Ezekiel 44

1 Derpaa førte han mig tilbage ad Helligdommens ydre Østport til, og den var lukket.

Hili ia naʻa ne toe ʻomi au ki mui ʻi he hala ʻoe matapā ʻoe potu tapu kituʻa, ʻaia ʻoku hanga ki hahake; pea naʻe tāpuni ia.

2 Og HERREN sagde til mig: Denne Port skal være lukket og maa ikke aabnes! Ingen maa gaa ind derigennem, thi igennem den drog HERREN, Israels Gud, ind; derfor skal den være lukket.

Pea naʻe pehē ai ʻe Sihova kiate au; “ʻE tāpuni ʻae matapā ni, pea ʻe ʻikai fakaava ia, pea ʻe ʻikai ha tangata ʻe hū atu ki ai; he koeʻuhi kuo hāʻele atu ai ʻa Sihova, ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, ko ia ʻe tāpuni ai ia.

3 Kun Fyrsten maa sidde i den og holde Maaltid for HERRENS Aasyn; men han skal gaa ind igennem Portforhallens Dør og samme Vej ud.

Kuo tuku ia ki he tuʻi; ʻe nofo ʻi ai ʻae tuʻi ke kai mā ʻi he ʻao ʻo Sihova; ko ia ia ʻe hū atu ʻi he hala ʻoe fale hala ʻi he matapā ko ia, pea te ne toe ʻalu atu ai pe kituʻa.”

4 Derpaa førte han mig i Retning af Nordporten til Pladsen foran Templet, og jeg skuede, og se, HERRENS Herlighed fyldte HERRENS Hus, og jeg faldt paa mit Ansigt.

Hili ia naʻa ne ʻomi au ki he hala ʻi he matapā ki tokelau ʻi he mata fale: pea naʻaku sio, pea vakai, naʻe fakapito ʻaki ʻae fale ʻo Sihova ʻae nāunau ʻo Sihova; pea naʻaku tō hifo ki hoku mata.

5 Da sagde HERREN til mig: Menneskesøn, mærk dig og se med dine Øjne og hør med dine Ører alt, hvad jeg taler til dig med Hensyn til alle Vedtægter og Love om HERRENS Hus, og læg vel Mærke til, hvad der gælder om Adgang til Templet gennem en hvilken som helst af Helligdommens Udgange.

Pea naʻe pehē ʻe Sihova kiate au, “Foha ʻoe tangata, tokanga lahi ho loto, pea sio ʻaki ho mata, pea fanongo ho telinga ki he meʻa kotoa pē, ʻoku ou lea ʻaki kiate koe ʻi he ngaahi tuʻutuʻuni, ʻoku kau ki he fale ʻo Sihova, mo hono ngaahi fekau; pea ke tokanga lahi ki he ngaahi hūʻanga ki loto fale, mo hono ngaahi hala kotoa pē kituʻa, mei he potu toputapu.”

6 Og sig til Israels Hus, den genstridige Slægt: Saa siger den Herre HERREN: Lad det nu være nok med alle eders Vederstyggeligheder, Israels Hus,

Pea te ke lea ki he kau angatuʻu, ki he fale ʻo ʻIsileli, “ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; ʻE fale ʻo ʻIsileli, tuku ke lahi eni ʻa hoʻomou ngaahi fakalielia,

7 at I lod fremmede med uomskaarne Hjerter og uomskaaret Kød komme ind i min Helligdom, for at de skulde være der og vanhellige mit Hus, naar I frembar min Mad, Fedt og Blod og saaledes brød min Pagt ved alle eders Vederstyggeligheder.

He kuo mou ʻomi ʻae kakai muli, ʻae kau taʻekamu ʻi loto, pea taʻekamu fakakakano ke nau ʻi hoku potu toputapu ke nau fakalieliaʻi ia, ʻio, ʻa hoku fale, ʻi hoʻomou ʻatu ʻa ʻeku meʻa, ʻae ngako, pea mo e toto, pea kuo nau maumauʻi ʻa ʻeku fuakava, ko e meʻa ʻi heʻenau ngaahi fakalielia.

8 I tog ikke Vare paa, hvad der var at varetage ved mine hellige Ting, men overlod de fremmede at tage Vare paa, hvad der var at varetage i min Helligdom.

Pea kuo ʻikai te mou tauhi ʻa ʻeku ngaahi meʻa māʻoniʻoni; ka kuo mou fakanofo ʻae kau leʻo maʻamoutolu pe, ke tauhiʻi ʻa hoku potu toputapu.

9 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Ingen fremmed med uomskaaret Hjerte og uomskaaret Kød maa komme i min Helligdom, ikke een af de fremmede, som lever blandt Israels Børn.

ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “ʻE ʻikai ha taha muli, pe ha taʻekamu ʻi loto, pe ha taʻekamu fakakakano, ʻe hū ki hoku potu toputapu, pe ha taha ʻi he kau muli kotoa pē ʻoku nofo mo e fānau ʻa ʻIsileli.”

10 Men de Leviter, som fjernede sig fra mig, da Israel for vild, idet de for vild fra mig og holdt sig til deres Afgudsbilleder, de skal bære deres Misgerning.

Pea ko e kau Livai naʻe ʻalu ʻo hē mamaʻo meiate au, ʻi heʻene ʻalu hēhē ʻa ʻIsileli, ʻaia naʻe ʻalu hē meiate au, ko e muimui ki honau ngaahi tamapua; te nau fua pe ʻekinautolu ʻa ʻenau fai angahala.

11 De skal i min Helligdom gøre Vagttjeneste ved Tempelportene og udføre Arbejdet i Templet, idet de skal slagte Brændofrene og Slagtofrene for Folket og staa dem til Tjeneste og gaa dem til Haande.

Ka neongo ia te nau tauhi ʻa hoku fale tapu, mo leʻohi ʻae ngaahi matapā ʻoe fale, mo fai ʻae ngāue ʻi loto fale: te nau tāmateʻi ʻae feilaulau tutu, mo e feilaulau ʻae kakai, pea te nau tutuʻu ʻi honau ʻao, mo ngāue kiate kinautolu.

12 Fordi de gik dem til Haande over for deres Afgudsbilleder og saaledes blev Aarsag til Skyld for Israels Hus, derfor løfter jeg min Haand imod dem, lyder det fra den Herre HERREN, paa at de skal bære deres Misgerning.

Koeʻuhi naʻa nau ngāue kiate kinautolu ʻi he ʻao ʻo honau ngaahi tamapua, mo nau fakahalaʻi ʻae fale ʻo ʻIsileli; ko ia kuo u hiki hake ai ʻa hoku nima kiate kinautolu, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, pea te nau fua ʻenau angahala.

13 De maa ikke nærme sig mig for at gøre Præstetjeneste for mig, ej heller maa de nærme sig nogen af mine hellige Ting, det højhellige, men de skal bære deres Skændsel og de Vederstyggeligheder, de øvede.

Pea ʻe ʻikai te nau haʻu ke ofi kiate au, ke fai ha ngāue fakataulaʻeiki kiate au, pe te nau ofi mai ki heʻeku ngaahi meʻa māʻoniʻoni, ʻi he potu toputapu ʻaupito: ka te nau fua pe ʻenau mā, pea mo e ngaahi fakalielia ʻaia kuo nau fai.

14 Jeg sætter dem til at tage Vare paa, hvad der er at varetage i Templet ved alt Arbejde der, ved alt, hvad der er at gøre derinde.

Ka te u tuku ʻakinautolu ke tauhi ki he nāunau ʻoe fale, ʻi hono ngāue ʻo ia, mo ia kotoa pē ʻe fai ʻi ai.

15 Men Levitpræsterne, Zadoks Efterkommere, som tog Vare paa, hvad der var at varetage i min Helligdom, dengang Israeliterne for vild fra mig, skal nærme sig mig for at gaa mig til Haande og være mig til Tjeneste og ofre mig Fedt og Blod, lyder det fra den Herre HERREN.

“Ka ko e kau taulaʻeiki ʻae kau Livai, ko e ngaahi foha ʻo Satoki, ʻakinautolu naʻe tauhi ki hoku fale tapu, ʻi heʻene ʻalu pehē ʻae fānau ʻa ʻIsileli meiate au, ko kinautolu ia ʻe ʻomi ke ofi kiate au, ke nau tauhi kiate au, pea te nau tutuʻu ʻi hoku ʻao, ke feilaulau ʻaki kiate au, ʻae ngako mo e toto, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua:

16 De skal gaa ind i min Helligdom og nærme sig mit Bord for at gaa mig til Haande og tage Vare paa, hvad jeg vil have varetaget.

Te nau hū atu ki hoku potu tapu, pea te nau ʻunuʻunu mai ke ofi ki heʻeku keinangaʻanga, ke fai ngāue kiate au, pea te nau tauhi ʻa ʻeku fekau.

17 Og naar de gaar ind ad den indre Forgaards Port, skal de være iført Linnedklæder; de maa ikke have Uld paa Kroppen, naar de gør Tjeneste i den indre Forgaards Porte eller længere inde.

Pea ʻe hoko ia ʻo pehē, ʻoka nau ka hū atu ʻi he ngaahi matapā ʻoe lotoʻā ki loto, te nau kofuʻaki ʻae kofu tupenu lelei; ʻe ʻikai siʻi kau ha kofu sipi ki heʻenau kofu, ʻoka nau ka fai ʻae ngāue ʻi he ngaahi matapā ʻoe lotoʻā ki loto, pe ʻi loto.

18 De skal bære Linnedhuer paa Hovedet og Linnedbenklæder om Lænderne; de maa ikke omgjorde sig med noget, som fremkalder Sved.

Te nau tatā ʻaki ʻae tupenu lelei ki honau ʻulu, pea te nau kofuʻaki ʻae tupenu lelei ki honau kongaloto; ʻe ʻikai te nau ʻai kiate kinautolu ha meʻa ʻoku fakatupu pupuha.

19 Og naar de gaar ud i den ydre Forgaard til Folket, skal de afføre sig de Klæder, i hvilke de gør Tjeneste, gemme dem i Helligdommens Kamre og iføre sig andre Klæder, at de ikke skal gøre Folket helligt med deres Klæder.

Pea ka nau ka ʻalu atu ki he lotoʻā kituʻa, ʻio, ki he lotoʻā kituʻa ki he kakai, te nau toʻo honau ngaahi kofu naʻa nau ngāue ai, mo tuku ia ʻi he ngaahi potu fale māʻoniʻoni, pea te nau ʻai ʻae ngaahi kofu kehe; pea ʻe ʻikai te nau fakamāʻoniʻoniʻi ʻae kakai ʻi honau ngaahi kofu.

20 Hovedet maa de ikke rage, dog heller ikke lade Haaret vokse frit, men de skal klippe deres Haar.

Pea ʻe ʻikai te nau tekefua, pea ʻe ʻikai te nau tuku ke lōloa honau louʻulu, ka ʻe kosikosi pe ke nounou.

21 Vin maa ingen Præst drikke, naar han gaar ind i den indre Forgaard.

Pea ʻe ʻikai siʻi inu ha uaine ʻe ha taulaʻeiki ʻoka fai ʻe ia ke hū ki he lotoʻā ki loto.

22 Enke eller fraskilt maa de ikke tage til Ægte, men kun Jomfruer af Israels Hus; dog maa de ægte Enken efter en Præst.

Pea ʻe ʻikai te nau uaifi ʻaki ha fefine kuo mate ʻa hono husepāniti, pe ha taha kuo fakamavae: ka tenau mali mo e kau finemui ʻi he hako ʻoe fale ʻo ʻIsileli, pe ko e fefine naʻe mali mo ha taulaʻeiki kuo pekia.

23 De skal lære mit Folk at skelne mellem det, som er helligt, og det, som ikke er helligt, og undervise dem i Forskellen mellem rent og urent.

Pea te nau akoʻi ʻa hoku kakai ke ʻilo ʻaia ʻoku māʻoniʻoni mo ia ʻoku kovi, mo nau fakahā ke mahino kiate kinautolu ʻae meʻa ʻoku taʻemaʻa mo ia ʻoku maʻa.

24 Ved Retstrætter skal de optræde som Dommere; efter mine Lovbud skal de dømme. De skal overholde mine Love og Vedtægter paa alle mine Højtidsdage og helligholde mine Sabbater.

Pea ka ai ha fakakikihi, ko kinautolu ia ʻe tuʻu ko hono fakamaauʻi; pea te nau fakamaauʻi ia ʻo fakatatau ki heʻeku fakamaau: pea te nau fai ʻa ʻeku ngaahi fono mo ʻeku ngaahi fekau ʻi he ngaahi fakataha kotoa pē ʻoku fai kiate au; pea te nau fakamāʻoniʻoniʻi ʻa hoku ngaahi ʻaho tapu.

25 Et Lig maa de ikke komme nær, at de ikke skal blive urene derved; kun ved Fader, Moder, Søn, Datter, Broder eller ugift Søster maa de gøre sig urene;

Pea ʻe ʻikai te nau ala ki ha taha kuo mate, ke nau ʻuli ai: ka ʻe ngofua ʻenau fakaʻuliʻi ʻakinautolu ʻo kapau ko haʻanau tamai, pe ko e faʻē, pe ko e foha pe ko e ʻofefine, pe ko ha tokoua, pe ha tuofefine ʻoku ʻikai ke mali.

26 og efter at være blevet uren skal han tælle syv Dage frem, saa er han atter ren;

Pea hili hono fakamaʻa ia, te nau lau kiate ia ha ʻaho ʻe fitu.

27 den Dag han atter gaar ind i Helligdommen, i den indre Forgaard, for at gøre Tjeneste i Helligdommen, skal han frembære et Syndoffer, lyder det fra den Herre HERREN.

Pea ʻi he ʻaho ko ia ʻoku ne hū atu ai ki he potu tapu, ki he lotoʻā ki loto, ke ngāue ʻi he potu tapu, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, te ne feilaulau ʻaki maʻana ha feilaulau ʻi he angahala.

28 De skal ingen Arvelod have; jeg er deres Arvelod. Og Ejendom i Israel maa I ikke give dem; jeg er deres Ejendom.

Pea ʻe hoko ia ko e tofiʻa kiate kinautolu: ko au ko honau tofiʻa: pea ko ia ʻe ʻikai vahe ai hanau tofiʻa ʻi ʻIsileli: he ko honau tofiʻa au.

29 Afgrødeofferet, Syndofferet og Skyldofferet skal de spise, og alt, hvad der er lagt Band paa i Israel, skal tilfalde dem.

Te nau kai mei he feilaulau ʻoe meʻakai, mo e feilaulau koeʻuhi ko e angahala, mo e feilaulau ʻi he fai hala; pea ʻe ʻanautolu ʻae meʻa kotoa pē ʻoku feilaulau ʻaki ʻi ʻIsileli.

30 Det bedste af al Førstegrøde af enhver Art, alle Offerydelser af enhver Art, alt, hvad I maatte yde, skal tilfalde Præsterne, og Førstegrøden af eders Grovmel skal I give Præsten for at nedkalde Velsignelse over eders Huse.

Pea ʻe ʻi he kau taulaʻeiki ʻae ʻuluaki vahe ʻi he ʻuluaki fua ʻoe meʻa kotoa pē, mo e feilaulau kotoa pē ʻi hoʻomou feilaulau kehekehe: te mou ʻatu foki ki he kau taulaʻeiki ʻae ʻuluaki vahe ʻo hoʻomou mā kuo natu, koeʻuhi ke hoko ai mo nofomaʻu ʻae tāpuaki ki homou fale.

31 Intet Aadsel og intet, som er sønderrevet, være sig Fugl eller firføddet Dyr, maa Præsterne spise.

‌ʻE ʻikai kai ʻe he taulaʻeiki ʻi ha meʻa kuo mate mahaki pe, pe ʻi ha meʻa kuo haehae pe ko ha manupuna pe ko ha manu kehe ia.”