Ezekiel 1
1 I det tredivte Aar paa den femte Dag i den fjerde Maaned da jeg var blandt de Landflygtige ved Floden Kebar, skete det, at Himmelen aabnede sig, og jeg skuede Syner fra Gud.
Juda mi Babylon gam Chebar vadung pang a sohchang ho lah a kana umna kum somle kumthum alhin kum July 31 lhinni achun van ana kihongin chule Pathen thilmu theina chu kana mui.
2 Den femte Dag i Maaneden — det var det femte Aar efter at Kong Jojakin var bortført —
Hiche hi Jehoiachin lengpa asohchan jou kal kum nga lhin kuma chu soh ahi.
3 kom HERRENS Ord til Præsten Ezekiel, Buzis Søn, i Kaldæernes Land ved Floden Kebar, og HERRENS Haand kom over ham der.
(Pakaiyin hiche thuhi Buzi chapa Ezekiel thempupa kom a Babylon lenggam Chebar vadung panga aum petna anapeh ahin, chule Pakai khut chu achungah ana kingame)
4 Jeg skuede og se, et Stormvejr kom fra Nord, og en vældig Sky fulgte med, omgivet af Straaleglans og hvirvlende Ild, i hvis Midte det glimtede som funklende Malm.
Keiman kavet pettah chun Sahlam a kon huipi gopi nasatah ahung kitol kamun, Meilhang lentah masanga kolphe toh kitho a vah pempumin ahunge. Meilom lah a chun meikou aumin, chule meikou lailunga chun khichang tobang meikou vahlap lap aume.
5 Midt i Ilden var der noget ligesom fire levende Væsener, og de saa saaledes ud: De havde et Menneskes Skikkelse;
Meilom lailunga kon chun mihem melput tobang thil hing thei li ahung doh e.
6 men de havde hver fire Ansigter og fire Vinger;
Maili leh lhaving li aneiyu tailouvin,
7 deres Ben var lige og deres Fodsaaler som en Kalvs; de skinnede som funklende Kobber, og deres Vingeslag var hurtigt;
Akeng hou chu ajangpet in, akengphangu chu bongnou keng to abangin alange.
8 der var Menneskehænder under Vingerne paa alle fire Sider.
Alhaving li noicheh a chun mihem ho khut kamu doh e.
9 De fire levende Væseners Ansigter vendte sig ikke, naar de gik, men de gik alle lige ud.
Ahingthei ho lhaving ho chu khat le khat akijop jel cheh in ahi. Khat cheh a chu akipat doh teng leh kihei louvin jangpet in masang lam ngan akijot jiuve.
10 Ansigterne saa saaledes ud: De havde alle fire et Menneskeansigt fortil, et Løveansigt til højre, et Okseansigt til venstre og et Ørneansigt bagtil;
Amasang uva chun mihem mai aneiyun, ajetlang uva chun keipi mai aneiyun, aveilang uva chun bongchal mai aneiyun, chule anung lam uva chun muvanlai mai anei cheh uve.
11 Vingerne var paa dem alle fire udbredt opad, saaledes at to og to rørte hinanden, og to skjulte deres Legemer.
Khat cheh chun lhaving kijal doh kopni cheh aneiyun, kopn khat cheh chu akijal doh teng ganhing achom khat cheh lhaving chutoh akijop mat jel jengin, chule kop khat cheh chun atahsao akhu chah kheh cheh un ahi.
12 De gik alle lige ud; hvor Aanden vilde have dem hen gik de; de vendte sig ikke, naar de gik.
Amaho chu ipi hijongle lhagaovin alhenpeh nalam ngan ajet aveija kiheidoh lou hellin jangpet in ache pai jeng jiuve.
13 Midt imellem de levende Væsener var der noget som glødende Kul at se til, som Blus, der for hid og did imellem dem, og Ilden udsendte Straaleglans, og Lyn for ud derfra.
Ganhing liho chu meihol ampem puma kou abangin, ahilouleh meisel lou vah pempum kide abangin, chule kolphe vah bangin amaho lah a chun aki nungtol akima tollun ahi.
14 Og Væsenerne løb frem og tilbage, som Lynglimt at se til.
Chule ganhing liho chu kolphe vahlap lap bang khun achom le jap jap jeng uvin ahi.
15 Videre skuede jeg, og se, der var et Hjul paa Jorden ved Siden af hvert af de fire levende Væsener;
Hitia keiman ganhing liho chu kavetna ahileh leiset chunga chun kangtalai kang ho chu akomuva chun kamun kang khat cheh chu amaho khat cheh a achandiu chu ahi.
16 og Hjulene var at se til som funklende Krysolit; de saa alle fire ens ud, og de var lavet saaledes, at der i hvert Hjul var et andet Hjul;
Kangtalai khat cheh chu hoitah a vahsetna song en tobanga kisemin akimun, liho chu abpn uvin kibang cheh akimun, chule amaho chu kibang cheh a kisem ahiuvin kang khat cheh velkol a chu kangni na aneicheh uve.
17 de kunde derfor gaa til alle fire Sider; de vendte sig ikke, naar de gik.
Hiche ho chu akitol tengule kihei lou hella gamkai li a achu angat na lam lama chu kihei jeng thei ahiuve.
18 Videre skuede jeg, og se, der var Fælge paa dem, og Fælgene var paa dem alle fire rundt om fulde af Øjne.
Hiche kang li ho chu sang tah cheh ahiuvin, chule timul tho aumin, chule akang ho kimvel a chun met jeng mit jeng in atom dimsetne.
19 Og naar de levende Væsener gik, gik ogsaa Hjulene ved Siden af, og naar Væsenerne løftede sig fra Jorden, løftede ogsaa Hjulene sig;
Ganhing ho chu ache tenguleh kangtalai kang ho jong chu amaho toh thakhat'in achekhom jiuvin, chung langa alen tou teng uleh akang ho jong chu ache tou jiuve.
20 hvor Aanden vilde have dem hen, gik Hjulene, og de løftede sig samtidig, thi det levende Væsens Aand var i Hjulene;
Ganhing ho lhagao chu akang ho a chu uma ahi. Hijeh a chu lhagao chena lam lama chu akang ho le ganhing ho jong che jiu ahi.
21 naar Væsenerne gik, gik ogsaa de; naar de standsede, standsede ogsaa de, og naar de løftede sig fra Jorden, løftede ogsaa Hjulene sig samtidig, thi det levende Væsens Aand var i Hjulene.
Hiche ho chu ache teng uleh akang ho chu che jiu ahin, hiche ho chu adin teng uleh akang ho kinga ji ahi. Hiche ho chu chung langa alen tou tengu leh akanga chu ganhing ho lhagao uma ahijeh chun akang ho chu akipat doh jiuvin ahi.
22 Oven over Væsenernes Hoveder var der noget ligesom en Himmelhvælving, funklende som Krystal, udspændt oven over deres Hoveder;
Aluvum uva kijal doh chu vanthamjol tobang khat akidalin songvalset vah'in avahsetne.
23 og under Hvælvingen var deres Vinger udspændt, den ene mod den anden; hvert af dem havde desuden to, som skjulte deres Legemer.
Anoija chun ganhing ho lhavingu chu khat leh khat kijop cheh in akijal doh in chule alhaving ni chun atahsau khat cheh chu akhun ahi.
24 Og naar de gik, lød Vingesuset for mig som mange Vandes Brus, som den Almægtiges Røst; det buldrede som en Hær.
Alen teng ule alhaving ho gin husau chu keima jah in twitam tah in twipang hattah a atagin ahiloule Hatchungung ogin ahiloule, sepai hon tamtah husa gin bangin kajan ahi. Adin teng uleh alhaving u chu akhailha jiuve.
25 Det drønede oven over Hvælvingen over deres Hoveder; men naar de stod, sænkede de Vingerne.
Alhaving u akhailhah uva adin teng uleh vanthamjol tobang valset chunga kon chun o khat in thu ahin seijin ahi.
26 Men oven over Hvælvingen over deres Hoveder var der noget som Safir at se til, noget ligesom en Trone, og paa den, ovenover, var der noget ligesom et Menneske at se til.
Achung vum'a chun songval duma kisem laltouna tobang khat akimun ahi. Chule hiche laltouna sangtah chunga kitousah pachu mihem lim leh melput tobang ahi.
27 Og jeg skuede noget som funklende Malm fra det, der saa ud som hans Hofter, og opefter; og fra det, der saa ud som hans Hofter, og nedefter skuede jeg noget som Ild at se til; og Straaleglans omgav ham.
Akongbuh akipat akilah dan chu khichang vala meikou olla kimujap bangin akimun ahi. Chule akongbuh noilamse chu meikou tobang'in akimvel vah pempum bangin akimun ahi.
28 Som Regnbuen, der viser sig i Skyen paa en Regnvejrsdag, var Straaleglansen om ham at se til. Saaledes saa HERRENS Herlighedsaabenbarelse ud. Da jeg skuede det, faldt jeg paa mit Ansigt. Og jeg hørte en Røst, som talede.
Gojuh nikho a meilah a lhagui kimu bang khun avah pempum in ahi. Hiche hi Pakai loupina keiman kamu abangin, keiman hichehi kamu phat in kamai tollah kasulut in ahileh ogin khat in keima koma ogin kkhat anasei chu kajan ahi.
