Galaterne 1
1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
Nene Paulo umbanda sanili mbanda ukhuhuma kuvanu khange ukhugendela kwu munu, une ukhugendele mwa Yesu Klisite nu Nguluve Dada uvya chusi ncha kuhuma kuvufwe.
2 og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
Paninie na valokolo lwango voni, nikhugusimbila umpelela gwa Vagalatia.
3 Naade være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
Uluhungu luve khulyumwe nu lwidiko ulwihuma kwa Nguluve uDada vitu nuntwa u Yesu Klisite,
4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
uvyaihumiche mwene khwu nongwa inchito ukhuta atupoke mu myaka igi igya vuvivi, ukhukongana nu lugano lwa Nguluve vetu nu Dada. (aiōn g165)
Kumwene vuve vuvanche sikhu nchoni. (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over, at I saa i snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Naade, hen til et anderledes Evangelium;
Ni dega ukhuva msyetuka khimbivi kwu livangili ilinge. Nidegi ukhuva msyetukhila kuvutali ukhuma khu mwene uviavilangile khuluhungu lwa Klisite.
7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder og ville vende op og ned paa Kristi Evangelium.
Lesikuli ilivangili ilinge, lino kulivange avanu avikhuvalondela isida nukhunugwa ukhunche nyia ilivangili ililivunge nilyu twa va vulile kuhiumwe akhotoliwage.
8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes, end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
Lakini hata kama ni sisi au malaika mbinguni atatangaza kwenu injili tofauti na ile tuliyoitangaza kwenu, na alaaniwe.
9 Som vi før have sagt, saa siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
Nduvu tuchovile pavutengulilo, khange lino nichova, “Ingave kulimunu ikhuvavula ilivangili ili livunge nilyu mwupilile akhatoliwage.”
10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
Ulwa khuva lino nilonda uvwa yilweli vwa vanu au uNguluve? Nilonda ukhuvahovosya avanu? Ingave nikwendelela ukhugela ukhuvahovosya avanu, une sanili mbombi va Klisite.
11 Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
Valokolo lwango ninogwa umwe mlomanye ukuta ilivangili ilyo ninchova salihoma ku munu.
12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Aabenbarelse af Jesus Kristus.
Sanaupilile khu munu khange sana manyesiwe. Lwale luvonekelo lwa Yesu Klisite kyulyune.
13 I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
Mmvile mmupulike imitamile gyango igya kusana udini ya vuyuta, ummuyikhavelile vunikhu ligatancha khuvukali itembile ya Nguluve pakyanya pagelelo nu kuliya ncha.
14 Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
Une nilikwendelela ni dini ya kiyuta avalokolo lwango vingi vayuta nikhele ne mmaka fincho mmvile gya dada vango.
15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Naade,
UNguluve anogolwe ukhung'ala une ukhuhuma mwitumbu mwe mama. Akhanyilanga une ukhugendele mu nduhungu lwa mwene.
16 at aabenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: Da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Raads,
Ukhumbonesya unswambe mgati ndyone une nintangasye umwene khuvanu ava panji, khange sanalonde avakunanga khimbili nu nkisa,
17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
nukutoga ukhuluta khwu Yelusalemu kwu vala uvuvale vavanda une vubadu. Une nikhaluta kyu valabu nu khukilivuka kwu Damesiki.
18 Senere, tre Aar efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
Vugilutile immyakha gidatu nikhatoga ukhuluta kwu Yelusalemu kwu ngendela uKefa, nikhatama nave ifigono kumi na tano
19 Men nogen anden af Apostlene saa jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
ukwa sanavavone avavanda avange yumwene uYakobo, ulukololwe va nkolodeva.
20 Men hvad jeg skriver til eder — se, for Guds Aasyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
Lola khuvulongolo kwa Nguluve sanisyova ikyu nikwandika khuliumwe.
21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
Pu nikhalufa ku mikoa gya Shamu na kwu Kilikia.
22 Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
Sanilikuma nyikhikha kumiho ga tembile iya vayuta ugugale mmumbu Klisite,
23 de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
valikupulikhe vuvule, “Umwene uvyalikhutu nyanya mikha lino ikhulunchuva ulwidiko lwulwa alikhulu nanga.”
24 og de priste Gud for mig.
Valikhugina uNguluve.
