Galaterne 1
1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
Paul, Miriem renga niloi, miriem jâra khom niloi, Jisua Khrista le thina renga kaithoipu Pathien jâra tîrton keima.
2 og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
Male ko ompui sûngsuokngei nâmin Galatia taka om koiindangngei chibai nangni an muthuon;
3 Naade være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
Pa Pathien le ei Pumapa Jisua Khrista renga moroina le inngêina nangni pêk rese.
4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
Atûnlâi rammuol sietna renga Khrista'n mi kêlsuo theina rangin, ei Pathien le ei Pa lungdo jômin, ei nunsie sikin ama ânpêk zoi. (aiōn g165)
Pathien kôma inlalna tuonsôtin om rese, Amen. (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over, at I saa i snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Naade, hen til et anderledes Evangelium;
Khrista moroina jâra nangni koipu hah irang mo inrangtaka nin mâka, Thurchisa dang nin ipom hih nangni ka kamâm.
7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder og ville vende op og ned paa Kristi Evangelium.
Maha thurchisa adang viek ni uolma, mi senkhatngei hin nangni minjêlin Khrista thurchisa thûl an bôk kêng ani.
8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes, end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
Nikhomsenla, keinin mo, invân renga vântîrton khomin mo thurchisa dang an misîr duoiin chu meidîla rang theiloiintumin om rese.
9 Som vi før have sagt, saa siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
Motona kin ti anghan kin ti nôk, nin pomsa thurchisa hah niloia thurchisa dang nin kôm juong misîr an omin chu, ama hah meidîla rang theiloiintumin om rese.
10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
Keiman atûn hin miriemngei pomna zong mo kini? Nitet mak! Keiman ka nuom chu Pathien pomna kêng! Miriem riming inthangna rang rok ka la nîn chu, Khrista tîrlâm ki ni loi rang ani.
11 Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
Ma anghan, sûngsuokngei, thurchisa nangni ki ril hah miriem tienga chong ni mak iti nangni minriet rong.
12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Aabenbarelse af Jesus Kristus.
Miriem kôm renga ka man ni maka, tute mi minchu khom ni mak. Mahah Jisua Khrista'n ko kôm lelea ânlâr ani.
13 I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
Juda sakhuo balama kênpêk lâia ko om lam hah nin riet; Pathien Koiindangngei lungkhamna boiin dengminthei ngeia, theidôra minmang ngei rang bôkin ke lei oma.
14 Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
Hanchu, ki richibulngei chong mâk chunga kênpêk uol ngâi sikin Juda balama ki sinthona han ki richingei lâia ka ruolngei tamtak chu ke khêl ani.
15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Naade,
Hannirese, Pathien'n a moroinân ka nu vonsûnga ko omlâi renga mi thangsai, a sin tho rangin milei koi ani. Male ama'n mi mindon ha,
16 at aabenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: Da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Raads,
Jentailngei lâia Thurchi Sa ki misîr theina ranga a Nâipasal ko kôma ânlâr han tute rekel loiin;
17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
Jerusalema ko motona tîrton lei changngei kôm khom se khâi loiin, Arab rama ke se kelena, masuole Damascus'a ko hongkîr nôka.
18 Senere, tre Aar efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
Hanchu, kum thum suole chu, Peter kôm roi ngei riet rangin Jerusalema kava sea, a kôma hapta nik ka va oma.
19 Men nogen anden af Apostlene saa jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
Ania, Pumapa lâibungpa Jacob telloi chu tute tîrton dangngei mu mu-ung.
20 Men hvad jeg skriver til eder — se, for Guds Aasyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
Nin kôma chong ki miziek hih adik ani. Milak tho mu-ung iti Pathien'n a riet.
21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
Masuole han Syria le Cilicia ramhuol sûnga ke se zoi ani.
22 Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
Ma zora han Judea rama Koiindangngeiin ke mêl la riet mak ngeia;
23 de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
“Motona mi esêlpu le iemna ahong minboi phar rang bôk ngâipu han atûn hin chu taksônna chong kêng a misîr zoi” ti mi misîrna vai an riet.
24 og de priste Gud for mig.
Ma anghan, keima sikin Pathien an minpâk zoi.
