Ezra 7
1 Efter disse Tildragelser drog under Perserkongen Artaxerxes's Regering Ezra, en Søn af Seraja, en Søn af Azarja, en Søn af Hilkija,
Hathnukkhu, Persia siangpahrang Artaxerxes a bawi lahun nah Ezra teh Babilon hoi a tho. Seraiah teh Azariah capa doeh, Azariah teh Hilkiah capa doeh.
2 en Søn af Sjallum, en Søn af Zadok, en Søn af Ahitub,
Hilkiah teh Shallum capa doeh, Shallum teh Zadok capa doeh, Zadok teh Ahitub capa doeh.
3 en Søn af Amarja, en Søn af Azarja, en Søn af Merajot,
Ahitub teh Amariah capa doeh, Amariah teh Azariah capa doeh. Azariah teh Meraioth capa doeh.
4 en Søn af Zeraja, en Søn af Uzzi, en Søn af Bukki,
Meraioth teh Zerahiah capa doeh, Zerahiah teh Uzzi capa doeh, Bukki teh Abishua capa doeh, Abishua teh Phinehas capa doeh.
5 en Søn af Abisjua, en Søn af Pinehas, en Søn af Eleazar, en Søn af Ypperstepræsten Aron —
Phinehas teh Eleazar capa doeh, Eleazar teh vaihma bawi Aron capa doeh.
6 denne Ezra drog op fra Babel. Han var skriftlærd, hjemme i Mose Lov, som HERREN, Israels Gud, havde givet; og Kongen opfyldte alle hans Ønsker, eftersom HERREN hans Guds Haand var over ham.
Babilon hoi ka tho e cakathutkung Ezra teh Isarel BAWIPA Cathut ni Mosi koe poe e kâlawknaw kathoum poung e lah ao. Ahnie lathueng vah BAWIPA Cathut ni a kut hoi a okhai e patetlah siangpahrang ni a hei e naw pueng hah a poe.
7 Og en Del af Israeliterne og at Præsterne, Leviterne Tempelsangerne, Dørvogterne og Tempeltrællene drog ligeledes op til Jerusalem i Kong Artaxerxes's syvende Regeringsaar.
Hahoi, siangpahrang Artaxerxes a bawinae kum 7 nah, Isarel catoun tangawn, vaihma tangawn, Levih catoun tangawn, la kasaknaw tangawn, longkha karingkungnaw tangawn, Nethinim taminaw tangawn teh Jerusalem lah a ceitakhang awh.
8 De kom til Jerusalem i den femte Maaned i Kongens syvende Regeringsaar;
Hahoi siangpahrang a bawinae kum 7 thapa yung 5 nah, Ezrah teh Jerusalem vah a pha.
9 thi paa den første Dag i den første Maaned tog han Bestemmelse om Opbruddet fra Babel, og paa den første Dag i den femte Maaned kom han til Jerusalem, eftersom hans Guds gode Haand var over ham.
Thapa yung apasuek apasuek hnin vah Babilon hoi a tâco teh Cathut ni ahni koe a okhai teh, thapa ayung panga, apasuek hni vah Jerusalem vah a pha.
10 Thi Ezra havde vendt sit Hjerte til at granske i HERRENS Lov og handle efter den og undervise Israel i Lov og Ret.
Bangkongtetpawiteh, Ezra ni Cathut e lawk a tawng teh tarawi hane hoi Isarelnaw phunglam hoi hringnuen cangkhai hanelah a lungthin hoi a kâcai.
11 Dette er en Afskrift, af den Skrivelse, Kong Artaxerxes medgav Præsten Ezra den Skriftlærde, den skriftlærde Kender af Bøgerne med HERRENS Bud og Anordninger til Israel:
Hethateh, siangpahrang Artaxerxes ni vaihma Ezra, ca kathutkung, BAWIPA e kâpoelawknaw hoi Isarelnaw hanelah, phunglawknaw kathoum e tami koe a patawn e ca doeh.
12 Artaxerxes, Kongernes Konge, til Præsten Ezra, den skriftlærde Kender af Himmelens Guds Lov, og saa videre:
Siangpahrangnaw e siangpahrang Artaxerxes ni vaihma Ezra, kalvan e Cathut e kâlawk ka thut e koe kakuep e roumnae awm lawiseh.
13 Hermed giver jeg Tilladelse til, at enhver af Israels Folk og dets Præster og Leviter i mit Rige, der er til Sinds at drage til Jerusalem, maa drage med dig,
Ka ram thung kaawm e Isarelnaw, vaihmanaw hoi Levihnaw hah Jerusalem lah cei hane ka ngai e tami pueng nang koe cei hanelah kâ ka poe.
14 al den Stund du af Kongen og hans syv Raadgivere sendes for at undersøge Forholdene i Judæa og Jerusalem paa Grundlag af din Guds Lov, som er i din Haand,
Na sin e Cathut e kâlawk patetlah Judah ram hoi Jerusalem e kong teh rip hane lah,
15 og for at bringe det Sølv og Guld derhen, som Kongen og hans Raadgivere frivilligt har givet Israels Gud, hvis Bolig er i Jerusalem,
Jerusalem kaawm e Isarel Cathut dawk lungthoungnae lahoi siangpahrang hoi lawkcengkungnaw ni poe e tangka hoi suinaw ceikhai hanelah siangpahrang hoi lawkcengkung 7 touh a patoun e doeh.
16 og alt det Sølv og Guld, som du faar rundt om i Landsdelen Babel, tillige med de frivillige Gaver fra Folket og Præsterne, der giver frivillige Gaver til deres Guds Hus i Jerusalem.
Babilon ramnaw dawk na hmu e naw pueng sui ngun ma lungthonae lahoi taminaw hoi vaihmanaw ni a poe e Jerusalem e Cathut im hanelah lunghawicalah poe e naw doeh.
17 Derfor skal du samvittighedsfuldt for disse Penge købe Tyre, Vædre og Lam med tilhørende Afgrøde— og Drikofre og ofre dem paa Alteret i eders Guds Hus i Jerusalem;
Hahoi hote sui ngun hoi maitotan thoseh, tutan thoseh, tuca thoseh ca hane hoi nei kawi thueng nahanelah, tawngtang na ran awh han. Telah pawiteh Jerusalem vah kaawm e nangmae Cathut im dawk e khoungroe dawk na thueng awh han.
18 og hvad du og dine Brødre finder for godt at gøre med det Sølv og Guld, der bliver tilovers, det maa I gøre efter eders Guds Vilje.
Sui ngun hai kacawie naw pueng teh na Cathut a hnâbo e patetlah nang hoi na hmaunawnghanaw hoi ahawi na ti awh e patetlah na kâdei awh han.
19 De Kar, der skænkes dig til Tjenesten i din Guds Hus, skal du afgive og stille for Israels Guds Aasyn i Jerusalem.
Na Cathut im thawtawknae dawk hnopai poe e naw pueng teh Jerusalem e Cathut im dawk na tâ awh han.
20 Og de andre nødvendige Udgifter til din Guds Hus, som det tilfalder dig at udrede, maa du udrede af det kongelige Skatkammer.
Na Cathut e im saknae dawk panki e alouke awm pawiteh siangpahrang e hnopai na hno awh han.
21 Jeg, Kong Artaxerxes, giver hermed den Befaling til alle Skatmestre hinsides Floden: Alt, hvad Præsten Ezra, den skriftlærde Kender af Himmelens Guds Lov, kræver af eder, skal nøjagtigt ydes
Kai siangpahrang Artaxerxes ni tui namran lae hnopai kakhoumkungnaw teh, vaihma Ezra, kalvan Cathut e kâlawk kathutkung ni a hei e naw pueng hah,
22 indtil 100 Sølvtalenter, 100 Kor Hvede, 100 Bat Vin, 100 Bat Olie og Salt i ubegrænset Mængde.
ngun talen 100, cakang hmuen 100, misurtui um 100, satuium 100, palawi naw poe awh loe telah kâ ka poe.
23 Alt, hvad der er paabudt af Himmelens Gud, skal punktligt ydes til Himmelens Guds Hus, at der ikke skal komme Vrede over Kongens og hans Sønners Rige.
Kalvan Cathut ni kâ poe naw pueng, hot patetlah kalvan Cathut e im hanelah sak naseh, lungkhueknae teh siangpahrang hoi a canaw e lathueng bangkongmaw khuet ao han vaw.
24 Og det være eder kundgjort, at ingen har Ret til at paalægge nogen af Præsterne, Leviterne, Tempelsangerne, Dørvogterne, Tempeltrællene eller overhovedet nogen, der er sysselsat ved dette Guds Hus, Skat, Afgift eller Skyld!
Vaihmanaw hoi Levih miphunnaw, la kasaknaw hoi longkha karingkungnaw hoi Nethinimnaw, hete Cathut e im dawk thaw katawknaw heh tamuk thoseh, hnopai phu thoseh, laikawk phu thoseh na cawi sak awh mahoeh telah na thaisak awh.
25 Men du, Ezra, skal i Kraft af Guds Visdom, som er i din Haand, indsætte Dommere og Retsbetjente til at dømme alt Folket hinsides Floden, alle dem, som kender, din Guds Lov; og hvem der ikke kender den, skal I undervise deri.
Nang Ezra, na tawn e Cathut ni lungangnae na poe e patetlah tui namran lah kaawmnaw lawkceng pouh hane kahrawikungnaw hoi lawkcengkungnaw hoi Cathut e kâlawk kapanueknaw hah thaw poe awh, ka panuek hoeh e naw hah pâtu awh.
26 Og enhver, der ikke handler efter din Guds Lov og Kongens Lov, over ham skal der samvittighedsfuldt fældes Dom, være sig til Død, Landsforvisning, Pengebøde eller Fængsel.
Na Cathut e kâlawk hoi siangpahrang e kâlawk ka ngai hoeh e tami teh a due totouh thoseh, ram thung hoi pâlei totouh thoseh, hnopai la pouh e totouh thoseh, thongim paung e totouh thoseh, lawkcengnae ao han, telah a ti.
27 Lovet være HERREN, vore Fædres Gud, som indgav Kongen saadanne Tanker for at herliggøre HERRENS Hus i Jerusalem
Jerusalem e BAWIPA im ahawi nahanelah siangpahrang heh, hettelah e lungthin ka tawn sakkung hoi, lawkcengkungnaw hmalah hoi siangpahrang kalen min kamthang katang naw e hmalah kai lathueng lungmanae kamnueksakkung mintoenaw e Jehovah Cathut teh, pholen lah awmseh.
28 og vandt mig, Naade hos Kongen og hans Raadgivere og alle Kongens mægtige Fyrster! Saa fattede jeg da Mod, eftersom HERREN min Guds Haand var over mig, og jeg samlede en Del Overhoveder af Israel til at drage op med mig.
Hottelah kaie Cathut BAWIPA bawilennae kecu dawk, kai teh ka thao teh, kai hoi cungtalah kâbang hane Isarel kacuenaw hah ka kamkhuengsak.
