Ezekiel 7
1 Og HERRENS Ord kom til mig saaledes:
BAWIPA e lawk kai koe bout a pha teh,
2 Du, Menneskesøn, sig: Saa siger den Herre HERREN til Israels Land: Enden kommer, Enden kommer over Landet vidt og bredt!
Nang tami capa Bawipa Jehovah ni Isarel ram koe hettelah a dei. Poutnae, poutnae teh ram takin pali touh koe a pha toe.
3 Nu kommer Enden over dig, og jeg sender min Vrede imod dig og dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dine Vederstyggeligheder.
Atuteh nang hanelah poutnae doeh. Na lathueng ka lungkhueknae ka pha sak han, na hringnuen hoi kamcu lah lawk na ceng awh vaiteh, na kamhnawng awh e patetlah na lathueng ka pha sak han.
4 Jeg viser dig ingen Medynk eller Skaansel, men gengælder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og du skal kende, at jeg er HERREN.
Ka mit ni pasainae awm laipalah, nangmae na sak awh e phu na patho awh han. Na sak awh e panuettho e hnonaw nang koe a pha han. Kai teh BAWIPA lah ka o e na panue awh han telah ati.
5 Saa siger den Herre HERREN: Ulykke følger paa Ulykke; se, det kommer!
Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Khenhaw! rawknae buet touh hnukkhu buet touh a pha han.
6 Enden kommer, Enden kommer; den er vaagnet og tager Sigte paa dig; se, det kommer!
poutnae a pha, poutnae a pha nang hah na ring teh a pha toe. Khenhaw! a pha toe.
7 Turen kommer til dig, som bor i Landet; Tiden er inde, Dagen er nær, en Dag med Rædsel og ikke med Frydeskrig paa Bjergene.
Oe ram karingkung, na rawk nahane nange lathueng a pha toe. Atueng a kuep toe, runae hnin lunghawinae mon dawkvah, hramnae hnin nahoeh, ruengruengtinae hno kamnuesaknae hnin a hnai toe.
8 Nu udøser jeg snart min Harme over dig og udtømmer min Vrede paa dig, dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dine Vederstyggeligheder.
Ka lungkhueknae na lathueng atu ka awi han toe. Na lathueng vah ka lungkhueknae kamnue sak han. Na hringnuen hoi kamcu lah lawk na ceng han. Panuet na thonae hoi kamcu lah na pathung han.
9 Jeg viser dig ingen Medynk eller Skaansel, men gengælder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og I skal kende, at jeg, HERREN, er den, som slaar.
Pasainae awm laipalah na pahren mahoeh, na hringnuen hoi kamcu lah na pathung han. Panuet a thonae nangmouh koe ao han. Hottelah kai BAWIPA heh reknae kapoekung tie na panue awh han.
10 Se, Dagen! Se, det kommer; Turen kommer til dig! Riset blomstrer, Overmodet grønnes.
Khenhaw! a hnin teh a pha toe. Na ro nahane hnin a tâco toe. Sonron teh a pei toe, kâoupnae teh a roung toe.
11 Vold rejser sig til et Ris over Gudløshed; der bliver intet tilbage af dem, intet af deres larmende Hob, intet af deres Gods, og der er ingen Herlighed iblandt dem.
Pacekpahleknae teh kahawihoehe sonron lah a kangcoung. Apihai awm hoeh toung vaiteh, a kamthang hoi khuinae hai apini sak mahoeh toe.
12 Tiden er inde, Dagen er nær; Køberen skal ikke glæde sig og Sælgeren ikke sørge, thi Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.
Atueng a kuep toe. A hnin a hnai toe. Karankung ni lunghawi hanh naseh, hno kayawtkung hai a lungmathout hanh naseh. Bangkongtetpawiteh, a lungkhueknae teh ahnimouh pueng koe a pha.
13 Thi Sælgeren skal ikke vende tilbage til det solgte, om han end bliver i Live; thi Synet om al den larmende Hob derinde tages ikke tilbage, og ingen skal styrke sit Liv ved sin Misgerning.
Hno kayawtkung a hring nakunghai, a yo e hah hmawt mahoeh toe. Vision teh taminaw koe kuep laipalah awm mahoeh. Apihai a payonnae dawk hring thai awh mahoeh toe.
14 Man støder i Hornet og gør alt rede, men ingen drager i krig; thi min Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.
Mongka a ueng awh teh, bangpueng coungkacoe lah ao toe. Hatei, tarantuknae koe apihai cet hoeh, bangkongtetpawiteh, ka lungkhueknae teh ahnimouh pueng e lathueng ao.
15 Sværd ude og Pest og Hunger inde! De, der er i Marken, omkommer for Sværd, og dem, der er i Byen, fortærer Hunger og Pest.
Alawilah tahloi, athunglah lacik hoi takangnae, ram dawk kaawm e hah tahloi hoi a due vaiteh khopui dawk kaawm e hah takang hoi lacik ka mathout ni be a ca han.
16 Og selv om nogle af dem undslipper og naar op i Bjergene som Kløfternes Duer, skal de alle dø, hver for sin Misgerning.
Ka yawng e hah a yawng thai han eiteh, mon dawkvah tâco takhai e law e bakhu patetlah ao vaiteh, abuemlahoi amamouh payonnae dawkvah, aphu a paha awh han.
17 Alle Hænder er slappe, alle Knæ flyder som Vand.
Abuemlahoi a kut tha a youn awh vaiteh, a khokpakhunaw a tui patetlah ao han.
18 De klæder sig i Sæk, og Rædsel omhyller dem; alle Ansigter er skamfulde, alle Hoveder skaldede.
Buri kâkhu awh vaiteh, takikathopounge runae ni a kayo awh han. Minhmai pueng kayanae a kamnue vaiteh, a lû pueng luengpalueng lah ao han.
19 Deres Sølv kaster de ud paa Gaden, deres Guld regnes for Snavs; deres Sølv og Guld kan ikke redde dem paa HERRENS Vredes Dag; de kan ikke stille deres Hunger eller fylde deres Bug dermed, thi det var dem Aarsag til Skyld.
Ahnimae ngun hoi sui ni BAWIPA lungkhueknae hnin dawk rungngang thai mahoeh. A hringnae khuektet sak mahoeh. A von paha sak mahoeh. Bangkongtetpawiteh, a payonnae dawk ahnimae sui ngun teh amamouh rawpnae lah ao.
20 I dets straalende Pragt satte de deres Stolthed, og deres vederstyggelige Billeder, deres væmmelige Guder, lavede de deraf: derfor gør jeg det til Snavs for dem.
A meihawinae a kamthoupnae, taluenae hoi kamthoupnae hah a kâoupkhai awh teh, panuettho hringnae meikaphawk hoi, a kamhnawngnae hno lah letlang a kangcoung sak awh. Hatdawkvah, ahnimouh han panuettho e hno lah ka kangcoung sak toe.
21 Jeg giver det som Bytte i de fremmedes Haand og som Rov til de mest gudløse paa Jorden, og de skal vanhellige det.
Lawphnonaw miphun alouke kut dawk ka poe han. Talai e tami kahawihoehnaw kut dawk a hnopai hanlah ka poe han, ahnimouh ni a khin sak awh han.
22 Jeg vender mit Aasyn fra dem og man skal vanhellige mit Klenodie, Ransmænd skal trænge ind og vanhellige det.
Ahnimouh ka ceitakhai vaiteh, kaie thoungnae hmuen hah a khinsak han. Bangkongtetpawiteh, dingcanaw a kâen vaiteh, a khin sak han.
23 Gør Lænkerne rede! Thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Vold.
Sumrui hah sak awh, ram teh thipaling palawngnae uknae hoi akawi teh, khopui hah ka pacekpahleknae hoi a kawi.
24 Jeg henter de værste af Folkene, og de skal tage Husene i Eje; jeg gør Ende paa de mægtiges Stolthed, og deres Helligdomme skal vanhelliges.
Hatdawkvah, ka pahngawpahrak e miphun alouke hah ka kâenkhai vaiteh a imnaw a lawp pouh han. A thasainae a kâoupkhai awh e hah a pout sak vaiteh, a thoungnae hmuen kakhin sak han.
25 Der opstaar Angst; man søger Redning, men finder den ikke.
Rawkphainae a pha, roumnae a tawng awh ei hmawt awh hoeh.
26 Uheld følger paa Uheld, Rygte paa Rygte; man skal tigge Profeten om et Syn, Præsten kommer til kort med Vejledning og de Ældste med Raad.
Rawknae buet touh hnukkhu buet touh, kamthang buet touh hnukkhu buet touh ao han. Profet koe vision a tawng awh nakunghai hmawt awh mahoeh. Vaihmanaw ni lawk pâphonae, kacuenaw ni pouknae poe thainae kâ hmawt awh laipalah ao awh han.
27 Kongen sørger, Fyrsten hyller sig i Rædsel, og Landboernes Hænder lammes af Forfærdelse. Jeg gør med dem efter deres Færd og dømmer dem, som de fortjener; og de skal kende, at jeg er HERREN.
Siangpahrang a lungmathoenae vaiteh, kahrawikungnaw lungpoutnae hni hoi a kamthoup awh han. Khocanaw e a kut a pâyaw han. Ahnimouh koe a hringnuen hoi kamcu lah ka sak han. A sak awh e hoi kamcu lah lawk ka ceng han. Kai teh BAWIPA lah ka o tie a panue awh han telah ati.
