Ezekiel 9

1 Saa hørte jeg ham raabe med vældig Røst: »Byens Hjemsøgelse nærmer sig, og hver har sit Mordvaaben i Haanden!«

Na nga lohng ke God El wola, “Fahsru nu inge, kowos su ac kalyei siti uh. Us mwe mweun nutuwos an.”

2 Og se, seks Mænd kom fra den øvre Nordport, hver med sin Stridshammer i Haanden, og een iblandt dem bar linned Klædebon og havde et Skrivetøj ved sin Lænd; og de kom og stillede sig ved Siden af Kobberalteret.

In kitin pacl ah mukul onkosr tuku liki mutunpot layen epang ke Tempul uh, ac kais sie selos us kufwen mwe mweun. Sie pac mukul welulos ac el nukum nuknuk linen. El us ma se elan sim kac. Elos nukewa tuku ac tu ke loang bronze sac.

3 Men Israels Guds Herlighed havde hævet sig fra Keruberne, som den hvilede paa, og flyttet sig hen til Templets Tærskel; og han raabte til Manden i det linnede Klædebon og med Skrivetøjet ved Lænden,

Ouinge kalem saromrom se, su akkalemye lah God lun Israel El oasr, sohkak liki cherub luo, yen el tuh muta we, ac mukuila nu ke nien utyak nu in Tempul. LEUM GOD El pang nu sin mwet se su nukum nuknuk linen ac fahk,

4 og HERREN sagde til ham: »Gaa midt igennem Byen, igennem Jerusalem, og sæt et Mærke paa de Mænds Pander, der sukker og jamrer over alle de Vederstyggeligheder, som øves i dets Midte!«

“Fahla sasla in siti Jerusalem nufon, ac akilenya motonsron mwet nukewa su inse toasr ac asor ke sripen ouiya koluk nukewa ma orek in siti uh.”

5 Og til de andre hørte jeg ham sige: »Gaa efter ham ud gennem Byen og hug ned! Vis ingen Medynk eller Skaansel!

Ac nga lohng ke God El fahk nu sin mukul ngia, “Fahsr tokol sasla in siti uh, ac uniya mwet uh. Tia likiya sie, ku pakoten nu sin sie.

6 Oldinge og Ynglinge, Jomfruer, Børn og Kvinder skal I hugge ned og udrydde; men ingen af dem, der bærer Mærket, maa I røre! Begynd ved min Helligdom!« Saa begyndte de med de Ældste, som stod foran Templet,

Uniya mukul matu, mukul fusr, mutan fusr, nina, ac tulik. Tusruktu nimet kahlye kutena mwet su oasr akul ke motonsro. Mutawauk ke Tempul sik uh fahla.” Ouinge elos mutawauk ke mwet kol su tu ke Tempul uh.

7 Og han sagde til dem: »Gør Templet urent, fyld Forgaardene med dræbte og drag saa ud!« Og de drog ud og huggede ned i Byen.

God El fahk nu selos, “Kowos in akfohkfokyela Tempul, ac nwakla kewa acn mwesas ke inkul uh ke monin mwet misa. Fahsrot, oru ma nga fahk uh.” Ouinge elos mutawauk in uniya mwet in siti uh.

8 Men medens de huggede ned og jeg var ene tilbage, faldt jeg paa mit Ansigt og raabte: »Ak, Herre, HERRE vil du da tilintetgøre alt, hvad der er levnet af Israel, ved at udøse din Vrede over Jerusalem?«

Ke pacl se elos uniya mwet uh nga tuh mukena muta, ac nga faksufi ac wola ac fahk, “LEUM GOD Fulatlana, ya kom arulana kasrkusrak sin Jerusalem, pa kom ac uniya mwet nukewa lula in Israel?”

9 Han svarede: »Israels og Judas Hus's Brøde er saare, saare stor, thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Retsbrud; thi de siger, at HERREN har forladt Byen, og at HERREN intet ser.

God El topuk ac fahk, “Mwet Israel ac mwet Judah elos orala ma koluk lulap. Elos akmas yen nukewa in facl se inge, ac nwakla acn Jerusalem ke ma koluk. Elos fahk mu, ‘LEUM GOD El ngetla liki facl se inge, ac LEUM GOD El tia liye ma kut oru.’

10 Derfor viser jeg heller ingen Medynk eller Skaansel, men gengælder dem deres Færd.«

Tusruktu nga ac tia pakomutalos. Nga ac fah oru nu selos oana ma elos oru nu sin mwet ngia.”

11 Og se, Manden i det linnede Klædebon og med Skrivetøjet ved Lænden kom tilbage og meldte: »Jeg har gjort, som du bød.«

Na mwet se ma nukum nuknuk linen sac el foloko ac fahk nu sin LEUM GOD, “Nga orala tari sap lom nu sik ah.”