< Galaterne 1 >

1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
une ne nsung'ua Paulo. une nanilinsung'ua kuhuma kuvaanhu nambe kukilila kuvaanhu, neke kukilila kwa Yesu kilisite nu Nguluve Nhaata juno alyansyuluile kuhuma kuvafue.
2 og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
une palikimo na vanyalukolo tukusilembela itembile sooni sa Vagalatia.
3 Naade være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
uvumosi nu lutengano kuhuma kwa Nguluve Nhaata ghwitu nu Mutwa Yesu Kilisite fivisaghe numue.
4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
jino akihumisie vwimila isambi situ neke kuuti atupoke mu fighono ifi fya vuhosi, kuhumilanila nu lughano lwa Nguluve ghwitu nu Nhaata. (aiōn g165)
5 ham være Æren i Evigheders Evighed! Amen. (aiōn g165)
kwa mwene vuve vwimike vuno navuli kusila na kusila (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over, at I saa i snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Naade, hen til et anderledes Evangelium;
nidegha kuuti musyetukila ng'aning'ani mu livangili ilingi, nidegha kuuti musyetukile kutali kuhuma kwa juno alyavakemhelile ku vumosi vwa Kilisite.
7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder og ville vende op og ned paa Kristi Evangelium.
kusila livangili ilingi, neke kwevale avaanhu vamonga vano vikuvasababikisia imhumhuko na kunoghua kusyetulania ilivangili lwa Kilisite.
8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes, end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
neke nambe ndeve twesue au uMhola kuhuma kukyanya apulisia kulyumue ilivangili ilingi lino tukapulisie kulyumue na aghunuaghe.
9 Som vi før have sagt, saa siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
ndavule ino tukajovile muvutengulilo, lino nijova kange, “ndeve kuli nu muunhu ilikuvapulisia ilivangili ilingi lino namukupile na aghunuaghe,”
10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
pe lino nilonda kuhakikisia ku vaanhu au uNguluve. nilonda kukuvahovosia avaanhu? ndeve nighendelela kughelasia kukuvahovosia avaanhu, une nanili nsung'ua ghwa Kilisite.
11 Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
vanyalukolo ninoghua umue mukagule kuuti ilivangili lini nikapulisie nalihumila kuvaanhu.
12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Aabenbarelse af Jesus Kristus.
nanikwupile kuhuma kwa muunhu, nambe nanikavulanisifue, looli lulyale lwe, vwa Yesu Kilisite kulyune.
13 I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
mukapulike uvwumi vango uvwa kunsana ku nyifunyo isa kiYahudi, silyale sikumhumhusia ku vukali mu tembile ja Nguluve kukila na kukum'buda.
14 Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
nilyaghendelile mu tembile ja kiYahudi kukila avanyalukolo vango vinga avaYahudi. nilyalye nu lughimbo kyongo mu vutavike la vababa vango.
15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Naade,
neke uNguluve lukamunoghile kukunavua une kuhuma mulileme lwa mama ghwango. akang'emelile une kukilila uvumosi vwake.
16 at aabenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: Da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Raads,
kukum'bonesia unswambe n'kate n'jango, neke kuuti nimpulisie u mwene ku vapanji. nanikalondile kuvungua na vaanhu.
17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
kange nanikatoghile ku Yelusalemu ku vala vano valyale vasung'ua ye nikyale une. pe pano nikaluta ku vualabuni na pambele kugomoka ku Damesiki.
18 Senere, tre Aar efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
amaka ghatatu pambele nikatogha kuluta kuYelusalemu kukumughendela uKefa, nikikalile nagho iighono kijigho ni fihano.
19 Men nogen anden af Apostlene saa jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
neke nanikamwaghile unsung'ua ujunge neke ju Yakobo unyalukolo ghwa Mutwa.
20 Men hvad jeg skriver til eder — se, for Guds Aasyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
loola! pavulongolo pa Ngulluve nanisyanga ku kila kino nilemba kulyumue.
21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
pe pano nikaluta ku fighavo fya Shamu na Kulikia.
22 Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
nanika kagulike ku maaso gha tembile ja vaYahudi vano valyale mwa Kilisite,
23 de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
neke vakale vipulika lwene,” umwene juno akale ikutupumhusia lino ipulisia ulwitiko luno akale ikulunangania.”
24 og de priste Gud for mig.
valyale vikumughinia uNguluve vwimila jango.

< Galaterne 1 >