Galaterne 1
1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
Menki Pawlus, rosul bolghan (insanlar teripidin emes yaki insanlarning wasitisi bilen emes, belki Eysa Mesih we Uni ölgenlerdin tirildürgüchi Xuda’Ata teripidin teyinlen’gen)
2 og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
we men bilen bille turuwatqan barliq qérindashlardin Galatiya ölkisidiki jamaetlerge salam.
3 Naade være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
Xuda’Ata we Rebbimiz Eysa Mesihdin silerge méhir-shepqet we xatirjemlik bolghay!
4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
U Xuda’Atimizning iradisi boyiche bizni bu hazirqi rezil zamandin qutquzushqa Özini gunahlirimiz üchün pida qildi; (aiōn g165)
Xudagha barliq shan-sherep ebedil-ebedgiche bolghay, amin! (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over, at I saa i snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Naade, hen til et anderledes Evangelium;
Siler özünglarni Mesihning méhir-shepqiti arqiliq Chaqirghuchining yénidin shunche téz yiraqlashturup bashqiche bir xil «xush xewer»ge egiship kétiwatqininglargha intayin heyran qalmaqtimen!
7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder og ville vende op og ned paa Kristi Evangelium.
Emeliyette u héchqandaq bashqa «xush xewer» emestur! — peqetla bezi kishiler silerni qaymaqturup, Mesihning xush xewirini burmilimaqchi bolghan, xalas.
8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes, end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
Lékin hetta biz özimiz bolayli yaki asmandin chüshken perishte bolsun, birsi bizning silerge jakarlighinimizgha oxshimaydighan bashqa bir «xush xewer»ni silerge jakarlisa, béshigha lenet yaghsun!
9 Som vi før have sagt, saa siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
Biz burun éytqinimizdek, hazirmu men shuni éytimenki, birsi silerning qobul qilghininglargha oxshimaydighan bashqa bir xush xewerni jakarlisa, béshigha lenet yaghsun!
10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
Men Xudani ishendürüshüm kérekmu yaki insanlarni ishendürüshüm kérekmu? Yaki insanlarni xursen qilishim kérekmu? Men insanlarni xursen qilishni nishan qilghan bolsam, Mesihning quli bolmighan bolattim.
11 Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
Emdi, i qérindashlar, silerge shuni uqturimenki, men jakarlaydighan xush xewer insanlardin kelgen emes.
12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Aabenbarelse af Jesus Kristus.
Chünki men uni insandin qobul qilghinim yoq yaki birer kishi uni manga ögetkini yoq, belki Eysa Mesih manga wehiy arqiliq yetküzgen.
13 I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
Chünki siler méning Yehudiylarning diniy yolida qandaq hayat kechürgenlikim toghruluq — méning Xudaning jamaitige esheddiy ziyankeshlik qilip uninggha buzghunchiliq qilghanliqimni anglighansiler.
14 Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
Hemde men Yehudiylarning diniy yolida élimizdiki nurghun tengtushlirimdin xélila aldida turattim we ata-bowilirimning en’enilirini saqlashqa pewqul’adde qizghin idim.
15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Naade,
Emma anamning qorsiqidin tartip méni Özi üchün ayrip, méhir-shepqiti arqiliq méni chaqirghan Xuda Öz Oghlini eller arisida jakarlash üchün mende uni ashkarilashni layiq körginide, men héchqandaq qan-et igisi bilen meslihetleshmey,
16 at aabenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: Da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Raads,
17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
yaki Yérusalémgha mendin ilgiri rosul bolghanlar bilen körüshüshke barmay, belki udul Erebistan’gha atlandim. Kéyin Demeshqqe qaytip keldim.
18 Senere, tre Aar efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
Andin üch yildin kéyin Yérusalémgha Pétrus bilen tonushushqa bardim we uning qéshida on besh kün turdum.
19 Men nogen anden af Apostlene saa jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
Emma shu chaghda Rebning inisi Yaquptin bashqa rosullarning héchqaysisi bilen körüshmidim.
20 Men hvad jeg skriver til eder — se, for Guds Aasyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
Mana, méning silerge hazir yazghinim Xuda aldida héch yalghan emes!
21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
Kéyin, men Suriye we Kilikiye ölkilirige bardim.
22 Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
Emma Yehudiyediki Mesihde bolghan jamaetler méni chirayimdin tonumaytti.
23 de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
Ular peqet burun bizge ziyankeshlik qilghan ademning özi shu chaghda yoqatmaqchi bolghan étiqadni hazir xush xewer dep jakarlimaqta, dep anglighanidi;
24 og de priste Gud for mig.
shuningdek ular méning sewebimdin Xudani ulughlidi.
