Ezekiel 5
1 Og du, Menneskesøn, tag dig et skarpt Sværd, brug det som Ragekniv og lad det gaa over dit Hoved og dit Skæg; tag dig saa en Vægtskaal og del Haaret.
Kami capa, haikaek kanoe to la ah, sam aatkung ih haita kanoe to lah loe, na lu hoi toektaboe mui to aah hanah patoh ah; to pacoengah kazit to coi tah ah loe, sam to tapraek ah.
2 En Tredjedel skal du brænde i et Baal midt i Byen, naar Belejringens Dage er omme; en Tredjedel skal du tage og slaa den med Sværdet rundt om Byen; og en Tredjedel skal du sprede for Vinden; saa drager jeg Sværdet bag dem.
Vangpui takuihaih ni koep naah, sam ahmuen thumto thungah ahmuen maeto la ah loe, vangpui thungah hmai hoi thlaek ah; ahmuen thumto thungah ahmuen maeto haita hoi takroek pet loe, ahmuen thumto thungah ahmuen maeto takhi thungah haeh ah; to sam to ka patomh moe, sumsen hoiah ka boeng han.
3 Derefter skal du tage lidt deraf og svøbe det ind i din Kappeflig;
Sam to zetta ah la ah loe, laprawn hoiah tapawk ah.
4 og deraf skal du atter tage noget og kaste det midt ind i Ilden og brænde det. Og du skal sige til hele Israels Hus:
Lak pacoengah, hmai thungah va ah loe, hmai kangsak ah; to hmai loe Israel imthung takohnawk boih khaeah pha tih.
5 Saa siger den Herre HERREN: Dette er Jerusalem; jeg satte det midt iblandt Folkene, omgivet af lande.
Angraeng Sithaw mah, Hae loe Jerusalem ni; vangpui taengah kaom prae kaminawk hoi prae congcanawk salakah anih to ka suek.
6 Men det var gudløst og genstridigt mod mine Lovbud mere end Folkene og mod mine Vedtægter mere end Landene rundt om; thi de lod haant om mine Lovbud og vandrede ikke efter mine Vedtægter.
Toe Jerusalem loe ka lok takroekhaih to zaesakhaih bangah paqoi lat, a taengah kaom prae kaminawk hoi prae congcanawk pong kanung kue ah, ka paek ih lok to aek o; ka lok takroekhaih to pahnawt o moe, ka paek ih loknawk baktiah caeh o ai.
7 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Fordi I var mere genstridige end Folkene rundt om og ikke vandrede efter mine Vedtægter eller holdt mine Lovbud, men gjorde efter de omboende Folks Lovbud,
To pongah Angraeng Sithaw mah, Na sak o ih zaehaih loe a taeng ih prae kaminawk hoi prae congcanawk mah sak ih zaehaih pongah pop kue, kang paek ih kaalok baktiah na caeh o ai, ka lok takroekhaih doeh na pazui o ai; na taengah kaom prae kaminawk ih khosakhaih dan baktiah doeh na caeh o ai, tiah thuih.
8 derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig og holder Dom i din Midte for Folkenes Øjne.
To pogah Angraeng Sithaw mah, Khenah, Kai loe na misa ah ka oh moe, prae congca kaminawk hmaa ah lok kang caek han.
9 For alle dine Vederstyggeligheders Skyld vil jeg gøre med dig, hvad jeg aldrig har gjort og aldrig vil gøre Mage til.
Panuet thok hmuen to na sak o pongah, ka sak vai ai ih hmuen, lokcaek vai ai ih lokcaekhaih to ka sak han.
10 Derfor skal Fædre æde deres Børn i din Midte og Børn deres Fædre; jeg holder Dom over dig, og alle, som er til Rest i dig, spreder jeg for alle Vinde.
To pongah nangmacae hmaa roe ah ampanawk mah a caanawk to caa o ueloe, a caanawk mah ampanawk to caa o tih; nangcae to lok kang caek moe, kanghmat kaminawk to takhi nuiah ka haeh han.
11 Derfor, saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Sandelig, fordi du gjorde min Helligdom uren med alle dine væmmelige Guder og Vederstyggeligheder, vil jeg ogsaa støde dig fra mig uden Medynk eller Skaansel.
Kahing Sithaw mah, Kai ka hing baktih toengah, panuet thok hmuennawk hoi kai ih hmuenciim to nam hnong o sak boeh pongah, kai mah doeh kang paawt mak ai, kang tahmen o mak ai ueloe, kang pathlung o mak ai boeh.
12 En Tredjedel af dig skal dø af Pest og omkomme af Hunger i din Midte, en Tredjedel skal falde for Sværdet rundt om dig, og en Tredjedel spreder jeg for alle Vinde og drager Sværdet bag dem.
Nangcae thung ih kami ahmuen thumto thungah ahmuen maeto loe, nathaih kasae, khokhaahaih hoiah dueh o tih; na taeng ih kami ahmuen thumto thungah ahmuen maeto loe sumsen hoiah dueh o tih; ahmuen thumto thungah ahmuen maeto loe sumsen hoiah ka patom moe, takhi nuiah kang haehsak phaeng han.
13 Min Vrede skal udtømme sig, og jeg vil køle min Harme paa dem og tage Hævn, saa de skal kende at jeg, HERREN, har talet i min Nidkærhed, naar jeg udtømmer min Vrede over dem.
To tiah ni palung ka phuihaih dip tih, palung ka phuihaih nihcae nuiah kam tiik pacoengah ni, ka poekhaih mong vop tih; palung ka phuihaih nihcae nuiah ka koepsak pacoengah loe, Kai, Angraeng loe a thuih ih lok baktiah sak tangtang, tiah nihcae mah panoek o tih.
14 Jeg gør dig til en Grushob og til Spot blandt Folkene rundt om, for Øjnene af enhver, som drager forbi.
To pacoengah a taengah caeh kaminawk hmaa ah, nang to kam rosak moe, ataeng kaminawk pahnui thuih hanah kang ohsak han.
15 Du skal blive til Spot og Haan, til Advarsel og Rædsel for Folkene rundt om, naar jeg holder Dom over dig i Vrede og Harme og harm fuld Revselse. Jeg, HERREN, har talet!
Palungphuihaih, palungbethaih hoiah kang thuitaek o naah, nangcae loe a taengah kaom prae kaminawk kasae thuihaih, acoehaih hoi dawnrai paekkung ah na om o tih. Angraeng, Kai mah to tiah lok ka thuih boeh.
16 Naar jeg sender Hungerens onde Pile mod eder, og de, som jeg sender for at ødelægge eder, volder Ødelæggelse, og jeg lader Hungeren tage til, da sønderbryder jeg Brødets Støttestav for eder
Nangcae paduekkung, khokhahaih ah kaom kahoih ai palaa to, nangcae khaeah kang patoeh han; to naah nangcae nuiah khokhahaih to kang pungsak moe, takaw paekhaih doeh kang pakha pae ving han.
17 og sender Hunger over eder og Rovdyr, som skal affolke dig; Pest og Blodsudgydelse skal hjemsøge dig, og jeg bringer Sværd over dig. Jeg, HERREN, har talet.
Nangcae pacaekthlaek hanah, khokhahaih hoi moi kasannawk to kang patoeh han; nangmah thung hoiah athii longhaih hoi nathaih kasae to tacawt tih, nangcae tuk hanah sumsen to ka sin han, tiah thuih. Angraeng, Kai mah to tiah lok ka thuih boeh.
