Ezra 3
1 Da den syvende Maaned indtraf — Israeliterne boede nu i deres Byer — samledes Folket fuldtalligt i Jerusalem;
Israil hǝlⱪi ⱨǝrⱪaysisi ɵz xǝⱨǝrliridǝ makanlaxⱪanidi; yǝttinqi ayƣa kǝlgǝndǝ, hǝlⱪ bir adǝmdǝk bolup Yerusalemƣa yiƣildi.
2 og Jesua, Jozadaks Søn, og hans Brødre Præsterne og Zerubbabel, Sjealtiels Søn, og hans Brødre skred til at bygge Israels Guds Alter for at ofre Brændofre derpaa som foreskrevet i den Guds Mand Moses's Lov.
Yozadakning oƣli Yǝxua bilǝn uning kaⱨin ⱪerindaxliri, Xealtiǝlning oƣli Zǝrubbabǝl wǝ uning ⱪerindaxlirining ⱨǝmmisi orunliridin ⱪopup, Hudaning adimi Musa pütkǝn ⱪanun kitabida pütülginidǝk Pǝrwǝrdigarƣa kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ sunux üqün Israilning Hudasining ⱪurbangaⱨini selixⱪa kirixti.
3 En Del af Hedningerne samlede sig imod dem, men de rejste dog Alteret paa dets gamle Plads og ofrede Brændofre derpaa til HERREN, Morgen— og Aftenbrændofre.
Gǝrqǝ ular xu yǝrlik hǝlⱪlǝrdin ⱪorⱪsimu, lekin ⱪurbangaⱨni ǝslidiki uli üstigǝ selip, uningda Pǝrwǝrdigarƣa atap ǝtigǝnlik wǝ kǝqlik kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ ɵtküzüxkǝ kirixti.
4 Derpaa fejrede de Løvhyttefesten som foreskrevet og ofrede Brændofre Dag for Dag i det rette Tal og paa den foreskrevne Maade, hver Dag hvad der hørte sig til,
Ular yǝnǝ [muⱪǝddǝs ⱪanunda] pütülgini boyiqǝ «kǝpilǝr ⱨeyti»ni ɵtküzüp, ⱨǝr küni bǝlgilǝngǝn tǝlǝpkǝ muwapiⱪ san boyiqǝ künlük kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪni sunuxatti.
5 og siden det daglige Brændoffer og de Brændofre, som hørte til Nymaanerne og alle HERRENS hellige Højtider, og alle de Brændofre, man frivilligt bragte HERREN.
Xuningdin keyin ular yǝnǝ ⱨǝr künlük kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlar, yengi ay ⱪurbanliⱪi wǝ Pǝrwǝrdigarning barliⱪ muⱪǝddǝs dǝp bekitilgǝn ⱨeytliri üqün tǝⱪdim ⱪilinidiƣan kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlarni, xuningdǝk ⱨǝrbir kixining kɵnglidin Pǝrwǝrdigarƣa atap sunidiƣan ihtiyariy ⱪurbanliⱪlirini sunup turatti.
6 Den første Dag i den syvende Maaned begyndte de at ofre Brændofre til HERREN, før Grunden til HERRENS Helligdom endnu var lagt.
Xundaⱪ ⱪilip ular yǝttinqi ayning birinqi künidin baxlap, kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlarni Pǝrwǝrdigarƣa atap sunuxⱪa baxlidi; lekin Pǝrwǝrdigarning ɵyining uli tehi selinmidi.
7 Derpaa gav de Stenhuggerne og Tømmermændene Penge og Zidonierne og Tyrierne Fødevarer, Drikkevarer og Olie, for at de skulde bringe Cederstammer fra Libanon til Havet ud for Jafo, efter den Fuldmagt, Perserkongen Kyros havde givet dem.
Ular taxqilar bilǝn yaƣaqqilarƣa pul tapxurdi wǝ xundaⱪla Pars padixaⱨi Ⱪorǝxning ijaziti bilǝn Zidonluⱪlar bilǝn Turluⱪlarƣa kedir yaƣiqini Liwandin [Ottura] dengiz arⱪiliⱪ Yoppaƣa ǝkǝldürüx üqün ularƣa yimǝk-iqmǝk wǝ zǝytun meyini tǝminlidi.
8 I den anden Maaned i det andet Aar efter deres Ankomst til Guds Hus i Jerusalem gjorde Zerubbabel, Sjealtiels Søn, og Jesua, Jozadaks Søn, sammen med alle deres Brødre, Præsterne og Leviterne, og alle dem, der var kommet fra Fangenskabet til Jerusalem, Begyndelsen, idet de satte Leviterne fra Tyveaarsalderen og opefter til at lede Arbejdet med HERRENS Hus.
Jamaǝt Yerusalemdiki Hudaning ɵyigǝ kǝlgǝndin keyin ikkinqi yili ikkinqi ayda Xealtiyǝlning oƣli Zǝrubbabǝl, Yozadakning oƣli Yǝxua wǝ ularning kaⱨin wǝ Lawiy ⱪerindaxlirining ⱪaldisi, xuningdǝk sürgünlüktin ⱪaytip Yerusalemƣa kǝlgǝnlǝrning ⱨǝmmisi ⱪuruluxta ix baxlidi; ular yǝnǝ yigirmǝ yaxtin axⱪan Lawiylarni Pǝrwǝrdigarning ɵyini selix ⱪuruluxiƣa nazarǝtqilikkǝ ⱪoydi.
9 Og Leviterne Jesua og hans Sønner og Brødre, Kadmiel og hans Sønner, Hodavjas Sønner og Henadads Sønner, deres Sønner og Brødre, traadte til i Endrægtighed for at føre Tilsyn med dem, der arbejdede paa Guds Hus.
Yǝxua wǝ uning oƣulliri ⱨǝm ⱪerindaxliri, Kadmiyǝl bilǝn uning oƣulliri, yǝni Yǝⱨudaning ǝwladliri Hudaning ɵyidǝ ixlǝydiƣan ixqilarni nazarǝt ⱪilixⱪa bir niyǝttǝ atlandi; Ⱨenadadning oƣulliri, ularning oƣullirimu wǝ ⱪerindax Lawiylar ularƣa yardǝmlǝxti.
10 Og da Bygningsmændene lagde Grunden til HERRENS Helligdom, stod Præsterne i Embedsdragt med Trompeter, og Leviterne, Asafs Efterkommere, med Cymbler for at lovprise HERREN efter Kong David af Israels Anordning;
Tamqilar Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ ul salidiƣan qaƣda kaⱨinlar has kiyimlirini kiyip, kanaylirini qelip, Asafning ǝwladliri bolƣan Lawiylar jangjang qelip, ⱨǝmmisi ⱪatar-ⱪatar sǝp bolup turƣuzuldi; ular Dawut bǝlgiligǝn kɵrsǝtmilǝr boyiqǝ Pǝrwǝrdigarƣa Ⱨǝmdusana oⱪuxti.
11 og de stemte i med Lov og Pris for HERREN med Ordene »thi han er god, og hans Miskundhed mod Israel varer evindelig!« Og hele Folket brød ud i høj Jubel, idet de priste HERREN, fordi Grunden var lagt til HERRENS Hus.
Ular Pǝrwǝrdigarƣa atap ɵzara: — «Pǝrwǝrdigar meⱨribandur, uning Israilƣa bolƣan meⱨir-muⱨǝbbiti mǝnggülüktur» dǝp ⱨǝmdusana wǝ rǝⱨmǝt-tǝxǝkkür eytixti. Bu qaƣda Pǝrwǝrdigarning ɵyining uli selinip bolƣaqⱪa, halayiⱪ Pǝrwǝrdigarni mǝdⱨiyilǝp towlap tǝntǝnǝ ⱪilixti.
12 Men mange af Præsterne, Leviterne og Overhovederne for Fædrenehusene, de gamle, der havde set det første Tempel, græd højt, da de saa Grunden blive lagt til dette Tempel, men mange var ogsaa de, der opløftede deres Røst med Jubel og Glæde,
Lekin kaⱨinlardin, Lawiylardin wǝ jǝmǝt baxliⱪliridin nurƣunliri, yǝni ǝslidǝ ilgiriki ɵyni kɵrgǝn nurƣun ⱪeri adǝmlǝr kɵz aldida selinƣan bu ɵyning uliƣa ⱪarap, ün selip yiƣlap ketixti; nurƣun baxⱪa kixilǝr huxal bolup tǝntǝnǝ ⱪilip towlaxti;
13 og man kunde ikke skelne Glædesjubelen fra Folkets Graad; thi saa højt var Folkets Jubelraab, at det hørtes langt bort.
wǝ hǝlⱪ ⱨǝtta kimlǝrning tǝntǝnǝ ⱪilixiwatⱪanliⱪi bilǝn kimlǝrning yiƣlawatⱪanliⱪini ayriwalalmay ⱪaldi; qünki jamaǝt tǝntǝnǝ ⱪilip ⱪattiⱪ towlixatti; wǝ bu awaz yiraⱪ-yiraⱪlarƣa anglinatti.
