Ezekiel 34

1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:

In k meni je prišla Gospodova beseda, rekoč:

2 Menneskesøn, profeter mod Israels Hyrder, profeter og sig til dem: Saa siger den Herre HERREN: Ve Israels Hyrder, som røgtede sig selv! Skal Hyrderne ikke røgte Hjorden?

»Človeški sin prerokuj proti Izraelovim pastirjem, prerokuj in jim reci: ›Tako govori Gospod Bog pastirjem: ›Gorje bodi Izraelovim pastirjem, ki pasejo same sebe! Ali naj ne bi pastirji pasli tropov?

3 I fortærede Mælken, med Ulden klædte I eder, de fede Dyr slagtede I, men Hjorden røgtede I ikke;

Jeste tolščo in se oblačite z volno, koljete tiste, ki so rejeni, toda tropa ne pasete.

4 de svage Dyr styrkede I ikke, de syge lægte I ikke, de saarede forbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, de vildfarende opsøgte I ikke, men I styrede dem med Haardhed og Grumhed.

Bolnih niste krepili, niti niste zdravili tega, kar je bilo bolno, niti niste povezali tega, kar je bilo zlomljeno, niti niste ponovno privedli tega, kar je bilo odpeljano, niti niste iskali tega, kar je bilo izgubljeno; temveč ste jim vladali s silo in s krutostjo.

5 Derfor spredtes de, eftersom der ingen Hyrde var, og blev til Æde for alle Markens vilde Dyr; ja, de spredtes.

In bili so razkropljeni, ker tam ni pastirja. In ko so bili razkropljeni, so postali hrana vsem živalim polja.

6 Min Hjord flakkede om paa alle Bjerge og paa hver en høj Banke, og over hele Jorden spredtes min Hjord, og ingen spurgte eller ledte efter dem.

Moje ovce so tavale po vseh gorah in na vsakem visokem hribu; da, moj trop je bil razkropljen po vsem obličju zemlje in nihče ni preiskoval ali iskal za njimi.‹

7 Derfor, I Hyrder, hør HERRENS Ord!

Zato, vi pastirji, poslušajte Gospodovo besedo:

8 Saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Fordi min Hjord blev til Rov, fordi min Hjord blev til Æde for alle Markens vilde Dyr, eftersom der ingen Hyrde var, og Hyrderne ikke spurgte efter min Hjord, og fordi Hyrderne røgtede sig selv og ikke min Hjord,

› Kakor jaz živim, ‹ govori Gospod Bog, ›zagotovo, ker je moj trop postal plen in je moj trop postal hrana vsaki divji živali polja, ker tam ni bilo pastirja niti moji pastirji niso iskali za mojim tropom, temveč so pastirji pasli same sebe in niso pasli mojega tropa;

9 derfor, I Hyrder, hør HERRENS Ord!

zato, oh vi pastirji, poslušajte Gospodovo besedo.

10 Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg, kommer over Hyrderne og kræver min Hjord af deres Haand, og jeg sætter dem fra at vogte min Hjord; Hyrderne skal ikke mere kunne røgte sig selv; jeg redder min Hjord af deres Gab, saa den ikke skal tjene dem til Æde.

Tako govori Gospod Bog: ›Glejte, jaz sem proti pastirjem; in svoj trop bom zahteval iz njihove roke in jim povzročil, da prenehajo pasti trop; niti pastirji ne bodo več pasli same sebe; kajti svoj trop bom osvobodil iz njihovih ust, da ne bodo več hrana zanje.‹

11 Thi saa siger den Herre HERREN: Se, jeg vil selv spørge efter min Hjord og tage mig af den.

Kajti tako govori Gospod Bog: ›Glejte, jaz, celó jaz, bom tako iskal svoje ovce kot jih poiskal.

12 Som en Hyrde tager sig af sin Hjord paa Stormvejrets Dag, saaledes tager jeg mig af min Hjord og redder den fra de Steder, hvorhen de spredtes paa Skyernes og Mulmets Dag;

Kakor pastir išče svoj trop na dan, ko je med svojimi ovcami, ki so razkropljene; tako bom poiskal svoje ovce in osvobodil jih bom iz vseh krajev, kamor so bile razkropljene na oblačen in temačen dan.

13 jeg fører dem bort fra Folkeslagene, samler dem fra Landene og bringer dem til deres Land, og jeg, røgter dem paa Israels Bjerge, i Kløfterne og paa alle Landets beboede Steder.

In jaz jih bom privedel izmed ljudstva in jih zbral izmed dežel in jih privedel k njihovi lastni deželi in jih pasel na Izraelovih gorah, poleg rek in po vseh naseljenih krajih dežele.

14 Paa gode Græsgange vil jeg vogte dem, og paa Israels Bjerghøjder skal deres Græsmarker være; der skal de lejre sig paa gode Græsmarker, og i fede Græsgange skal de græsse paa Israels Bjerge.

Pasel jih bom na dobrem pašniku in na visokih Izraelovih gorah bo njihova staja. Tam bodo ležale v dobri staji in pasle se bodo na obilnem pašniku na Izraelovih gorah.

15 Jeg vil selv røgte min Hjord og selv lade dem lejre sig, lyder det fra den Herre HERREN.

Jaz bom pasel svoj trop in povzročil jim bom, da se uležejo, ‹ govori Gospod Bog.

16 De vildfarende Dyr vil jeg opsøge, de adsplittede vil jeg bringe tilbage, de saarede vil jeg forbinde de svage vil jeg styrke, og de fede og kraftige vil jeg vogte; jeg vil røgte dem, som det er ret.

›Iskal bom tisto, kar je bilo izgubljeno in ponovno privedel to, kar je bilo odvedeno stran in povezal bom to, kar je bilo zlomljeno in okrepil to, kar je bilo bolno. Toda uničil bom debelo in močno; jaz jih bom pasel s sodbo.

17 Og I, min Hjord! Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg vil skifte. Ret mellem Faar og Faar, mellem Vædre og Bukke.

Glede vas pa, oh moj trop, ‹ tako govori Gospod Bog: ›Glejte, jaz sodim med živino in živino, med ovni in kozli.

18 Er det eder ikke nok at græsse paa den bedste Græsgang, siden I nedtramper, hvad der er levnet af eders Græsgange? Er det eder ikke nok at drikke det klare Vand, siden I med eders Fødder plumrer, hvad der er levnet?

Ali se vam zdi majhna stvar, da ste pojedli dobro pašo, toda s svojimi stopali morate pomendrati preostanek svojih pašnikov? In da ste pili od globokih vodá, toda preostanek morate zapacati s svojimi stopali?

19 Min Hjord maa græsse, hvad I har nedtrampet, og drikke, hvad I har plumret med eders Fødder!

In glede mojega tropa, jedo to, kar ste poteptali s svojimi stopali, in pijejo to, kar ste zapacali s svojimi stopali.‹

20 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer for at skifte Ret mellem de fede og de magre Faar.

Zato jim tako govori Gospod Bog: ›Glejte, jaz, celó jaz, bom sodil med debelo živino in med suho živino.

21 Fordi I med Side og Skulder skubbede alle de svage Dyr bort og stangede dem med eders Horn, til I fik dem drevet ud,

Ker ste odrivali s stranjo in z ramo in vse bolne porivali s svojimi rogovi, dokler jih niste razkropili na tuje;

22 derfor vil jeg hjælpe min Hjord, saa den ikke mere skal blive til Rov, og skifte Ret mellem Faar og Faar.

zatorej bom rešil svoj trop in nič več ne bodo plen; in sodil bom med živino in živino.

23 Jeg sætter een Hyrde over dem, min Tjener David, og han skal vogte dem; han skal vogte dem, og han skal være deres Hyrde.

In nadnje bom postavil enega pastirja in ta jih bo pasel, celó svojega služabnika Davida; pasel jih bo in on bo njihov pastir.

24 Og jeg, HERREN, vil være deres Gud, og min Tjener David skal være Fyrste iblandt dem, saa sandt jeg, HERREN, har talet.

In jaz, Gospod, bom njihov Bog in moj služabnik David princ med njimi; ‹ jaz, Gospod, sem to govoril.

25 Jeg vil slutte en Fredspagt med dem og udrydde de vilde Dyr at Landet, saa de trygt kan bo i Ørkenen og sove i Skovene.

›In z njimi bom sklenil zavezo miru in zlim živalim bom povzročil, da izginejo iz dežele; in tam bodo varno prebivali v divjini in spali v gozdovih.

26 Og jeg gør dem og Landet rundt om min Høj til Velsignelse, og jeg sender Regn i rette Tid, mine Byger skal blive til Velsignelse.

In jaz bom naredil njih in kraje naokoli svojega hriba blagoslov; in nalivu bom povzročil, da pride dol v svojem obdobju; tam bodo nalivi blagoslova.

27 Markens Træer skal give deres Frugt og Landet sin Afgrøde; trygt skal de bo paa deres Jord, og de skal kende, at jeg er HERREN, naar jeg bryder Stængerne paa deres Aag og frelser dem af deres Haand, som gjorde dem til Trælle.

In drevo polja bo obrodilo svoj sad in zemlja bo obrodila svoj donos in oni bodo varni v svoji deželi in spoznali bodo, da jaz sem Gospod, ko zlomim vezi njihovega jarma in jih osvobodim iz roke tistih, ki so si od njih dali streči.

28 Ikke mere skal de blive til Rov for Folkene, og Landets vilde Dyr skal ikke æde dem; trygt skal de bo, uden at nogen skræmmer dem.

In nič več ne bodo plen poganom niti jih ne bodo požrle kopenske živali; temveč bodo varno prebivali in nihče jih ne bo prestrašil.

29 Jeg lader en Fredens Plantning vokse op for dem, og ingen skal rives bort af Hunger i Landet, og de skal ikke mere bære Folkenes Haan.

In jaz bom zanje vzdignil ugleden nasad in ne bodo več použiti z lakoto v deželi niti ne bodo več nosili sramote poganov.

30 De skal kende, at jeg, HERREN deres Gud, er med dem, og at de er mit Folk, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.

Tako bodo vedeli, da sem jaz, Gospod, njihov Bog, z njimi in da so oni, celó Izraelova hiša, moje ljudstvo, ‹ govori Gospod Bog.

31 I er min Hjord, I er den Hjord, jeg røgter, og jeg er eders Gud, lyder det fra den Herre HERREN.

›Vi pa, moj trop, trop mojega pašnika, ste ljudje in jaz sem vaš Bog, ‹ govori Gospod Bog.‹«