Ezekiel 5
1 Og du, Menneskesøn, tag dig et skarpt Sværd, brug det som Ragekniv og lad det gaa over dit Hoved og dit Skæg; tag dig saa en Vægtskaal og del Haaret.
«Wǝ sǝn, i insan oƣli, ɵzüng ɵtkür bir ⱪiliqni al; uni ustira süpitidǝ ixlitip, qeqing wǝ saⱪilingƣa sürtüp ⱪoy; andin tarazini elip alƣan qaqlarni tǝng bɵlgin.
2 En Tredjedel skal du brænde i et Baal midt i Byen, naar Belejringens Dage er omme; en Tredjedel skal du tage og slaa den med Sværdet rundt om Byen; og en Tredjedel skal du sprede for Vinden; saa drager jeg Sværdet bag dem.
Muⱨasirǝ künliri tügigǝndǝ, üqtin birini xǝⱨǝr iqidǝ kɵydürgin; yǝnǝ üqtin birini elip xǝⱨǝr ǝtrapiƣa qepiwǝtkin; yǝnǝ üqtin birini xamalƣa soriwǝtkin; Mǝn bir ⱪiliqni suƣurup ularni ⱪoƣlaymǝn.
3 Derefter skal du tage lidt deraf og svøbe det ind i din Kappeflig;
Sǝn yǝnǝ ulardin birnǝqqǝ talni elip tonungning pexigǝ tiⱪip ⱪoyƣin;
4 og deraf skal du atter tage noget og kaste det midt ind i Ilden og brænde det. Og du skal sige til hele Israels Hus:
bulardin yǝnǝ nǝqqǝ talni elip ot iqigǝ taxlap kɵydüriwǝtkin; bulardin pütün Israil jǝmǝtigǝ ot tutixip ketidu».
5 Saa siger den Herre HERREN: Dette er Jerusalem; jeg satte det midt iblandt Folkene, omgivet af lande.
Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, bu Yerusalem; Mǝn uni ǝllǝrning dǝl otturisiƣa orunlaxturdum; baxⱪa mǝmlikǝtlǝr uning ɵpqɵrisidǝ turidu;
6 Men det var gudløst og genstridigt mod mine Lovbud mere end Folkene og mod mine Vedtægter mere end Landene rundt om; thi de lod haant om mine Lovbud og vandrede ikke efter mine Vedtægter.
Biraⱪ u Mening ⱨɵkümlirimgǝ ⱪarxilixip rǝzilliktǝ ǝllǝrdinmu axuruwǝtti, bǝlgilimilirimgǝ ⱪarxilixixta ɵpqɵrisidiki mǝmlikǝtlǝrdinmu axuruwǝtti; qünki Mening ⱨɵkümlirimni ular rǝt ⱪildi, Mening bǝlgilimilirim bolsa, ularda aⱪmaydu.
7 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Fordi I var mere genstridige end Folkene rundt om og ikke vandrede efter mine Vedtægter eller holdt mine Lovbud, men gjorde efter de omboende Folks Lovbud,
Xunga Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Qünki silǝr ɵpqɵrǝnglǝrdiki ǝllǝrdinmu bǝkrǝk baxbaxtaⱪliⱪ ⱪilƣanliⱪinglardin, Mening bǝlgilimilirimdǝ mangmasliⱪinglardin wǝ ⱨɵkümlirimni tutmasliⱪinglardin, ⱨǝtta ɵpqɵrǝnglǝrdiki ǝllǝrning ⱨɵkümliridimu mangmasliⱪinglar tüpǝylidin,
8 derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig og holder Dom i din Midte for Folkenes Øjne.
Əmdi Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Mana, Mǝn Ɵzümki sanga ⱪarximǝn, [i Yerusalem]; sening arangƣa ǝllǝrning kɵz alidila jazalarni yürgüzimǝn;
9 For alle dine Vederstyggeligheders Skyld vil jeg gøre med dig, hvad jeg aldrig har gjort og aldrig vil gøre Mage til.
Wǝ sening barliⱪ yirginqlikliring tüpǝylidin arangda Ɵzüm ⱪilip baⱪmiƣan ⱨǝmdǝ kǝlgüsi ikkinqi ⱪilmaydiƣan ixni ⱪilimǝn.
10 Derfor skal Fædre æde deres Børn i din Midte og Børn deres Fædre; jeg holder Dom over dig, og alle, som er til Rest i dig, spreder jeg for alle Vinde.
Xuning bilǝn atilar ɵz balilirini yǝydiƣan bolidu, balilar ɵz atilirini yǝydiƣan bolidu; wǝ Mǝn sanga jazalarni yürgüzimǝn, wǝ sening barliⱪ ⱪalƣanliringning ⱨǝmmisini ⱨǝr tǝrǝptin qiⱪⱪan xamalƣa soriwetimǝn.
11 Derfor, saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Sandelig, fordi du gjorde min Helligdom uren med alle dine væmmelige Guder og Vederstyggeligheder, vil jeg ogsaa støde dig fra mig uden Medynk eller Skaansel.
Xunga, Mǝn ⱨayatim bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar — qünki sǝn Mening muⱪǝddǝs jayimni ɵzüngning barliⱪ lǝnǝtlik nǝrsiliring ⱨǝm barliⱪ yirginqlikliring bilǝn bulƣiƣining tüpǝylidin, bǝrⱨǝⱪ, Mǝn silǝrni ⱪirƣin ⱪilimǝn; kɵzüm sanga rǝⱨim ⱪilmaydu, iqimnimu sanga aƣritmaymǝn.
12 En Tredjedel af dig skal dø af Pest og omkomme af Hunger i din Midte, en Tredjedel skal falde for Sværdet rundt om dig, og en Tredjedel spreder jeg for alle Vinde og drager Sværdet bag dem.
Xǝⱨǝrdikilǝrdin üqtin bir ⱪismi waba kesili bilǝn ɵlidu ⱨǝmdǝ aranglarda bolidiƣan aqarqiliⱪtin bexini yǝydu; üqtin bir ⱪismi ɵpqɵrǝnglǝrdǝ ⱪiliqlinidu; wǝ Mǝn üqtin bir ⱪismini ⱨǝr tǝrǝptin qiⱪⱪan xamalƣa soriwetimǝn, andin bir ⱪiliqni ƣilaptin suƣurup ularni ⱪoƣlaymǝn.
13 Min Vrede skal udtømme sig, og jeg vil køle min Harme paa dem og tage Hævn, saa de skal kende at jeg, HERREN, har talet i min Nidkærhed, naar jeg udtømmer min Vrede over dem.
Xuning bilǝn Mening ƣǝzipim besiⱪidu, Mening ⱪǝⱨrimni ularning üstigǝ qüxürüp ⱪonƣuzup, piƣandin qiⱪimǝn; Mǝn Ɵz ⱪǝⱨrimni ular üstigǝ tɵküp tügǝtkǝndin keyin, ular Mǝn Pǝrwǝrdigarning rǝzillikkǝ qidimaydiƣan otumdin sɵz ⱪilƣanliⱪimni tonup yetidu.
14 Jeg gør dig til en Grushob og til Spot blandt Folkene rundt om, for Øjnene af enhver, som drager forbi.
Wǝ Mǝn sening ɵpqɵrǝngdiki ǝllǝr arisida ⱨǝmdǝ ɵtüp ketiwatⱪanlarning kɵz aldida seni wǝyranǝ ⱪilimǝn wǝ mǝshirǝ obyekti ⱪilimǝn;
15 Du skal blive til Spot og Haan, til Advarsel og Rædsel for Folkene rundt om, naar jeg holder Dom over dig i Vrede og Harme og harm fuld Revselse. Jeg, HERREN, har talet!
sening üstünggǝ ƣǝzǝp ⱨǝm ⱪǝⱨr wǝ ⱪǝⱨrlik ǝyiblǝr bilǝn jazalarni yürgüzginimdǝ sǝn ɵpqɵrǝngdiki ǝllǝrgǝ horluⱪ wǝ tapa-tǝnining obyekti, bir ibrǝt ⱨǝm alaⱪzadilik qiⱪarƣuqi bolisǝn; qünki Mǝn Pǝrwǝrdigar xundaⱪ sɵz ⱪildim!
16 Naar jeg sender Hungerens onde Pile mod eder, og de, som jeg sender for at ødelægge eder, volder Ødelæggelse, og jeg lader Hungeren tage til, da sønderbryder jeg Brødets Støttestav for eder
Mǝn ularƣa ⱨalakǝt elip kǝlgüqi, aqarqiliⱪ zǝⱨǝrlik oⱪlirini yaƣdurƣinimda, silǝrning üstünglardiki aqarqiliⱪni küqǝytimǝn, wǝ yɵlǝnqük bolƣan neningni ⱪurutiwetimǝn.
17 og sender Hunger over eder og Rovdyr, som skal affolke dig; Pest og Blodsudgydelse skal hjemsøge dig, og jeg bringer Sværd over dig. Jeg, HERREN, har talet.
Wǝ üstünglarƣa ɵz baliliringlarni ɵzünglardin juda ⱪilidiƣan aqarqiliⱪ ⱨǝm yirtⱪuq ⱨaywanlarni ǝwǝtimǝn; waba kesilliri wǝ ⱪan tɵkküqilǝr aranglarƣa yamrap ketidu; üstünglarƣa ⱪiliq qüxürimǝn; Mǝnki Pǝrwǝrdigar sɵz ⱪildim!».
