< Ezekiel 44 >
1 Derpaa førte han mig tilbage ad Helligdommens ydre Østport til, og den var lukket.
To pacoengah to kami mah, ni angzae bang ah anghae, tasa bang ih kaciim ahmuen khongkha ah ang caeh haih let; toe khongkha to khah o ving.
2 Og HERREN sagde til mig: Denne Port skal være lukket og maa ikke aabnes! Ingen maa gaa ind derigennem, thi igennem den drog HERREN, Israels Gud, ind; derfor skal den være lukket.
Angraeng mah kai khaeah, Hae khongkha loe kha ving tih, paong mak ai, mi doeh a thungah akun mak ai; to khongkha thung hoiah Angraeng, Israel Sithaw akun pongah, to khongkha to kha poe tih.
3 Kun Fyrsten maa sidde i den og holde Maaltid for HERRENS Aasyn; men han skal gaa ind igennem Portforhallens Dør og samme Vej ud.
Ukkung angraeng han ih ni oh; angraeng loe a thungah anghnu ueloe, Angraeng hma ah buh to caa tih; anih loe to khongkha thok hoiah akun ueloe, to khongkha thok hoiah tacawt let tih, tiah thuih.
4 Derpaa førte han mig i Retning af Nordporten til Pladsen foran Templet, og jeg skuede, og se, HERRENS Herlighed fyldte HERRENS Hus, og jeg faldt paa mit Ansigt.
To pacoengah aluek bang ih khongkha hoiah tempul hma ah ang caeh haih; ka khet naah Angraeng lensawkhaih hoiah kakoi Angraeng ih tempul to ka hnuk; to naah long ah ka kuep.
5 Da sagde HERREN til mig: Menneskesøn, mærk dig og se med dine Øjne og hør med dine Ører alt, hvad jeg taler til dig med Hensyn til alle Vedtægter og Love om HERRENS Hus, og læg vel Mærke til, hvad der gælder om Adgang til Templet gennem en hvilken som helst af Helligdommens Udgange.
Angraeng mah kai khaeah, Kami capa, kahoih ah pakuem ah, na mik hoi khenah, ka thuih ih Angraeng tempul thungah pazui han koi atawk hoi paek ih loknawk boih to tahngai ah loe, naa to patueng ah; tempul khongkha thungah akun han koi kami hoi tacawt han koi kami to kahoih ah pakuem ah, tiah ang naa.
6 Og sig til Israels Hus, den genstridige Slægt: Saa siger den Herre HERREN: Lad det nu være nok med alle eders Vederstyggeligheder, Israels Hus,
Laisaep karah Israel imthung takohnawk khaeah, Aw Israel imthung takoh, na sak o ih panuet thok hmuennawk to khawt lai nasoe, tiah thui paeh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
7 at I lod fremmede med uomskaarne Hjerter og uomskaaret Kød komme ind i min Helligdom, for at de skulde være der og vanhellige mit Hus, naar I frembar min Mad, Fedt og Blod og saaledes brød min Pagt ved alle eders Vederstyggeligheder.
Nangcae mah kai ih buh, moithawk hoi athiinawk to nang tathlang o naah, ka tempul amhnongsak hanah, palung tangyat aat ai, angan ah doeh tangyat aat ai, acaeng kalah kaminawk to kai ih hmuenciim ah oh o hanah, ka imthung ah na hoih o, panuet thok na sak o ih hmuennawk boih pongah, ka sak ih lokmaihaih to nihcae mah phraek o boeh.
8 I tog ikke Vare paa, hvad der var at varetage ved mine hellige Ting, men overlod de fremmede at tage Vare paa, hvad der var at varetage i min Helligdom.
Kai ih ciimcai hmuennawk to na toep o ai; kai ih kaciim ahmuen toep hanah kalah acaengnawk to na kawk o lat.
9 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Ingen fremmed med uomskaaret Hjerte og uomskaaret Kød maa komme i min Helligdom, ikke een af de fremmede, som lever blandt Israels Børn.
Angraeng Sithaw mah, Israel kaminawk salakah kaom, palung ah tangyat aat ai, angan ah doeh tangyat hin aat ai, kalah acaeng, kawbaktih kalah acaeng doeh, kai ih kaciim ahmuen thungah akun o mak ai, tiah thuih.
10 Men de Leviter, som fjernede sig fra mig, da Israel for vild, idet de for vild fra mig og holdt sig til deres Afgudsbilleder, de skal bære deres Misgerning.
Israel kaminawk loe angmacae ih krangnawk to patom o moe, lam amkhraeng o, kai khae hoi loklam amkhraeng o ving boeh; to naah Levi kaminawk doeh kai khae hoi kangthla ah caeh o ving; nihcae mah a sak o ih zaehaih atho to zok o tih.
11 De skal i min Helligdom gøre Vagttjeneste ved Tempelportene og udføre Arbejdet i Templet, idet de skal slagte Brændofrene og Slagtofrene for Folket og staa dem til Tjeneste og gaa dem til Haande.
Toe nihcae loe kai ih kaciim ahmuen ah toksah o ueloe, tempul khongkhanawk to toep o tih; tempul thungah toksah o tih; kaminawk hanah hmai angbawnhaih moi to bop pae o tih, kaminawk hma ah angdoe o ueloe, nihcae han toksah pae o tih.
12 Fordi de gik dem til Haande over for deres Afgudsbilleder og saaledes blev Aarsag til Skyld for Israels Hus, derfor løfter jeg min Haand imod dem, lyder det fra den Herre HERREN, paa at de skal bære deres Misgerning.
Toe nihcae loe angmacae ih krangnawk hma ah tok to sak o moe, Israel imthung takoh to zaehaih thungah amtim o sak boeh pongah, nihcae misa haih ban to ka phok boeh, nihcae mah a sak o ih zaehaih atho to zok o tih, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
13 De maa ikke nærme sig mig for at gøre Præstetjeneste for mig, ej heller maa de nærme sig nogen af mine hellige Ting, det højhellige, men de skal bære deres Skændsel og de Vederstyggeligheder, de øvede.
Nihcae loe vaihi qaima baktiah ka tok to sak hanah, kai khaeah angzo o mak ai boeh, ciimcai kai ih hmuennawk hoi ciimcai koek ahmuen thungah doeh angzo o mak ai boeh; nihcae loe azathaih hoi a sak o ih panuet thok zaehaih atho to zok o tih.
14 Jeg sætter dem til at tage Vare paa, hvad der er at varetage i Templet ved alt Arbejde der, ved alt, hvad der er at gøre derinde.
Toe nihcae to tempul toepkung ah, toknawk boih hoi a thungah sak han koi hmuen boih sahkung ah ka suek han.
15 Men Levitpræsterne, Zadoks Efterkommere, som tog Vare paa, hvad der var at varetage i min Helligdom, dengang Israeliterne for vild fra mig, skal nærme sig mig for at gaa mig til Haande og være mig til Tjeneste og ofre mig Fedt og Blod, lyder det fra den Herre HERREN.
Toe Israel caanawk kai khae hoi loklam amkhraeng o naah, qaima ah kaom Zadok ih acaeng Levi kaminawk loe kai ih kaciim ahmuen to toep o; nihcae loe kai ih tok sak hanah kai khaeah angzoh o tih, kai khaeah moithawk hoi athii to angbawn haih ah paek hanah, ka hmaa ah angdoe o tih, tiah Angraeng Sithaw mah thuih:
16 De skal gaa ind i min Helligdom og nærme sig mit Bord for at gaa mig til Haande og tage Vare paa, hvad jeg vil have varetaget.
Kai khae toksak hanah, nihcae loe kai ih kaciim ahmuen thungah akun o tih, kai ih caboi ah angzo o ueloe, ka tok sahkung ah om o tih.
17 Og naar de gaar ind ad den indre Forgaards Port, skal de være iført Linnedklæder; de maa ikke have Uld paa Kroppen, naar de gør Tjeneste i den indre Forgaards Porte eller længere inde.
Nihcae athung longhma ih khongkha thungah akun o naah, puu ngan khukbuen to angkhuk o tih; athung longhma ih khongkha thung hoi tempul thungah toksak o naah, tuumui khukbuen to angkhuk o mak ai.
18 De skal bære Linnedhuer paa Hovedet og Linnedbenklæder om Lænderne; de maa ikke omgjorde sig med noget, som fremkalder Sved.
Nihcae loe puu ngan hoiah lu to zaeng o ueloe, kaeng doeh puu ngan hoiah zaeng o tih; angsatui tacawtsak kawbaktih khukbuen doeh angkhuk o mak ai.
19 Og naar de gaar ud i den ydre Forgaard til Folket, skal de afføre sig de Klæder, i hvilke de gør Tjeneste, gemme dem i Helligdommens Kamre og iføre sig andre Klæder, at de ikke skal gøre Folket helligt med deres Klæder.
Tasa longhma bang ah, kami ohhaih tasa bang ah caeh o naah, a toksak o haih khukbuen to angkhring o tih, kaciim ahmuen imkhaan thungah suem o ueloe, kalah khukbuennawk to angkhuk o tih; kaminawk ciimsak hanah kaciim angmacae ih khukbuen to patoh o mak ai.
20 Hovedet maa de ikke rage, dog heller ikke lade Haaret vokse frit, men de skal klippe deres Haar.
Nihcae loe sam aah muilum han om ai, kasawk ah doeh pathlung han om ai; kahoih boek ah aah han oh.
21 Vin maa ingen Præst drikke, naar han gaar ind i den indre Forgaard.
Athung longhma ah akun naah, kawbaktih qaima doeh misurtui to nae mak ai.
22 Enke eller fraskilt maa de ikke tage til Ægte, men kun Jomfruer af Israels Hus; dog maa de ægte Enken efter en Præst.
Nihcae loe lamhmaih, to tih ai boeh loe sava hoi ampraek nongpata to zu haih mak ai; Israel imthung takoh atii thung ih tangla cuem, to tih ai boeh loe qaima mah duek taak ih lamhmai to zu ah lak han oh.
23 De skal lære mit Folk at skelne mellem det, som er helligt, og det, som ikke er helligt, og undervise dem i Forskellen mellem rent og urent.
Nihcae mah kai ih kaminawk khaeah, kaciim hoi kamhnong pathlaenghaih to patuk o ueloe, kathoeng hoi kathoeng ai panoek o sak tih.
24 Ved Retstrætter skal de optræde som Dommere; efter mine Lovbud skal de dømme. De skal overholde mine Love og Vedtægter paa alle mine Højtidsdage og helligholde mine Sabbater.
Lok aekhaih oh naah, nihcae mah lok to caek o ueloe, ka lokcaekhaih baktih toengah lok to takroek o tih; kai ih amkhuenghaih ahmuen ah kai ih kaalok hoi ka paek ih loknawk to pazui o ueloe, kai ih Sabbath to zaa o tih.
25 Et Lig maa de ikke komme nær, at de ikke skal blive urene derved; kun ved Fader, Moder, Søn, Datter, Broder eller ugift Søster maa de gøre sig urene;
Angmacae hoi angmacae amhnongsak hanah nihcae loe kadueh kami taengah caeh mak ai; toe ampa maw, am no maw, a capa maw, a canu maw, amnawk maw, sava tawn ai a tanu maw, duek naah loe amhnong o thai tih.
26 og efter at være blevet uren skal han tælle syv Dage frem, saa er han atter ren;
Anih loe kaciim ah amsaeh pacoengah, ni sarihto thung vop zing tih.
27 den Dag han atter gaar ind i Helligdommen, i den indre Forgaard, for at gøre Tjeneste i Helligdommen, skal han frembære et Syndoffer, lyder det fra den Herre HERREN.
Anih mah hmueciim thung toksak hanah, athung longhma, hmuenciim thungah caeh na niah, anih mah zae angbawnhaih sak han angaih vop, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
28 De skal ingen Arvelod have; jeg er deres Arvelod. Og Ejendom i Israel maa I ikke give dem; jeg er deres Ejendom.
To tok loe qaimanawk ih qawk ah om tih; Kai loe nihcae ih qawk ah ka oh; Israel prae thungah nihcae han kawbaktih qawktoephaih doeh na paek o mak ai; kai loe nihcae ih qawk ah ka oh.
29 Afgrødeofferet, Syndofferet og Skyldofferet skal de spise, og alt, hvad der er lagt Band paa i Israel, skal tilfalde dem.
Nihcae loe angbawnhaih hmuen ah paek ih, canghumnawk, zae angbawnhaih, sakpazae pongah angbawnhaih moinawk to caa o tih; Israel prae thungah Angraeng han paek o ih hmuen boih loe nihcae ih hmuen ah om tih.
30 Det bedste af al Førstegrøde af enhver Art, alle Offerydelser af enhver Art, alt, hvad I maatte yde, skal tilfalde Præsterne, og Førstegrøden af eders Grovmel skal I give Præsten for at nedkalde Velsignelse over eders Huse.
Kathai hmaloe kahoih koek thingthainawk boih, angbawnhaih ah paek ih hmuennawk boih, tangqum ah paek ih hmuennawk boih loe qaimanawk ih ni; na imthung ah tahamhoihaih oh hanah, long hoi hmaloe koek na hak o ih buh to qaima han paek oh.
31 Intet Aadsel og intet, som er sønderrevet, være sig Fugl eller firføddet Dyr, maa Præsterne spise.
Qaimanawk loe angmah koeh ah kadueh moi, to tih ai boeh loe moi kasannawk mah kaek ih tavaa maw, taw ih moinawk maw to caak han om ai.