⲛϥⲛⲁⲧⲥⲧⲟⲥ ⲉⲃⲟⲗ ⲁⲛ ⲉⲟⲩⲉⲥϥⲡⲉⲣⲏⲧ
18 Thi faas Arven ved Lov, da faas den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.
ⲓ̅ⲏ̅ⲉϣϫⲉ ⲉⲣⲉⲧⲉⲕⲗⲏⲣⲟⲛⲟⲙⲓⲁ ⲅⲁⲣ ϣⲟⲟⲡ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲉⲓⲉ ⲛⲟⲩⲉⲃⲟⲗ ⲁⲛ ϩⲙ ⲡⲉⲣⲏⲧ ⲧⲉ ⲛⲧⲁⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲇⲉ ⲭⲁⲣⲓⲍⲉ ⲛⲁⲃⲣⲁϩⲁⲙ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲉⲣⲏⲧ
19 Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Haand.
ⲓ̅ⲑ̅ⲟⲩ ϭⲉ ⲛⲧⲟⲟⲩⲛ ⲡⲉ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲉⲛⲧⲁⲩⲕⲁⲁϥ ⲉⲧⲃⲉ ⲙⲡⲁⲣⲁⲃⲁⲥⲓⲥ ϣⲁⲛⲧⲉ ⲡⲉⲥⲡⲉⲣⲙⲁ ⲉⲓ ⲡⲁⲓ ⲉⲛⲧⲁϥⲉⲣⲏⲧ ⲛⲁϥ ⲉⲁⲩⲧⲟϣϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲛ ⲛⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ϩⲛ ⲧϭⲓϫ ⲙⲡⲙⲉⲥⲓⲧⲏⲥ
20 Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.
ⲕ̅ⲡⲙⲉⲥⲓⲧⲏⲥ ⲇⲉ ⲙⲡⲁ ⲟⲩⲁ ⲁⲛ ⲡⲉ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲇⲉ ⲟⲩⲁ ⲡⲉ
21 Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.
ⲕ̅ⲁ̅ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ϭⲉ ⲉϥϯ ⲟⲩⲃⲉ ⲛⲉⲣⲏⲧ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲛⲛⲉⲥϣⲱⲡⲉ ⲉⲛⲉⲛⲧⲁⲩϯ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲅⲁⲣ ⲉⲩⲛ ϭⲟⲙ ⲙⲙⲟϥ ⲉⲧⲁⲛϩⲟ ⲟⲛⲧⲱⲥ ⲛⲉⲣⲉⲧⲇⲓⲕⲁⲓⲟⲥⲩⲛⲏ ⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲡⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ
22 Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro paa Jesus Kristus gives dem, som tro.
ⲕ̅ⲃ̅ⲁⲗⲗⲁ ⲧⲉⲅⲣⲁⲫⲏ ⲁⲥⲥⲉⲩϩ ⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲉϩⲟⲩⲛ ϩⲁ ⲡⲛⲟⲃⲉ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉϥⲉϯ ⲙⲡⲉⲣⲏⲧ ϩⲓⲧⲛ ⲧⲡⲓⲥⲧⲓⲥ ⲛⲓⲏⲥ ⲡⲉⲭⲥ ⲛⲛⲉⲧⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ
23 Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde aabenbares,
ⲕ̅ⲅ̅ⲉⲙⲡⲁⲧⲉ ⲧⲡⲓⲥⲧⲓⲥ ⲇⲉ ⲉⲓ ⲛⲉⲩϩⲁⲣⲉϩ ⲉⲣⲟⲛ ⲡⲉ ϩⲁ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲉⲩⲥⲱⲟⲩϩ ⲙⲙⲟⲛ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲧⲡⲓⲥⲧⲓⲥ ⲉⲧⲛⲁϭⲱⲗⲡ ⲉⲃⲟⲗ
24 saa at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.
ⲕ̅ⲇ̅ϩⲱⲥⲧⲉ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲁϥϣⲱⲡⲉ ⲛⲁⲛ ⲙⲡⲁⲓⲇⲁⲅⲱⲅⲟⲥ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲉⲭⲥ ⲓⲏⲥ ϫⲉ ⲉⲛⲉⲧⲙⲁⲉⲓⲟ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲡⲓⲥⲧⲓⲥ
25 Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.
ⲕ̅ⲉ̅ⲉⲁ ⲧⲡⲓⲥⲧⲓⲥ ⲇⲉ ⲉⲓ ⲛⲧⲛϣⲟⲟⲡ ⲁⲛ ϭⲉ ϩⲁ ⲡⲁⲓⲇⲁⲅⲱⲅⲟⲥ
26 Thi alle ere I Guds Børn ved Troen paa Kristus Jesus.
ⲕ̅ⲋ̅ⲛⲧⲉⲧⲛ ⲛϣⲏⲣⲉ ⲅⲁⲣ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲧⲏⲣⲧⲛ ϩⲓⲧⲛ ⲧⲡⲓⲥⲧⲓⲥ ⲙⲡⲉⲭⲥ ⲓⲏⲥ
27 Thi I, saa mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.
ⲕ̅ⲍ̅ⲡⲉⲛⲧⲁⲩⲃⲁⲡⲧⲓⲍⲉ ⲅⲁⲣ ⲉⲡⲉⲭⲥ ⲁⲧⲉⲧⲛϯ ⲡⲉⲭⲥ ϩⲓⲱⲧ ⲧⲏⲩⲧⲛ
28 Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.
ⲕ̅ⲏ̅ⲙⲛ ⲓⲟⲩⲇⲁⲓ ϩⲓ ϩⲉⲗⲗⲏⲛ ⲙⲛ ϩⲙϩⲁⲗ ⲟⲩⲇⲉ ⲣⲙϩⲉ ⲙⲛ ϩⲟⲟⲩⲧ ϩⲓ ⲥϩⲓⲙⲉ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲅⲁⲣ ⲧⲏⲣⲧⲛ ⲛⲧⲉⲧⲛ ⲟⲩⲁ ϩⲙ ⲡⲉⲭⲥ ⲓⲏⲥ
29 Men naar I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.
ⲕ̅ⲑ̅ⲉϣϫⲉ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲛⲧⲉⲧⲛⲛⲁ ⲡⲉⲭⲥ ⲉⲓⲉ ⲛⲧⲉⲧⲛ ⲡⲉⲥⲡⲉⲣⲙⲁ ⲛⲁⲃⲣⲁϩⲁⲙ ⲛⲕⲗⲏⲣⲟⲛⲟⲙⲟⲥ ⲕⲁⲧⲁ ⲡⲉⲣⲏⲧ
