< Galaterne 3 >

1 O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?
Maw Galati mi mawmaw te, thinglamte tung a ki khai Jesus Christ sia note mai ah a kilangtak in hong kilak zo a, thuman zui ngawl tu in akua in hong bum ziam?
2 Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Aanden, eller ved i Tro at høre?
Note in thukham na zui na uh tungtawn in Thaa na sang uh ziam, a hibale nazak uh thu na upna uh tungtawn in a hi ziam? hi thu bek note tung pan ka he nuam hi.
3 Ere I saa uforstandige? ville I, som begyndte i Aand, nu ende i Kød?
Mawmaw lalawm nu ziam? Thaa taw na kipan zo uh a, tu in note in cilesa taw tawpsak tu nu ziam?
4 Have I da prøvet saa meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!
Hi thu tu dong in a luithathong in a om lai le, na tampi sia a luithathong in thuak na hi uh ziam?
5 Mon da han, som meddeler eder Aanden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?
Tua ahikom note tung ah na a seam Thaa in note sung ah nalamdang te a vawtna sia thukham zui na tungtawn a hi ziam, a hibale na zak uh thu upna tungtawn ziam?
6 ligesom jo „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed‟.
Abraham in Pathian um a, tua a upna sia thutang suana in ceptesak hi.
7 Erkender altsaa, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.
Tua ahikom upna a nei peuma sia Abraham tate a hihi, ci sia note in he ta tun.
8 Men da Skriften forudsaa, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: „I dig skulle alle Folkeslagene velsignes‟,
Laithiangtho in, upna tungtawn in Gentile mite sia Pathian in thutang suaksak tu hi, ci a lak khol hu in, nangma tungtawn in minam theampo in thupha sang tu hi, ci in Abraham tung ah lungdamna thupha son zo hi, ci hi.
9 saa at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.
Tua ahikom upna a nei peuma sia a muantak Abraham taw thupha sang hi.
10 Thi saa mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: „Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, saa han gør dem.‟
Banghangziam cile thukham zuina a suang theampo sia hamsiatna nuai ah om hi: banghangziam cile, thukham laibu sung ah a ki at theampo a ban a ban in a zui suak ngawl peuma hamsiatna thuak hi, ci in ki at hi.
11 Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er aabenbart, thi „den retfærdige skal leve af Tro.‟
Ahihang Pathian mai ah kuama thukham tungtawn in thutang suasak na nga ngawl hi, ci thu thiangtak in kilang hi: banghangziam cile a thutang mihing sia upna tungtawn in nungta tu hi.
12 Men Loven beror ikke paa Tro; men: „Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem.‟
Taciang thukham sia upna taw kisai ngawl hi: ahihang, thukham a zui peuma thukham sung ah nungta tu hi.
13 Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: „Forbandet er hver den, som hænger paa et Træ‟),
Christ sia eite atu in hamsiatna thuak a, thukham hamsiatna sung pan in hong tan zo hi: banghangziam cile thing tung ah a ki khai peuma hamsiatna thuak a hihi, ci in ki at hi:
14 for at Abrahams Velsignelse maatte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde faa Aandens Forjættelse ved Troen.
Taciang Jesus Christ tungtawn in Abraham thupha sia Gentile mite tung ah a thet thei natu le, eite in upna tungtawn in Thaa kamciam i nga thei natu a hihi.
15 Brødre! jeg taler paa Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.
Suapui te awng, mihing ngeina bang in kong son hi; mihing kamciam ahihang, a kipsak sa ahile, kuama in vawkthong ngawl hi, zong belap thua ngawl hi.
16 Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: „Og Sædene‟, som om mange, men som om een: „Og din Sæd‟, hvilken er Kristus.
Tu in Abraham le a suanlepal te tung ah kamciam te vawt hi, Mi tampi bang in, suanlepal te, ci ngawl hi; ahihang khat bang in, na suan, ci hi, tua thu sia Christ a hihi.
17 Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive Aar senere, ikke gøre ugyldig, saa at den skulde gøre Forjættelsen til intet.
Hi thu kong son hi, Pathian in Christ sung ah a kipsak kamciam sia kum zali le sawm thum zawkciang zong thukham in vawk thei ngawl hi, tabang in kamciam sia a mannung ngawl suaksak thei ngawl hi.
18 Thi faas Arven ved Lov, da faas den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.
Banghangziam cile ngamh sia thukham taw kisai ahile, kamciam taw kisai hong suak hi: ahihang hi ngamh sia Pathian in Abraham tung ah kamciam tungtawn in a piak a hihi.
19 Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Haand.
Tabang ahile banghang in thukham pia ziam? Hi thu sia kamciam a piak Abraham i suan a thet mateng thukham paltan te hu in a ki belap a hihi; taciang hi thu sia palai seam pa i khutsung ah vantungmi te i a piak nasep a hihi.
20 Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.
Tu in palai sia mihing khat atu hi ngawl hi, ahihang Pathian sia khat a hihi.
21 Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.
Tabang ahile thukham in Pathian kamciam te langpan a hi ziam? Langpan ngawl hi: banghangziam cile nuntakna a pia thei thukham om hile, thutang suana sia thukham tungtawn vateak in hongpai tu hi.
22 Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro paa Jesus Kristus gives dem, som tro.
Ahihang a um peuma sia Jesus Christ upna tungtawn in kamciam piak tu in laithiangtho in mi theampo sia mawna nuai ah khum siat hi.
23 Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde aabenbares,
Ahihang upna hong thet mateng, hong ki lang pheang tu upna sung ah hong khum a thukham nuai ah hong keam a hihi.
24 saa at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.
Tua ahikom in upna tungtawn in thutang suana i nga thei natu in, Christ kung ah hong paipui tu in eite hong keamcing sia thukham a hihi.
25 Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.
Ahihang tua upna a thet zawkciang in, eite hong keamcing sia i nuai ah i om nawn bua hi.
26 Thi alle ere I Guds Børn ved Troen paa Kristus Jesus.
Banghangziam cile note theampo sia Christ Jesus upna tungtawn in Pathian tate na hi uh hi.
27 Thi I, saa mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.
Banghangziam cile Christ sung ah tuiphumna a sang peuma in Christ sil zo na hi uh hi.
28 Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.
Judah le Greek ci om ngawl, sal le a suakta ci zong om ngawl hi, numei le pa ci zong om ngawl hi: banghangziam cile note theampo Christ Jesus sung ah khat na hi uh hi.
29 Men naar I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.
Taciang Christ i neisa na hi uh le, Abraham i suanlepal na hi uh hi, taciang kamciam bang in ngamh lua te na hi uh hi.

< Galaterne 3 >