Ezekiel 34
1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:
Wǝ Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip xundaⱪ deyildi: —
2 Menneskesøn, profeter mod Israels Hyrder, profeter og sig til dem: Saa siger den Herre HERREN: Ve Israels Hyrder, som røgtede sig selv! Skal Hyrderne ikke røgte Hjorden?
I insan oƣli, bexarǝt berip Israilni baⱪⱪuqi padiqilarni ǝyiblǝp mundaⱪ degin: — Padiqilarƣa mundaⱪ degin: — Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Ɵzlirinila beⱪiwatⱪan Israilning padiqirining ⱨaliƣa way! Padiqilarning padisini ozuⱪlandurux kerǝk ǝmǝsmu?
3 I fortærede Mælken, med Ulden klædte I eder, de fede Dyr slagtede I, men Hjorden røgtede I ikke;
Silǝr yeƣini ɵzünglar yǝysilǝr, yungini ɵzünglar kiysilǝr; bordalƣan esil malni soyusilǝr; lekin ⱪoylarni baⱪmaysilǝr.
4 de svage Dyr styrkede I ikke, de syge lægte I ikke, de saarede forbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, de vildfarende opsøgte I ikke, men I styrede dem med Haardhed og Grumhed.
Ajizlarni küqǝytmidinglar, kesǝllǝrni saⱪaytmidinglar, zǝhimlǝngǝnlǝrni tengip ⱪoymidinglar, tarⱪilip kǝtkǝnlǝrni ⱪayturup ǝkǝlmidinglar, ezip kǝtkǝnlǝrni izdǝp barmidinglar; ǝksiqǝ silǝr zorluⱪ-zumbuluⱪ wǝ rǝⱨimsizlik bilǝn ular üstidin ⱨɵküm sürüp kǝlgǝnsilǝr.
5 Derfor spredtes de, eftersom der ingen Hyrde var, og blev til Æde for alle Markens vilde Dyr; ja, de spredtes.
Ular padiqisiz bolup tarⱪilip kǝtti; ular tarⱪilip ketip daladiki barliⱪ ⱨaywanlarƣa ozuⱪ bolup kǝtti.
6 Min Hjord flakkede om paa alle Bjerge og paa hver en høj Banke, og over hele Jorden spredtes min Hjord, og ingen spurgte eller ledte efter dem.
Mening ⱪoylirim barliⱪ taƣlar arisidin, ⱨǝr yuⱪiri egizlik üstidǝ tenǝp kǝtti; Mening ⱪoylirim pütkül yǝr yüzigǝ tarⱪip kǝtti, biraⱪ ularni tepixⱪa tirixⱪuqi yaki izdigüqi yoⱪ idi.
7 Derfor, I Hyrder, hør HERRENS Ord!
Xunga, i padiqilar, Pǝrwǝrdigarning sɵzini anglanglar: —
8 Saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Fordi min Hjord blev til Rov, fordi min Hjord blev til Æde for alle Markens vilde Dyr, eftersom der ingen Hyrde var, og Hyrderne ikke spurgte efter min Hjord, og fordi Hyrderne røgtede sig selv og ikke min Hjord,
Mǝn ⱨayatim bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar, — Ⱪoylirimning padiqisi bolmiƣaqⱪa, ular ow bolup ⱪaldi, daladiki ⱨǝrbir ⱨaywanƣa ozuⱪ boldi; qünki Mening padiqilirim Ɵz padamni izdimǝydu, ular pǝⱪǝt ɵzlirini baⱪidu, Mening ⱪoylirimni baⱪmaydu.
9 derfor, I Hyrder, hør HERRENS Ord!
— Xunga, i padiqilar, Pǝrwǝrdigarning sɵzini anglanglar!
10 Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg, kommer over Hyrderne og kræver min Hjord af deres Haand, og jeg sætter dem fra at vogte min Hjord; Hyrderne skal ikke mere kunne røgte sig selv; jeg redder min Hjord af deres Gab, saa den ikke skal tjene dem til Æde.
Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn padiqilarƣa ⱪarximǝn; Mǝn Ɵz ⱪoylirimning ⱨesabini ulardin alimǝn, wǝ ularni padini beⱪixtin tohtitimǝn; xuning bilǝn padiqilar ɵzlirinimu baⱪmaydu; wǝ Mǝn ⱪoylirimni ularƣa yǝnǝ ozuⱪ bolmisun üqün ularning aƣzidin ⱪutuldurimǝn.
11 Thi saa siger den Herre HERREN: Se, jeg vil selv spørge efter min Hjord og tage mig af den.
Qünki Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn Ɵzüm ɵz ⱪoylirimni izdǝp ularning ⱨalini soraymǝn;
12 Som en Hyrde tager sig af sin Hjord paa Stormvejrets Dag, saaledes tager jeg mig af min Hjord og redder den fra de Steder, hvorhen de spredtes paa Skyernes og Mulmets Dag;
padiqi ɵzining ⱪoyliri arisida, tarap kǝtkǝn ⱪoylarni tepip baⱪⱪandǝk, Mǝnmu ⱪoylirimni izdǝp baⱪimǝn; ular bulutluⱪ ⱪarangƣu kündǝ tarilip kǝtkǝn ⱨǝrbir jaylardin Mǝn ularni ⱪutuldurimǝn.
13 jeg fører dem bort fra Folkeslagene, samler dem fra Landene og bringer dem til deres Land, og jeg, røgter dem paa Israels Bjerge, i Kløfterne og paa alle Landets beboede Steder.
Mǝn ularni hǝlⱪlǝrdin epkelimǝn, ularni mǝmlikǝtlǝrdin yiƣimǝn, ɵz zeminiƣa apirimǝn; Mǝn ularni Israil taƣliri üstidǝ, eriⱪ-üstǝnglǝr boyida wǝ zemindiki barliⱪ turalƣu jaylarda baⱪimǝn;
14 Paa gode Græsgange vil jeg vogte dem, og paa Israels Bjerghøjder skal deres Græsmarker være; der skal de lejre sig paa gode Græsmarker, og i fede Græsgange skal de græsse paa Israels Bjerge.
Mǝn ularni esil qimǝnzarda baⱪimǝn; Israil taƣliri ularning yayliⱪi bolidu; ular xu yǝrdǝ obdan yaylaⱪta yatidu; Israil taƣliri üstidǝ, munbǝt qimǝnzarda ozuⱪlinidu.
15 Jeg vil selv røgte min Hjord og selv lade dem lejre sig, lyder det fra den Herre HERREN.
Mǝn Ɵzüm Ɵz padamni baⱪimǝn, ularni yatⱪuzimǝn, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
16 De vildfarende Dyr vil jeg opsøge, de adsplittede vil jeg bringe tilbage, de saarede vil jeg forbinde de svage vil jeg styrke, og de fede og kraftige vil jeg vogte; jeg vil røgte dem, som det er ret.
— Mǝn yoldin tenǝp kǝtkǝnlǝrni izdǝymǝn, tarⱪilip kǝtkǝnlǝrni ⱪayturimǝn; zǝhimlǝngǝnlǝrni tengip ⱪoyimǝn, ajizlarni küqǝytimǝn; biraⱪ sǝmrigǝnlǝr wǝ küqlüklǝrni yoⱪitimǝn; padamni adalǝt bilǝn baⱪimǝn.
17 Og I, min Hjord! Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg vil skifte. Ret mellem Faar og Faar, mellem Vædre og Bukke.
Əmdi silǝrgǝ kǝlsǝm, i Mening padam, Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn ⱪoy wǝ ⱪoy arisida, ⱪoqⱪarlar wǝ tekilǝr arisida ⱨɵküm qiⱪirimǝn.
18 Er det eder ikke nok at græsse paa den bedste Græsgang, siden I nedtramper, hvad der er levnet af eders Græsgange? Er det eder ikke nok at drikke det klare Vand, siden I med eders Fødder plumrer, hvad der er levnet?
Əmdi silǝrning yahxi qimǝnzarni yegininglar azliⱪ ⱪilip, qimǝndiki ⱪalƣan ot-qɵplǝrni ayaƣliringlar bilǝn qǝyliwetixinglar kerǝkmu? Silǝr süpsüzük sulardin iqkǝndin keyin, ⱪalƣinini ayaƣliringlar bilǝn leyitiwetixinglar kerǝkmu?
19 Min Hjord maa græsse, hvad I har nedtrampet, og drikke, hvad I har plumret med eders Fødder!
Xunga Mening ⱪoylirimƣa silǝrning ayaƣliringlar qǝyliwǝtkǝnni yeyixtin, ayaƣliringlar dǝssǝp leyitiwetkǝnni iqixtin baxⱪa amal yoⱪ.
20 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer for at skifte Ret mellem de fede og de magre Faar.
Xunga Rǝb Pǝrwǝrdigar ularƣa mundaⱪ dǝydu: — Mana Mǝn, Mǝn Ɵzüm sǝmrigǝn ⱪoylar wǝ oruⱪ ⱪoylar arisida ⱨɵküm qiⱪirimǝn.
21 Fordi I med Side og Skulder skubbede alle de svage Dyr bort og stangede dem med eders Horn, til I fik dem drevet ud,
Qünki silǝr mürǝ-yanpaxliringlar bilǝn ittirip, münggüzliringlar bilǝn ularni tǝrǝp-tǝrǝpkǝ tarⱪitiwǝtküqǝ üsisilǝr,
22 derfor vil jeg hjælpe min Hjord, saa den ikke mere skal blive til Rov, og skifte Ret mellem Faar og Faar.
— Mǝn ularni yǝnǝ ow obyekti bolmisun dǝp Ɵz padamni ⱪutⱪuzimǝn; wǝ Mǝn ⱪoy wǝ ⱪoy arisida ⱨɵküm qiⱪirimǝn.
23 Jeg sætter een Hyrde over dem, min Tjener David, og han skal vogte dem; han skal vogte dem, og han skal være deres Hyrde.
Mǝn ularning üstigǝ bir padiqini tiklǝymǝn, u ularni baⱪidu; u bolsa Mening ⱪulum Dawut; u ularni beⱪip, ularƣa padiqi bolidu;
24 Og jeg, HERREN, vil være deres Gud, og min Tjener David skal være Fyrste iblandt dem, saa sandt jeg, HERREN, har talet.
wǝ Mǝnki Pǝrwǝrdigar ularning Hudasi bolimǝn, Mening ⱪulum Dawut ular arisida ǝmir bolidu; Mǝnki Pǝrwǝrdigar xundaⱪ sɵz ⱪildim.
25 Jeg vil slutte en Fredspagt med dem og udrydde de vilde Dyr at Landet, saa de trygt kan bo i Ørkenen og sove i Skovene.
Mǝn ular bilǝn aman-hatirjǝmlik beƣixlaydiƣan ǝⱨdini tüzüp, yirtⱪuq ⱨaywanlarni zemindin tügitimǝn; ular bihǝtǝr bolup janggalda turidu, ormanliⱪlarda ⱪonup uhlaydu.
26 Og jeg gør dem og Landet rundt om min Høj til Velsignelse, og jeg sender Regn i rette Tid, mine Byger skal blive til Velsignelse.
Mǝn ularni ⱨǝm egizlikim ǝtrapidiki jaylarni bǝrikǝtlik ⱪilimǝn; yamƣur-yeƣinlarni ɵz pǝslidǝ yaƣdurimǝn; bular bǝrikǝtlik yamƣurlar bolidu.
27 Markens Træer skal give deres Frugt og Landet sin Afgrøde; trygt skal de bo paa deres Jord, og de skal kende, at jeg er HERREN, naar jeg bryder Stængerne paa deres Aag og frelser dem af deres Haand, som gjorde dem til Trælle.
Daladiki dǝrǝhlǝr mewilirini, tupraⱪ ündürmilirini beridu; ular ɵz zeminida bihǝtǝr turidu; Mǝn ularning boyunturuⱪ-asarǝtlirini sundurup, ularni ⱪulluⱪⱪa tutⱪanlarning ⱪolidin ⱪutuldurƣinimda, ular Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni bilip yetidu.
28 Ikke mere skal de blive til Rov for Folkene, og Landets vilde Dyr skal ikke æde dem; trygt skal de bo, uden at nogen skræmmer dem.
Ular yǝnǝ ǝllǝrgǝ ow bolmaydu, yǝr yüzidiki ⱨaywanlar yǝnǝ ularni yǝwǝtmǝydu; ular bihǝtǝr turidu, ⱨeqkim ularni ⱪorⱪatmaydu.
29 Jeg lader en Fredens Plantning vokse op for dem, og ingen skal rives bort af Hunger i Landet, og de skal ikke mere bære Folkenes Haan.
Mǝn ular üqün dangⱪi qiⱪⱪan alaⱨidǝ bir bostanliⱪ jayni tǝminlǝymǝn; ular ⱪaytidin zeminda aqarqiliⱪta yiglǝp ⱪalmaydu, yaki ⱪaytidin ǝllǝrning mazaⱪ obyekti bolmaydu.
30 De skal kende, at jeg, HERREN deres Gud, er med dem, og at de er mit Folk, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.
Andin ular Mǝnki Pǝrwǝrdigar Hudasining ular bilǝn billǝ bolidiƣanliⱪimni wǝ ɵzlirining, yǝni Israil jǝmǝtining Mening hǝlⱪim bolidiƣanliⱪini bilip yetidu, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
31 I er min Hjord, I er den Hjord, jeg røgter, og jeg er eders Gud, lyder det fra den Herre HERREN.
— Əmdi silǝr bolsanglar, i Mening ⱪoylirim, Mening qimǝnzarimdiki ⱪoylirim, insanlardursilǝr, halas; Mǝn bolsam silǝrning Hudayinglardurmǝn» — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
