Ezekiel 9
1 Saa hørte jeg ham raabe med vældig Røst: »Byens Hjemsøgelse nærmer sig, og hver har sit Mordvaaben i Haanden!«
KAHEA mai la oia iloko o ko'u mau pepeiao, me ka leo nui, i mai la, Nau e hookokoke mai na kiai o ke kulanakauhale, e paa ana i ka lima o kela kanaka keia kanaka kona mea oi e luku ai.
2 Og se, seks Mænd kom fra den øvre Nordport, hver med sin Stridshammer i Haanden, og een iblandt dem bar linned Klædebon og havde et Skrivetøj ved sin Lænd; og de kom og stillede sig ved Siden af Kobberalteret.
Aia hoi, hele mai la na kanaka eono mai ka aoao mai o ka puka luna, e moe ana ma ke kukuluakau, e paa ana i ka lima o kela kanaka keia kanaka kona mea oi e luku ai; a iwaena o lakou kekahi kanaka i aahuia i ke olona a he ipuinika o ka mea kakau ma kona aoao; a komo lakou iloko, a ku iho ma ka aoao o ke kuahu keleawe.
3 Men Israels Guds Herlighed havde hævet sig fra Keruberne, som den hvilede paa, og flyttet sig hen til Templets Tærskel; og han raabte til Manden i det linnede Klædebon og med Skrivetøjet ved Lænden,
A ua pii ae la ka nani o ke Akua o Iseraela, maluna ae o ke keruba kahi i kau ai ia maluna, i ka paepae o ka puka o ka hale. Kahea aku la ia i ke kanaka i aahuia i ke olona, ma kona aoao ka ipuinika o ka mea kakau;
4 og HERREN sagde til ham: »Gaa midt igennem Byen, igennem Jerusalem, og sæt et Mærke paa de Mænds Pander, der sukker og jamrer over alle de Vederstyggeligheder, som øves i dets Midte!«
A olelo mai la o Iehova ia ia E hele oe mawaena o ke kulanakauhale mawaenakonu o Ierusalema, a e kau i ka hoailona ma na lae o na kanaka e kaniuhu ana a e uwe ana no na mea e inainaia mawaenakonu ona.
5 Og til de andre hørte jeg ham sige: »Gaa efter ham ud gennem Byen og hug ned! Vis ingen Medynk eller Skaansel!
A i kela poe, i olelo ae la ia i ko'u lohe ana, E hahai oukou mahope ona mawaena o ke kulanakauhale, a e pepehi aku; mai noho a aloha ko oukou mau maka, aole hoi oukou e menemene;
6 Oldinge og Ynglinge, Jomfruer, Børn og Kvinder skal I hugge ned og udrydde; men ingen af dem, der bærer Mærket, maa I røre! Begynd ved min Helligdom!« Saa begyndte de med de Ældste, som stod foran Templet,
E pepehi a make loa i na mea kahiko a me na mea hou, na kaikamahine. a me na kamalii uuku, a me na wahine: aka, mai hookokoke aku i kekahi kanaka, maluna ona ka hoailona; a e hoomaka no ma kuu keenakapu. Alaila hoomaka lakou ma na lunakahiko, na mea ma ke alo o ka hale.
7 Og han sagde til dem: »Gør Templet urent, fyld Forgaardene med dræbte og drag saa ud!« Og de drog ud og huggede ned i Byen.
Kauoha mai la oia ia lakou, E hoohaumia i ka hale, a e hoopiha i na pahale me na mea i pepehiia; a e hele aku. A hele aku lakou, a pepehi iho la iloko o ke kulanakauhale.
8 Men medens de huggede ned og jeg var ene tilbage, faldt jeg paa mit Ansigt og raabte: »Ak, Herre, HERRE vil du da tilintetgøre alt, hvad der er levnet af Israel, ved at udøse din Vrede over Jerusalem?«
Eia keia, i ko lakou luku ana ia lakou, a koe mai au, moe au ilalo ke alo, i aku la hoi au, Auwe, e Iehova ka Haku! e luku mai anei oe i ke koena a pau o ka Iseraela i kou ninini ana i kou huhu maluna o Ierusalema?
9 Han svarede: »Israels og Judas Hus's Brøde er saare, saare stor, thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Retsbrud; thi de siger, at HERREN har forladt Byen, og at HERREN intet ser.
Alaila olelo mai la oia ia'u, O ka hewa o ka ohana a Iseraela a me Iuda he nui wale ia, a ua paapu ka aina i ke koko, a ua piha ke kulanakauhale i ka hewa; no ka mea, ke i mai nei lakou, Ua haalele Iehova i ka honua, aole ike mai Iehova.
10 Derfor viser jeg heller ingen Medynk eller Skaansel, men gengælder dem deres Færd.«
A owau nei la, aole e aloha kuu maka, aole au e menemene aku, aka, e uku au i ko lakou aoao maluna o ko lakou poo.
11 Og se, Manden i det linnede Klædebon og med Skrivetøjet ved Lænden kom tilbage og meldte: »Jeg har gjort, som du bød.«
Aia o ke kanaka i aahuia me ke olona ia ia ka ipuinika ma kona aoao, ua hai mai oia ia mea, i mai la, Ua hana aku au e like me kou kauoha ana mai ia'u.
