Ezekiel 9
1 Saa hørte jeg ham raabe med vældig Røst: »Byens Hjemsøgelse nærmer sig, og hver har sit Mordvaaben i Haanden!«
To pacoengah anih mah, Kaminawk hanah a ban ah amrohaih maiphaw to sin o sak boih ah loe, vangpui toep kaminawk to hae ah angzo o haih ah, tiah tha hoi kawk ih lok to ka thaih.
2 Og se, seks Mænd kom fra den øvre Nordport, hver med sin Stridshammer i Haanden, og een iblandt dem bar linned Klædebon og havde et Skrivetøj ved sin Lænd; og de kom og stillede sig ved Siden af Kobberalteret.
To naah aluek bangah kaom kasang khongkha hoiah kami tarukto angzoh o, nihcae loe humhaih maiphaw to ban ah sin o boih; nihcae thung ih kami maeto loe puu ngan laihaw to angkhuk moe, panak bangah catui tabu to aken: athung bangah caeh o moe, sumkamling hoiah sak ih hmaicam taengah angdoet o.
3 Men Israels Guds Herlighed havde hævet sig fra Keruberne, som den hvilede paa, og flyttet sig hen til Templets Tærskel; og han raabte til Manden i det linnede Klædebon og med Skrivetøjet ved Lænden,
To naah Israel Sithaw lensawkhaih loe cherubim khae hoiah tacawt tahang moe, a ohhaih ahmuen hoiah tempul toepkungnawk ohhaih ahmuen ah caeh. To pacoengah anih mah panak bangah catui tabu kavak puu ngan angkhuk kami to a kawk,
4 og HERREN sagde til ham: »Gaa midt igennem Byen, igennem Jerusalem, og sæt et Mærke paa de Mænds Pander, der sukker og jamrer over alle de Vederstyggeligheder, som øves i dets Midte!«
Angraeng mah anih khaeah, Jerusalem vangpui thungah caeh ah loe, hae ah sak ih panuet thok hmuennawk pongah palungphui moe, palung sae haih kaminawk ih lupataeh ah angmathaih to sah ah, tiah a naa.
5 Og til de andre hørte jeg ham sige: »Gaa efter ham ud gennem Byen og hug ned! Vis ingen Medynk eller Skaansel!
Lok ka tahngaih li naah kalah kaminawk khaeah, Nangcae doeh anih hnukah vangpui thungah bang oh loe hum oh; paquem o hmah, tahmen doeh tahmen o hmah.
6 Oldinge og Ynglinge, Jomfruer, Børn og Kvinder skal I hugge ned og udrydde; men ingen af dem, der bærer Mærket, maa I røre! Begynd ved min Helligdom!« Saa begyndte de med de Ældste, som stod foran Templet,
Mitongnawk hoi thendoengnawk, tanglanawk, nawkta tanawk hoi nongpatanawk to hum oh; toe angmathaih tawn kaminawk taengah caeh o hmah, ka hmuenciim hoiah hum amtong oh, tiah a naa. To pongah tempul hmaa ah kaom kacoehtanawk khae hoiah hum amtong o.
7 Og han sagde til dem: »Gør Templet urent, fyld Forgaardene med dræbte og drag saa ud!« Og de drog ud og huggede ned i Byen.
To pacoengah anih mah nihcae khaeah, Tempul to amhnong o sak ah loe, longhma to kami qok hoiah koi o sak ah, caeh o lai ah, tiah a naa. To pongah nihcae to caeh o moe, vangpui thungah kami to hum o.
8 Men medens de huggede ned og jeg var ene tilbage, faldt jeg paa mit Ansigt og raabte: »Ak, Herre, HERRE vil du da tilintetgøre alt, hvad der er levnet af Israel, ved at udøse din Vrede over Jerusalem?«
Nihcae mah kami hum o naah, Kaimabueng ah ka oh, akuephaih hoiah ka qah, Aw Angraeng Sithaw! Jerusalem nuiah palungphuihaih na kraih moe, kanghmat Israelnawk to na hum boih han boeh maw? tiah ka naa.
9 Han svarede: »Israels og Judas Hus's Brøde er saare, saare stor, thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Retsbrud; thi de siger, at HERREN har forladt Byen, og at HERREN intet ser.
Anih mah kai khaeah, Israel hoi Judah imthung takoh ih zaehaih loe thui laek ai len boeh, prae loe athii longhaih hoiah koi boeh moe, oep kaom ai hmuen hoiah vangpui to koi boeh; nihcae mah, Angraeng mah prae to pahnawt sut boeh pongah, Angraeng mah hnu mak ai, tiah a thuih o.
10 Derfor viser jeg heller ingen Medynk eller Skaansel, men gengælder dem deres Færd.«
To pongah ka pathlung mak ai, tahmen doeh ka tahmen mak ai, a sak o ih hmuen baktih toengah angmacae lu nuiah ka kraksak let han, tiah ang naa.
11 Og se, Manden i det linnede Klædebon og med Skrivetøjet ved Lænden kom tilbage og meldte: »Jeg har gjort, som du bød.«
To pacoengah khenah, puu ngan khukbuen hoi kamthoep, panak ah catui tabu aken kami mah, lok palaem pae, Na thuih ih lok baktiah ka sak boeh, tiah a naa.
