Ezekiel 7

1 Og HERRENS Ord kom til mig saaledes:

LEUM GOD El kaskas nu sik ac fahk,

2 Du, Menneskesøn, sig: Saa siger den Herre HERREN til Israels Land: Enden kommer, Enden kommer over Landet vidt og bredt!

“Kom, mwet sukawil moul la, pa inge ma nga, LEUM GOD Fulatlana, ac fahk nu ke mutanfacl Israel: Pa inge saflaiyen facl sum nufon!

3 Nu kommer Enden over dig, og jeg sender min Vrede imod dig og dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dine Vederstyggeligheder.

“Israel, saflaiya uh summa. Kom ac pulakin kasrkusrak luk, mweyen nga ac nununkekom ke ma kom orala. Nga ac folokin nu sum mwe srungayuk nukewa ma kom oru.

4 Jeg viser dig ingen Medynk eller Skaansel, men gengælder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og du skal kende, at jeg er HERREN.

Nga ac fah tia molikomla ku pakomutom. Nga fah kalyei kom ke mwe srungayuk nukewa kom orala, tuh kom in etu lah nga pa LEUM GOD.”

5 Saa siger den Herre HERREN: Ulykke følger paa Ulykke; se, det kommer!

Pa inge ma su LEUM GOD Fulatlana El fahk: “Mwe ongoiya ac tuku na tuku nu fom.

6 Enden kommer, Enden kommer; den er vaagnet og tager Sigte paa dig; se, det kommer!

Ma nukewa safla. Pa inge saflaiya uh. Kom sun saflaiyom.

7 Turen kommer til dig, som bor i Landet; Tiden er inde, Dagen er nær, en Dag med Rædsel og ikke med Frydeskrig paa Bjergene.

Pacl safla nu suwos, mwet su muta fin acn se inge. Pacl uh apkuranme ke ac fah tia sifilpa oasr akfulat orek ke nien alu fineol uh, a fohsak mukena.

8 Nu udøser jeg snart min Harme over dig og udtømmer min Vrede paa dig, dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dine Vederstyggeligheder.

“Ac tia paht, kom ac pulakin kuiyen kasrkusrak luk uh. Nga ac nununkekom ke ma kom orala, ac nga fah folokin nu sum mwe srungayuk nukewa ma kom orala an.

9 Jeg viser dig ingen Medynk eller Skaansel, men gengælder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og I skal kende, at jeg, HERREN, er den, som slaar.

Nga ac fah tia molikomla ku fahkak pakoten luk nu sum. Nga ac kalyei kom fal nu ke mwe srungayuk ma kom orala. Ouinge kom fah etu lah nga pa LEUM GOD, ac nga pa kalyei kom.”

10 Se, Dagen! Se, det kommer; Turen kommer til dig! Riset blomstrer, Overmodet grønnes.

Len in kunausla ac tuku. Orekma sulallal yokelikna. Inse fulat uh arulana yohk.

11 Vold rejser sig til et Ris over Gudløshed; der bliver intet tilbage af dem, intet af deres larmende Hob, intet af deres Gods, og der er ingen Herlighed iblandt dem.

Sulallal uh ac oswela ma koluk pukanten. Ac fah wangin ma lula lun mwet uh. Ac fah wanginla mwe kasrup, ma saok, ac ma wolana lalos.

12 Tiden er inde, Dagen er nær; Køberen skal ikke glæde sig og Sælgeren ikke sørge, thi Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.

Pacl uh ac tuku, ac len uh apkuranme, ke ac wanginla sripen kuka ku moul ma, mweyen kalya lun God uh ac putati nu fin mwet nukewa oana sie.

13 Thi Sælgeren skal ikke vende tilbage til det solgte, om han end bliver i Live; thi Synet om al den larmende Hob derinde tages ikke tilbage, og ingen skal styrke sit Liv ved sin Misgerning.

Wangin sie mwet kuka acn ac fah sifil eis ma el kukakunla, mweyen kasrkusrak lun God uh ma nu fin mwet nukewa. Mwet koluk uh ac tia ku in moul.

14 Man støder i Hornet og gør alt rede, men ingen drager i krig; thi min Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.

Mwe ukuk uh kasla, ac mwet nukewa ac akola. Tusruktu wangin mwet ac som nu ke mweun mweyen kasrkusrak lun God ac tuku nu fin mwet nukewa oana sie.

15 Sværd ude og Pest og Hunger inde! De, der er i Marken, omkommer for Sværd, og dem, der er i Byen, fortærer Hunger og Pest.

Oasr anwuk inkanek uh, ac oasr mas ac masrinsral in lohm uh. Kutena mwet su muta likin siti uh ac fah misa ke mweun, ac kutena su muta in siti uh ac fah misa ke mas ac masrinsral.

16 Og selv om nogle af dem undslipper og naar op i Bjergene som Kløfternes Duer, skal de alle dø, hver for sin Misgerning.

Kutu mwet uh ac kaing nu fineol uh, oana wule uh ke elos ac sangeng ac kaing liki infahlfal uh. Elos nukewa ac sasao ke ma koluk lalos.

17 Alle Hænder er slappe, alle Knæ flyder som Vand.

Poun mwet nukewa ac fah munasla, ac nialos ac rarrar.

18 De klæder sig i Sæk, og Rædsel omhyller dem; alle Ansigter er skamfulde, alle Hoveder skaldede.

Elos ac nokomang nuknuk in asor, ac manolos nufon ac rarrar. Elos ac mangsrasrala, ac elos nukewa ac fah muta in mwekin.

19 Deres Sølv kaster de ud paa Gaden, deres Guld regnes for Snavs; deres Sølv og Guld kan ikke redde dem paa HERRENS Vredes Dag; de kan ikke stille deres Hunger eller fylde deres Bug dermed, thi det var dem Aarsag til Skyld.

Elos ac fah sisla gold ac silver lalos nu inkanek uh oana kutkut, mweyen silver ac gold tia ku in molelosla ke pacl se LEUM GOD El ac filakunla kasrkusrak upa lal uh. Elos tia ku in orekmakin in akfalye enenu lalos ku in akkihpye insialos. Gold ac silver inge pa kololosla nu ke ma koluk.

20 I dets straalende Pragt satte de deres Stolthed, og deres vederstyggelige Billeder, deres væmmelige Guder, lavede de deraf: derfor gør jeg det til Snavs for dem.

Sie pacl ah elos filangkin wek saok lalos, tusruktu ma inge pa elos sang orala ma sruloala srungayuk lalos uh. Pa pwanang LEUM GOD El oru elos in wohtwotla ke mwe kasrup lalos uh.

21 Jeg giver det som Bytte i de fremmedes Haand og som Rov til de mest gudløse paa Jorden, og de skal vanhellige det.

LEUM GOD El fahk, “Nga ac oru mwetsac uh in pisrala ma lalos, ac mwet kunaus ma sap uh ac usla mwe kasrup nukewa lalos ac akfohkfokyela.

22 Jeg vender mit Aasyn fra dem og man skal vanhellige mit Klenodie, Ransmænd skal trænge ind og vanhellige det.

Nga ac fah tia oru kutena ma in kutongya mwet pisrapasr uh ke elos ac utyak nu in Tempul saok sik ac akfohkfokye.

23 Gør Lænkerne rede! Thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Vold.

“Ma nukewa arulana fohsak — acn uh sessesla ke akmas, ac siti uh nwanala ke sulallal.

24 Jeg henter de værste af Folkene, og de skal tage Husene i Eje; jeg gør Ende paa de mægtiges Stolthed, og deres Helligdomme skal vanhelliges.

Nga ac fah use mutanfahl su arulana koluk in tuku eisla lohm suwos. Mukul watwen lowos ac fah munasla nunkalos ke nga ac lela mutanfahl saya in aklusrongtenye acn in alu lowos.

25 Der opstaar Angst; man søger Redning, men finder den ikke.

Inse fosrnga lulap ac tuku. Kowos ac suk misla, tuh tia ku in konauk.

26 Uheld følger paa Uheld, Rygte paa Rygte; man skal tigge Profeten om et Syn, Præsten kommer til kort med Vejledning og de Ældste med Raad.

Mwe ongoiya ac fah takla na tuku nu suwos, ac pweng koluk uh ac fah asrma oana soko infacl. Kowos ac kwafe sin mwet palu in fahkak ma elos liye. Wanginla ma mwet tol in sang luti mwet uh, ac wangin pac kas in kasru sin mwet matu.

27 Kongen sørger, Fyrsten hyller sig i Rædsel, og Landboernes Hænder lammes af Forfærdelse. Jeg gør med dem efter deres Færd og dømmer dem, som de fortjener; og de skal kende, at jeg er HERREN.

Tokosra el ac asor, fisrak uh ac fah wanginla finsrak lalos, ac mwet uh fah rarrar ke sangeng. Nga ac kalyei kowos ke ma nukewa ma kowos orala, ac nununkekowos oana ke kowos nununku mwet ngia. Ma inge ac akkalemye nu suwos lah nga pa LEUM GOD.”