Ezekiel 47

1 Derpaa førte han mig tilbage til Tempelets Indgang, og se, Vand sprang ud under Tempelets Tærskel i østlig Retning, thi Templets Forside vendte mod Øst; og Vandet løb ned under Templets Sydside sønden for Alteret.

Hili ia naʻa ne toe ʻomi au ki he matapā ʻoe fale; pea vakai, naʻe tafe mai ʻae ngaahi vai ʻi he lalo matapā, ki he potu hahake: he naʻe hanga atu ʻae mata fale ki hahake, pea naʻe tafe mai ʻae vai mei lalo, mei he potu toʻomataʻu ʻoe fale ʻi he potu fakatonga ʻoe feilaulauʻanga.

2 Saa førte han mig ud gennem Nordporten og rundt udenom til den ydre Østport, og se, Vand rislede frem fra Sydsiden.

Hili ia naʻa ne ʻomi au ki he hūʻanga ʻoe matapā ki tokelau, mo ne taki fakatakamilo hake au ki he hūʻanga kituʻa, ʻi he matapā ʻoku tuʻu taupotu atu ʻi he hala fakahahake; pea vakai, naʻe tafe ai ʻae vai ki hono potu toʻomataʻu.

3 Derpaa gik Manden ud mod Øst med en Maalesnor i Haanden, og da han havde maalt 1000 Alen, lod han mig gaa gennem Vandet, Vand til Anklerne.

Pea ʻi heʻene ʻalu atu ʻae tangata, naʻe ʻiate ia ʻae afo ke fua ʻaki ki he potu fakahahake, naʻa ne fua ko e kiupite ʻe taha afe, pea naʻa ne tataki au ʻi he loto vai; pea naʻe feʻunga hake ʻae vai mo e tungaʻivaʻe.

4 Da han atter havde maalt 1000 Alen, lod han mig paa ny gaa gennem Vandet, Vand til Knæene; og da han atter havde maalt 1000 Alen, lod han mig paa ny gaa gennem Vandet, som der naaede til Hoften.

Pea toe fua ʻe ia ha taha afe, mo ne tataki au ʻi he loto vai; pea naʻe aʻu hake ʻae vai ki he tui. Pea ne toe fua mo e taha afe, ʻo ne tataki au ʻi loto; pea aʻu hake ʻae vai ki he kongaloto.

5 Da han atter havde maalt 1000 Alen, var det en Strøm, som jeg ikke kunde vade over, thi Vandet gik saa højt, at man maatte svømme over; det var en Strøm, man ikke kunde vade over,

Hili ia naʻe toe fua mo e taha afe; ka kuo hoko ai ia ko e vaitafe, naʻe ʻikai te u faʻa ʻā ai: he naʻe fakaʻaʻau hake ʻae vai, ko e vai ʻe fai ai ha kakau, ko e vaitafe ʻoku ʻikai hano aʻaʻanga.

6 Da sagde han til mig: »Har du set det, Menneskesøn?« Og han førte mig tilbage langs Strømmens Bred.

Pea naʻa ne pehē kiate au, “Foha ʻoe tangata, kuo ke mamata ki he meʻa ni?” Ko ia ne ne ʻomi au, mo ne fakafoki mai au, ki he tafaʻaki ʻoe vaitafe.

7 Da jeg kom tilbage, se, da var der ved Strømmens Bred en stor Mængde Træer paa begge Sider;

Pea ʻi heʻeku foki atu, vakai, naʻe lahi ʻaupito ʻae ʻakau ʻoku tuʻu ʻi he tafaʻaki vaitafe ʻi hono kauvai fakatouʻosi.

8 og han sagde til mig: »Dette Vand løber ud i Østerkredsen og ned i Araba, og naar det falder ud i Havet, Salthavet, bliver Vandet der sundt;

Pea naʻa ne toki pehē kiate au, “ʻOku tafe atu ʻae vai ni ki he potu fonua ki hahake, pea ʻoku ʻalu hifo ki he toafa, mo ʻalu atu ai pe ki tahi: pea ka hoko atu ia ki he tahi ʻe fakamoʻui ai hono ngaahi vai.

9 alle de levende Væsener, hvoraf det vrimler, skal leve, overalt hvor Strømmen kommer hen, og der skal være en stor Mængde Fisk; thi naar dette Vand kommer derhen, bliver Havvandet sundt, og alt skal leve, hvor Strømmen kommer hen.

Pea ʻe hoko ʻo pehē, ko e meʻa kotoa pē ʻoku moʻui, mo ngaue ʻi he potu kotoa pē ʻe aʻu atu ki ai ʻae vaitafe, ʻe moʻui: pea ʻe lahi ʻaupito ʻaupito ʻae ika, koeʻuhi ko e tafe atu ki ai ʻae ngaahi vai ni: he te nau lelei ai: pea ʻe moʻui ʻae meʻa kotoa pē ʻi he potu kotoa pē ʻe ʻalu atu ki ai ʻae vaitafe.

10 Fiskere skal staa ved det fra En-Gedi til En-Eglajim; et Sted til at udspænde Fiskegarn skal det være; dets Fisk skal være som det store Havs Fisk, saare mange.

Pea ʻe hoko ʻo pehē, ʻe tuʻu ai ʻae kau toutai ika mei ʻEniketi, ʻo aʻu ki ʻEnekalemi; ko e potu ia ke ʻaʻau kupenga ai; ʻe ʻi he faʻahinga kehekehe ʻa hono ika, ʻo hangē ko e ika ʻoe moana lahi hono taʻefaʻalaua.

11 Men dets Sumpe og Vandhuller skal ikke blive sunde; af dem skal udvindes Salt.

Kae ʻilonga ʻae potu pelepela ʻi ai, mo e ngaahi potu ʻoku anovai ʻe ʻikai fakamoʻui ia: ʻe tuku ia ke kona ai pe.

12 Paa begge Flodens Bredder skal der vokse alle Haande Frugttræer, hvis Blade ikke falder af, og hvis Frugter aldrig faar Ende; hver Maaned bærer de nye Frugter; thi dens Vand udspringer i Helligdommen. Frugterne skal tjene til Føde og Bladene til Lægedom.«

Pea ʻe tupu hake ʻae ʻakau ʻoku meʻakai ʻaki ʻi he veʻe vaitafe, ʻi he tafaʻaki vai ʻi hono kauvai fakatouʻosi, pea ʻe ʻikai mae ʻa hono lau, pea ʻe ʻikai ʻosi ʻa hono fua: ʻe tupu pe hono fua foʻou, ʻo fakatatau mo hono māhina, koeʻuhi ʻoku ʻalu atu mei he fale tapu ʻa hono fakaviviku: pea ʻe meʻakai ʻaki ʻa hono fua, pea ko hono lau ko e meʻa faitoʻo.”

13 Saa siger den Herre HERREN: Dette er den Grænse, inden for hvilken I skal udskifte Landet imellem eder efter Israels tolv Stammer; Josef skal have to Lodder.

ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “Ko eni ʻa hono fakangata, ʻaia te mou nofo ai ki he fonua, ʻo fakatatau ki homou faʻahinga ʻe hongofulu ma ua ʻi ʻIsileli: ʻE maʻu ʻe Siosefa ha vahe ʻe ua.

14 I skal alle uden Undtagelse tage det Land i Eje, som jeg med løftet Haand svor at give eders Fædre; det skal nu tilfalde eder som Arvelod.

Pea te mou maʻu ia, ʻo maʻu tatau pe: ʻaia foki naʻaku hiki hake ai hoku nima, ke foaki ia ki hoʻomou ngaahi tamai: pea ʻe tō ʻae fonua ni kiate kimoutolu, ko homou tofiʻa.

15 Saaledes skal Landets Nordgrænse være: Fra det store Hav i Retning af Hetlon til det Sted, hvor Vejen gaar til Zedad,

Pea ko hono ngataʻanga eni ʻoe fonua. ʻI hono potu fakatokelau, ʻe ngata mei he Tahi Lahi, mo e hala ki Hetiloni, ʻi he ʻaluʻanga ʻoe kakai ki Sitati.

16 Hamat, Berota, Sibrajim, mellem Damaskus's og Hamats Omraader, Hazar-Enon ved Haurans Grænse.

Ko Hamati, mo Pelota, mo Sipalemi, ʻaia ʻoku ʻi he vahaʻa ʻo Tamasikusi, mo e ngataʻanga ʻo Hamati: mo Hasaha-Tikoni, ʻaia ʻoku ʻi he ngataʻanga ʻo Haulani.

17 Grænsen gaar fra det store Hav til Hazar-Enon, saaledes at Damaskus's Omraade ligger norden for ved Siden af Hamat. Det er Nordgrænsen.

Pea ko hono ngataʻanga mei tahi, ko Hasaenani, ʻi he ngataʻanga ʻo Tamasikusi, mo hono potu tokelau, ʻo fai atu ki he tokelau, pea mo e ngataʻanga ʻo Hamati. Pea ko hono potu tokelau ia.

18 Østgrænsen: Fra Hazar-Enon mellem Hauran og Damaskus danner Jordan Grænse mellem Gilead og Israels Land til Havet i Øst, hen til Tamar. Det er Østgrænsen.

Pea ʻe fuofua ʻa hono potu hahake mei Haulani, pea mo Tamasikusi, pea mo Kiliati, pea mei he fonua ʻo ʻIsileli, ʻi Sioatani, mei hono ngataʻanga ʻo aʻu ki he tahi ki hahake. Pea ko hono potu fakahahake ia.

19 Sydgrænsen: Fra Tamar over Meribas Vand ved Kadesj til Bækken, ud til det store Hav. Det er Sydgrænsen.

Pea ʻe fua ʻa hono potu ki tonga, mei Tema, ʻo aʻu ki he vai ʻoe fakakikihi ʻi Ketesi, ko e vaitafe ʻo aʻu ki he Tahi Lahi. Pea ko hono ngataʻanga ia ki he feituʻu tonga.

20 Vestgrænsen: Det store Hav danner Grænse til tværs over for det Sted, hvor Vejen gaar til Hamat. Det er Vestgrænsen.

Pea ko hono potu ki lulunga, ko e Tahi Lahi mei hono ngataʻanga, ʻo aʻu ki he feʻunga ʻae tuʻu ha taha ʻo hanga ki Hamati. Ko hono ngataʻanga ia ki lulunga.

21 Dette Land skal I udskifte iblandt eder efter Israels Stammer;

‌ʻE pehē ʻa hoʻomou vahevahe ʻae fonua ni, ʻo fakatatau mo e ngaahi faʻahinga ʻo ʻIsileli.

22 I skal ved Lodkastning udskifte det som Arvelod mellem eder og de fremmede, som bor iblandt eder og der har avlet Sønner og Døtre; de skal være eder som ind fødte Israeliter og kaste Lod med eder om Arvelod blandt Israels Stammer.

“Pea ʻe hoko ʻo pehē, te mou talotalo ki hono vahevahe ʻoe fonua, koeʻuhi ke mou maʻu ia ko homou nofoʻanga, pea mo e kau muli ʻoku nofo ʻiate kimoutolu: pea te nau tatau kiate kimoutolu, mo ha niʻihi kuo fanauʻi ʻi he fonua ʻi he fānau ʻa ʻIsileli; te nau maʻu ha tofiʻa ʻiate kimoutolu, ʻi he ngaahi faʻahinga kotoa pē ʻo ʻIsileli.

23 I den Stamme, hvor den fremmede bor, skal I give ham hans Arvelod, lyder det fra den Herre HERREN.

Pea ʻe hoko ia ʻo pehē, ko e faʻahinga ko ia ʻoku nofo ai ha muli, te mou vahe kiate ia ʻa hono tofiʻa ʻi ai, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.”