Galaterne 1
1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
Ashuwotsoke wee ash weeron b́ woterawo Iyesus Krstosnat bín k'irotse tizts Ik'o nihon wosheetso wotat wosheetso taa P'awlosoke,
2 og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
Tiyoke fa'a eshú jamwotsoke Gelati Ik'i moowwotssh wosheetso.
3 Naade være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
No nihi Ik'okere, no doonz Iyesus Krstos s'aatonat jeenon itsh wotowe.
4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
Gond dúranitse noon kashiyosh noko Izar Izewernat no nihi bí eektsosh Krstos no morrosh b́ tooko beshidek't b́ imi. (aiōn g165)
Dúre dúrosh b́ borfetso Ik'osh mango wotowe! Amen. (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over, at I saa i snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Naade, hen til et anderledes Evangelium;
Krstos s'aaton itn s'eegtso Izar Izeweratse káári it k'aletsonat k'osh doo shishiyo maants it aantsok'o taane bí adiri.
7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder og ville vende op og ned paa Kristi Evangelium.
Hanowere ti etir itn dandirwotsnat Krstos doo shishiyonowere k'uriyosh geyiru ik ik ashuwots bobetsosha bako doo shishiyoniyere shinoor ik s'uzee.
8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes, end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
Wotowa eree noon wotowá, daratsi melakiyo wotowa, no nonabtsonton gáwet k'osh doo shishiyo itsh nabitwo c'ashek wotowe!
9 Som vi før have sagt, saa siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
Haniyere shini t ettsok'o andoru aani eteetwe, it it dek'tsonton ik woteraw doo shishiyo konworu itsh b́ nabiyal c'ashek wotowe!
10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
Bére, taa t geyir asho taan b́ úditwok'owemó? Ik'o taan b́ úditwok'owe? Himó ashuwotsi geneúshosh t geetsok'oweya bí ariri? Ashuwotsi geneúshosh t geyiyal Krstossh guutso woterawnk'e b́ teshi.
11 Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
Ti eshwwotso! taa itsh tnaabts doo shishiyo ashoke daatsek b́woterawok'o it danetwok'o geefe.
12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Aabenbarelse af Jesus Kristus.
Doo shishiyanowere Iyesus Krstosi taash bek'shi bako konoknoor de'atse, wee asho konwor taash daniratse.
13 I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
Joots ayhudiwots imnetiyots tteshor aawk'o tbefok'o shishrte, Ik' moowwotsi weeralo gishefetsat t'afi bazoshe tnokorefooni.
14 Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
Ayhudiwots imnetiyo kotósh tdúron teshts t jir Ayhudi jamwotsiyere bogfe b́teshi, nih nihwots niwosho okoori eeno detsfe b́teshi.
15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Naade,
Ernmó tind maac'otse tbeefere Ik'o taan galbdek'i, b́s'aatonowere taan s'eeg b́dek'i.
16 at aabenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: Da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Raads,
Ik'i ash woterawots b́ naay jangosh doo shishiyi aap'o t shishitwok'o Ik'o b́ naayi taash kitsosh b́geyor taa kontonwor shiyeratse,
17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
Taayere shin teshts woshetswotsi gonkeyono Iyerusalem maants amatse, ernmó shin Araawi datsomants k'az tiami, ando aaninwere Demask'o maantse k'az tiaani.
18 Senere, tre Aar efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
Maniyehakowere keez natoniye hakon Keefi eteefo P'et'rosnton daneyosh Iyerusalem maants ti ami, manoknowere bínton tatse úúts aawo tteshi.
19 Men nogen anden af Apostlene saa jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
Doonzo eshu Yak'obi tbek'i bako wosheets k'oshwotsitse konnor be'atse.
20 Men hvad jeg skriver til eder — se, for Guds Aasyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
Itsh tguut'irwan kooto b́ woterawok'o Ik' shinatse itsh katsidek' danirwe.
21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
Maniyere hakon Soriyi datsonat Kilk'i datso maants tiami.
22 Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
Yhud Datsatse fa'a Krstos Ik'i moowwots t shiitso bek' danakne boteshi.
23 de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
Bo boshishtsonu «Bali noon giishat teshts asho bali t'afiyosh b́geyiru imnetiyo and b́nabiri» etirwoniye.
24 og de priste Gud for mig.
Ti atse tuutsonowere Ik'o boúdi.
