Ezekiel 6
1 Og HERRENS Ord kom til mig saaledes:
Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
2 Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Israels Bjerge, profeter imod dem
I insan oƣli, Israilning taƣliriƣa yüzüngni ⱪaritip ularni ǝyiblǝp mundaⱪ dǝp bexarǝt bǝrgin: —
3 og sig: Israels Bjerge, hør den Herre HERRENS Ord! Saa siger den Herre HERREN til Bjergene og Højene, til Kløfterne og Dalene: Se, jeg sender Sværd over eder og tilintetgør eders Offerhøje.
«Israilning taƣliri, Rǝb Pǝrwǝrdigarning sɵzini anglap ⱪoyunglar: Rǝb Pǝrwǝrdigar taƣlar wǝ egizliklǝrgǝ, wadilar wǝ jilƣilarƣa mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn üstünglarƣa bir ⱪiliqni qüxürüp, «yuⱪiri jay»liringlarni wǝyran ⱪilimǝn.
4 Eders Altre skal ødelægges, eders Solstøtter sønderbrydes, og eders dræbte lader jeg segne foran eders Afgudsbilleder;
Xuning bilǝn silǝrning ⱪurbangaⱨliringlar wǝyranǝ bolidu, «kün tüwrük»liringlar buzulidu; silǝrdin ɵltürülgǝnlǝrni butliringlarning aldiƣa taxlaymǝn.
5 jeg kaster Israeliternes Lig hen for deres Afgudsbilleder og strør eders Ben rundt om eders Altre.
Israillardin bolƣan ɵlüklǝrni ɵz butliri aldiƣa yatⱪuzimǝn; ⱪurbangaⱨliringlar ǝtrapiƣa ustihanlirini qeqiwetimǝn.
6 Overalt hvor I bor, skal Byerne lægges øde og Offerhøjene gaa til Grunde, for at eders Altre kan lægges øde og gaa til Grunde, eders Afgudsbilleder sønderbrydes og udryddes, eders Solstøtter hugges om og eders Værker tilintetgøres.
Silǝr turƣan barliⱪ jaylarda xǝⱨǝrlǝr yǝr bilǝn yǝksan ⱪilinidu, «yuⱪiri jaylar» wǝyranǝ bolidu; xuning bilǝn ⱪurbangaⱨliringlar ⱨalak bolidu, butliringlar qeⱪilip yoⱪilidu, «kün tüwrük»liringlar kesilip ƣulitilidu, wǝ ⱨǝmmǝ yasiƣininglar yoⱪ ⱪiliwetilidu;
7 Mandefald skal ske iblandt eder, og I skal kende, at jeg er HERREN.
Wǝ ɵltürülgǝnlǝr aranglarda yiⱪilixi bilǝn, silǝr Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetisilǝr.
8 Men en Rest lader jeg blive tilbage, idet nogle af eder undslipper fra Sværdet blandt Folkene, naar I spredes i Landene,
Biraⱪ Mǝn silǝrdin bir ⱪaldini ⱪaldurimǝn; qünki yat mǝmlikǝtlǝrgǝ tarⱪitiwetilgininglarda, silǝrdin ǝllǝr arisida ⱪiliqtin ⱪutulup ⱪalƣanlar bolidu.
9 og de undslupne skal komme mig i Hu blandt Folkene, hvor de er Fanger; jeg sønderbryder deres bolerske Hjerter, som faldt fra mig, og deres bolerske Øjne, som hang ved deres Afgudsbilleder; og de skal væmmes ved sig selv over alt det onde, de har gjort, over alle deres Vederstyggeligheder.
Wǝ silǝrdin [ⱪiliqtin] ⱪutulup ⱪalƣanlar sürgün ⱪilinƣan mǝmlikǝtlǝrdǝ Mǝndin yanƣan wapasiz ⱪǝlbliri wǝ butliriƣa paⱨixiwazlardǝk ⱨǝwǝs ⱪilƣan kɵzliri bilǝn baƣrimni parǝ-parǝ ⱪilƣanliⱪini esigǝ kǝltüridu; xuning bilǝn ular ⱪilƣan rǝzillikliri ⱨǝm yirginqlik ⱪilmixliri tüpǝylidin ɵz-ɵzliridin nǝprǝtlinidu.
10 Og de skal kende, at jeg er HERREN; det var ikke tomme Ord, naar jeg talede om at gøre den Ulykke paa dem.
Wǝ ular Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetidu; Mǝn muxu külpǝtni silǝrning bexinglarƣa qüxürimǝn degǝnlikim bikardin-bikar ǝmǝs».
11 Saa siger den Herre HERREN: Slaa Hænderne sammen, stamp med Foden og raab Ve over alle Israels Hus's grimme Vederstyggeligheder! De skal falde for Sværd, Hunger og Pest.
Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Aliⱪiningni-aliⱪiningƣa urup, putung bilǝn yǝrni tǝpkin: «Israil jǝmǝtining barliⱪ ⱪǝbiⱨ, yirginqlik ⱪilmixliri üqün way! Qünki ular ⱪiliq, aqarqiliⱪ wǝ waba kesili bilǝn yiⱪilidu» — degin!
12 Den, som er langt borte, skal dø af Pest; den, som er nær, skal falde for Sværd; og den, som levnes og reddes, skal dø af Hunger; saaledes udtømmer jeg min Vrede over dem.
Yiraⱪta turƣan wabadin ɵlidu; yeⱪinda turƣan ⱪiliq bilǝn yiⱪilidu; ⱨǝm tirik ⱪalƣan, yǝni muⱨasirigǝ qüxkǝn kixi aqarqiliⱪtin ɵlidu; xuning bilǝn mening ularƣa bolƣan ⱪǝⱨrimni qüxürüp piƣandin qiⱪimǝn.
13 De skal kende, at jeg er HERREN, naar deres dræbte ligger midt iblandt deres Afgudsbilleder rundt om deres Altre paa hver høj Bakke, paa alle Bjergenes Tinder, under hvert grønt Træ og hver løvrig Eg, der, hvor de opsendte liflig Duft til deres Afgudsbilleder.
Əmdi ulardin ɵltürülgǝnlǝr ɵz butliri arisida, ularning ⱪurbangaⱨliri ǝtrapida, ɵz butliriƣa huxbuy yaⱪⱪan ⱨǝr bir egiz dɵng üstidǝ, taƣ qoⱪⱪilirida, barliⱪ yexil dǝrǝh wǝ baraⱪsan dub astida yatⱪan qaƣda, ular Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetidu.
14 Jeg udrækker Haanden imod dem og gør Landet øde og tomt lige fra Ørkenen til Ribla, overalt hvor de bor; og de skal kende, at jeg er HERREN.
Wǝ Mǝn Ɵz ⱪolumni ularning üstigǝ sozimǝn, ular ⱨǝr turƣan jaylirida zeminni Diblattiki qɵl-bayawandin bǝttǝr wǝyran ⱪiliwetimǝn. Andin ular Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetidu».
