Galaterne 3

1 O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?

Galati tamipathunaw, thingpalam sawi pathout lah kaawm e Jisuh Khrih heh nangmae mithmu laplap kamnue sak e hah, lawkkatang na tarawi awh hoeh nahanlah apinimaw nangmouh na ân awh.

2 Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Aanden, eller ved i Tro at høre?

Nangmouh koehoi ka panue han ka ngai e teh nangmouh ni kâlawk hoi kâkuen lah tawknae dawk hoi Muitha na coe awh e na ou. Nahoeh pawiteh yuemnae hah thainae lahoi na ou na coe awh.

3 Ere I saa uforstandige? ville I, som begyndte i Aand, nu ende i Kød?

Nangmouh teh hettelah totouh na pathu awh rah maw. Muitha dawk hoi na kamtawng awh teh takthai koe lah maw na pâpout a han toung.

4 Have I da prøvet saa meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!

Nangmouh ni rucatnae hettelah totouh na khang awh e hah ayawmyin lah maw na khang awh vaw. Hettelah totouh rucatnae hah ayawmyin lah maw na khang awh toung vaw. Ayawmyin la maw ao han toung vaw.

5 Mon da han, som meddeler eder Aanden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?

Hatdawkvah Muitha heh nangmouh koe na poe e kângairuhno ka kuep lah ka sak e Bawipa teh nangmae kâlawk tarawi e lahoi maw a sak. Nahoeh pawiteh nangmouh ni na thai teh na yuem e lahoi maw a sak.

6 ligesom jo „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed‟.

Abraham teh Cathut a yuem dawkvah hote yuemnae teh ahnie lannae lah khoe pouh lah ao.

7 Erkender altsaa, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.

Hatdawkvah, Abraham e catoun katang teh yuemnae ka tawn e naw doeh tie hah na panue awh hanlah ao.

8 Men da Skriften forudsaa, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: „I dig skulle alle Folkeslagene velsignes‟,

Cathut ni Jentelnaw teh yuemnae lahoi a lan toe ti nahanelah, Cakathoung ni sut a dei tangcoung toe. Hatdawkvah, Cakathoung ni kamthang teh Abraham koe a dei tangcoung e patetlah nangmouh kecu dawk hoi Cathut ni talai tami pueng yawhawinae a coe han telah a ti.

9 saa at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.

Hatdawkvah yuemnae ka tawn e naw teh, ka yuem e Abraham hoi cungtalah yawhawinae a coe awh.

10 Thi saa mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: „Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, saa han gør dem.‟

Kâlawk ka kâuepnaw teh thoebo e rahim kaawm e lah o awh. Bangkongtetpawiteh, Cakathoung ni kâlawk dawk e naw pueng abuemlahoi koung ka tarawi hoeh e naw teh Cathut thoebo e lah ao telah a ti.

11 Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er aabenbart, thi „den retfærdige skal leve af Tro.‟

Tami kalan teh yuemnae lahoi a hring hanelah ao dawkvah, kâlawk tarawi e lahoi apihai Cathut hmalah tamikalan lah awm thai hoeh tie hah kamcengcalah a kamnue.

12 Men Loven beror ikke paa Tro; men: „Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem.‟

Hatei kâlawk teh yuemnae hoi kâkuen hoeh. Kâlawk ka tarawi e tami teh kâlawk lahoi a hring han a ti.

13 Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: „Forbandet er hver den, som hænger paa et Træ‟),

Khrih ni maimouh hanelah thoebonae a khang dawkvah kâlawk e thoebonae thung hoi maimouh teh na ratang awh toe. Bangkongtetpawiteh thing sawi pathout lah kaawm e pueng teh thoebo e tami lah ao.

14 for at Abrahams Velsignelse maatte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde faa Aandens Forjættelse ved Troen.

Hottelah na ratangnae teh Abraham ni a coe e yawhawinae teh Khrih Jisuh lahoi Jentelnaw koe a pha dawkvah, lawkkam pouh e Muitha hah yuemnae lahoi maimouh ni coe nahanelah doeh.

15 Brødre! jeg taler paa Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.

Hmaunawnghanaw tami e singyoe lahoi ka dei vai, taminaw ni lawkkin e patenghai yah apinihai raphoe hoeh, bout thap sin yaw maw.

16 Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: „Og Sædene‟, som om mange, men som om een: „Og din Sæd‟, hvilken er Kristus.

Cathut ni Abraham hoi ahnie a catoun koe lawkkam a poe navah kapap e lah catounnaw tet pouh laipalah buet touh dueng dei ngainae lah na catoun atipouh. Ahni teh Khrih hah doeh.

17 Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive Aar senere, ikke gøre ugyldig, saa at den skulde gøre Forjættelsen til intet.

Ka dei ngainae teh hettelah doeh, kum 430 aloum hnukkhu hoi ka tâcawt e kâlawk ni sut dei tangcoung e Cathut lawkkam teh raphoe thai hoeh. Hothloilah hnoun hai hnoun thai mahoeh.

18 Thi faas Arven ved Lov, da faas den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.

Bangkongtetpawiteh râw pangnae teh kâlawk dawk kamtue pawiteh, lawkkam e dawk kamtue hoeh toe. Hateiteh, Cathut ni hote râw hah lawkkamnae lahoi Abraham koe a poe toe.

19 Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Haand.

Hottelah pawiteh, kâlawk teh bangmaw hawinae kaawm vaw, tetpawiteh, lawkkam ka coe hane catoun a tâco hoehnahlan yonnae kecu dawk poe e lah doeh ao. Kâlawk teh kalvantaminaw koehoi patuen laicei lahoi hruek e lah ao.

20 Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.

Laicei tie teh avoivang lahoi a kâkuet, Cathut teh buet touh duengdoeh.

21 Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.

Hottelah pawiteh, kâlawk teh Cathut e lawkkam hoi a kâtaran maw. Kâtaran roeroe hoeh. Poe lah kaawm e kâlawk ni na hring sak thai katang pawiteh, lanae teh hote kâlawk lahoi coe e lah doeh awm ti.

22 Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro paa Jesus Kristus gives dem, som tro.

Hatei Jisuh Khrih yuemnae lahoi ka kâkuen e lawkkamnae teh ka yuem e taminaw koe poe nahanelah Cakathoung ni tami pueng hah yon thongim thung a paung.

23 Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde aabenbares,

Hatnavah yuemnae phung a tho hoehroukrak, kâlawk lahoi na hrawi awh teh, yuemnae phung a tho ditouh, kâlawk kut dawk maimouh teh na paung awh.

24 saa at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.

Hatdawkvah maimouh teh yuemnae lahoi na lan toe tie coe awh thai nahanelah, kâlawk teh Khrih koe maimouh na kathakkung, hoi na kakhoumkung lah doeh ao.

25 Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.

Hatei yuemnae phung a tho toung dawkvah maimouh teh na ka khoumkung kâlawk e kut rahim awm awh hoeh toe.

26 Thi alle ere I Guds Børn ved Troen paa Kristus Jesus.

Bangkongtetpawiteh nangmouh pueng teh Khrih Jisuh na yuem awh e lahoi Cathut e ca lah na o awh toe.

27 Thi I, saa mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.

Khrih thung baptisma ka coe e tami pueng teh Khrih a khohna awh toe.

28 Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.

Nangmouh pueng teh Khrih Jisuh thung buet touh lah na o awh dawkvah, Judah miphun, Grik miphun tie awmhoeh, san hoi tami kahlout awmhoeh, tongpa hoi napui tie hai awmhoeh.

29 Men naar I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.

Nangmouh teh Khrih e lah na awm awh pawiteh, Abraham catoun lah na o awh hloilah, lawkkam e patetlah râw kacoekung lah na o awh.