Ezekiel 33

1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:

LEUM GOD El kaskas nu sik ac fahk,

2 Menneskesøn, tal til dine Landsmænd og sig: Naar jeg fører Sværdet over et Land, og Folket i Landet tager en af sin Midte og gør ham til deres Vægter,

“Kom, mwet sukawil moul la, fahkak nu sin mwet lom an ma ac sikyak nga fin oru tuh in oasr mweun nu sin sie facl. Mwet in facl sac ac sulela sie selos in mwet san lalos.

3 og han ser Sværdet komme over Landet og støder i Hornet og advarer Folket,

El fin liya lah mwet lokoalok elos tuku, na el ac ukya mwe ukuk in sensenkakin mwet uh.

4 men den, der hører Hornets Klang, ikke lader sig advare, og Sværdet kommer og river ham bort, da kommer hans Blod over hans Hoved.

Sie mwet fin lohng ac pilesru, ac mwet lokoalok elos tuku ac unilya, mwatan misa lal ma na lal sifacna.

5 Han hørte Hornets Klang uden at lade sig advare, hans Blod kommer over hans Hoved; men den, som har advaret, har reddet sin Sjæl.

Misa lal uh ma el sifacna oru, mweyen el tia lohang nu ke sulkakinyen tuku lun mwet lokoalok ah. El funu lohang nu kac, el lukun ku in kaingla.

6 Men naar Vægteren ser Sværdet komme og ikke støder i Hornet, saa at Folket ikke advares, og Sværdet kommer og over en af dem bort, saa rives han vel bort for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af Vægterens Haand.

Tusruktu mwet san sac fin liye ke mwet lokoalok uh tuku ac el tia ukya mwe ukuk, na mwet lokoalok uh ac tuku ac uniya mwet koluk inge, ac mwatan misa lalos ac fah ma lun mwet san sac.

7 Men dig, Menneskesøn, har jeg sat til Vægter for Israels Hus; hører du et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig.

“Inge, mwet sukawil, nga ac oru tuh kom in sie mwet san nu sin mutanfahl Israel. Kom enenu in tafwela nu selos kas in sensenkakin ma nga ac sot nu sum.

8 Naar jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og du ikke taler for at advare ham mod hans Vej, saa skal den gudløse vel dø for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af din Haand.

Nga fin fahkak lah sie mwet koluk el ac misa, ac kom tia sensenkakinul elan ku in forla liki orekma koluk lal ac molela moul lal, na el ac misa sie mwet koluk, ac nga ac fah filiya mwatan misa lal uh nu fom.

9 Advarer du derimod den gudløse mod hans Vej, for at han skal omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, saa skal han dø for sin Misgerning, men du har reddet din Sjæl.

Kom fin sensenkakin sie mwet koluk ac el tia tui liki orekma koluk lal, el ac misa ke el srakna sie mwet koluk, a funu kom, kom ac moulna.”

10 Og du, Menneskesøn, sig til Israels Hus: I siger: »Vore Overtrædelser og Synder tynger os, og vi svinder hen i dem, hvor kan vi da leve?«

Na LEUM GOD El kaskas nu sik ac fahk, “Mwet sukawil, sifilpa fahk nu sin mwet Israel ma elos fahk inge: ‘Kut toasrna ke ma koluk lasr ac ma sufal ma kut orala uh. Kut munaslana. Kut ac ku in moul fuka?’

11 Sig til dem: Saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg har ikke Lyst til den gudløses Død, men til at han omvender sig fra sin Vej, at han maa leve! Vend om, vend om fra eders onde Veje Hvorfor vil I dø, Israels Hus?

Fahk nu selos lah ke sripen nga LEUM GOD Fulatlana ac nga God moul, nga tia engankin in liye ke sie mwet koluk el misa. Nga kena liye elan tui liki orekma koluk lal, tuh elan moul. Mwet Israel, tui liki orekma koluk lowos an. Efu ku kowos lungse misa?

12 Men du, Menneskesøn, sig til dine Landsmænd: Den retfærdiges Retfærdighed skal ikke redde ham, den Dag han synder, og den gudløses Gudløshed skal ikke fælde ham, den Dag han omvender sig fra sin Gudløshed, og en retfærdig skal ikke blive i Live ved sin Retfærdighed, den Dag han gør Synd.

“Inge, mwet sukawil, fahk nu sin mwet Israel lah sie mwet wo el fin oru ma koluk, ma wo ma el orala tari tia ku in molella. Sie mwet koluk el fin tui liki orekma koluk lal, el ac fah tia kalyeiyuk, ac sie mwet wo fin mutawauk in orekma koluk, moul lal uh ac fah tia sekoeyuk.

13 Naar jeg siger til den retfærdige: »Du skal visselig leve!« og han stoler paa sin Retfærdighed og øver Uret, saa skal intet af hans Retfærdighed tilregnes ham, men han skal dø for den Uret, han øver.

Nga fin wulela nu sin sie mwet wo mu el ac moul, tusruktu el fin nunku mu ma wo el orala meet ah ku in molella ac el mutawauk in orekma koluk, nga ac tia esam kutena ma wo ma el orala meet. El ac misa ke sripen orekma koluk lal.

14 Og naar jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og han omvender sig fra sin Synd og gør Ret og Skel,

Nga ku pac in sensenkakin sie mwet koluk lah el ac misa, tusruktu el fin tui liki orekma koluk lal, ac oru ma wo ac suwohs —

15 idet han giver Pant tilbage, godtgør, hvad han har ranet, og følger Livets Bud uden at øve Uret, saa skal han leve og ikke dø;

kalmac pa el fin folokunla mwe akpwaye nu sin mwet se ma ngusr mani sel, ku el folokunla ma el tuh pisrala — el fin tui liki orekma koluk lal, ac moul fal nu ke ma sap su sang moul nu sel, el ac fah tiana misa, a el fah moul.

16 ingen af de Synder, han har gjort, skal tilregnes ham; han har gjort Ret og Skel, visselig skal han leve.

Nga ac fah nunak munas ke ma koluk nukewa el tuh orala, na el ac fah moul mweyen el oru ma wo ac suwohs.

17 Og saa siger dine Landsmænd: »Herrens Vej er ikke ret!« Men det er deres Vej, som ikke er ret.

“Mwet lom ingan fahk mu ma nga oru uh tia suwohs! Mo — ma elos oru uh pa tia suwohs uh.

18 Naar den retfærdige vender sig fra sin Retfærdighed og øver Uret, skal han dø;

Sie mwet wo fin tui liki orekma wo lal ac mutawauk in orekma koluk, el ac fah misa kac.

19 og naar den gudløse omvender sig fra sin Gudløshed og gør Ret og Skel, skal han leve!

Sie mwet koluk fin tui liki orekma koluk, ac oru ma suwohs ac wo, el fah moul.

20 Og dog siger I: »Herrens Vej er ikke ret!« Jeg vil dømme eder hver især efter eders Veje, Israels Hus.

A mwet Israel, kowos fahk mu ma nga oru uh tia suwohs. Nga ac fah nununkekowos fal nu ke ma kowos oru uh.”

21 I vor Landflygtigheds ellevte Aar paa den femte Dag i den tiende Maaned kom en Flygtning fra Jerusalem til mig med det Bud: »Byen er indtaget!«

In len aklimekosr in malem aksingoul ke yac aksingoul luo in sruoh lasr, sie mukul su kaingla liki acn Jerusalem el tuku fahk nu sik lah siti sac musalla.

22 Men HERRENS Haand var kommet over mig, om Aftenen før Flygtningen kom, og han aabnede min Mund, før han kom til mig om Morgenen; saa aabnedes min Mund, og jeg var ikke mere stum.

In eku se meet liki el tuku ah, nga pulakin ku lun LEUM GOD oan fuk. Na ke mukul sac tuku ke lotu se tok ah, LEUM GOD El sifilpa folokunma ku nu sik tuh ngan ku in kaskas.

23 HERRENS Ord kom til mig saaledes:

LEUM GOD El kaskas nu sik

24 Menneskesøn! De, der bor i Ruinerne i Israels Land, siger: »Abraham var kun een og fik dog Landet i eje; vi er mange, og os er Landet givet i Eje!«

ac fahk, “Mwet sukawil, mwet su muta in siti musalla lun Israel elos fahk mu: ‘Abraham el mwet sefanna, ac facl se inge nufon itukyang nu sel. Inge kut arulana pus, ouinge acn uh ituku in ma lac lasr.’

25 Sig derfor til dem: Saa siger den Herre HERREN: I spiser Kød med Blod i, løfter eders Blik til eders Afgudsbilleder og udgyder Blod, og saa vil I have Landet i Eje!

“Fahk nu selos ma nga, LEUM GOD Fulatlana, fahk inge: Kowos kang ikwa ma srakna oasr srah kac. Kowos alu nu ke ma sruloala. Kowos akmas. Efu ku kowos nunku mu acn uh ma lowos?

26 I støtter eder til eders Sværd, I øver Vederstyggelighed, I gør hverandres Hustruer urene, og saa vil I have Landet i Eje!

Kowos filiya lulalfongi lowos ke cutlass nutuwos. Kowos oru mwe srungayuk. Mwet nukewa orek kosro. Efu ku kowos nunku mu acn uh ma lowos?

27 Saaledes skal du sige til dem: Saa siger den Herre HERREN: Saa sandt jeg lever: De i Ruinerne skal falde for Sværdet; dem i aabent Land giver jeg de vilde Dyr til Æde, og de i Klippeborgene og Hulerne skal dø af Pest.

“Fahkang nu selos lah nga, LEUM GOD Fulatlana, fahk mu ke sripen nga pa God moul, mwet su muta in siti musalla uh ac fah anwuki ke mweun. Elos su muta inima uh ac fah mongola sin kosro lemnak. Ac elos su wikwik fineol uh ac in luf uh ac fah misa ke mas upa.

28 Jeg, gør Landet til Ørk og Ødemark, dets stolte Herlighed faar Ende, og Israels Bjerge skal ligge øde, saa ingen færdes der;

Nga fah sukela facl selos in mwesisla, ac ku se su elos arulana inse fulat kac ac fah safla. Finne eol in facl Israel, ac fah wanginla ma oan fac, oru wangin mwet ku in fahla we.

29 og de, skal kende, at Jeg er HERREN, naar jeg gør Landet til Ørk og Ødemark for alle de Vederstyggeligheder, de har øvet.

Ke pacl se nga ac kalyei mwet uh ke ma koluk lalos ac oru facl selos in sie acn sikiyukla, na elos ac fah etu lah nga pa LEUM GOD.”

30 Og du, Menneskesøn, se, dine Landsmænd taler om dig langs Murene og i Husdørene, den ene til den anden, hver til sin Broder, og siger: »Kom og hør, hvad det er for et Ord, der udgaar fra HERREN!«

LEUM GOD El fahk, “Mwet sukawil, mwet lom uh kaskas keim ke pacl elos ac osun sisken pot lun siti uh, ku ke mutunoa in lohm selos. Elos fahk nu sin sie sin sie, ‘Kut som lohng lah kas fuka tuku sin LEUM GOD me.’

31 Og de kommer til dig, som var der Opløb, og sætter sig lige over for dig for at høre dine Ord. Men de gør ikke derefter; thi der er Løgn i deres Mund, og deres Hjerte higer efter Vinding.

Na mwet luk elos ac fahsreni in lohng lah mea kom ac fahk, tusruktu elos tia oru ma kom fahk elos in oru uh. Elos fahk kas na wowo, a elos sikalani in oru rapku lalos.

32 Og se, du er dem som en, der synger en Elskovssang med liflig Røst og er dygtig til at spille; de hører dine Ord, men gør ikke derefter.

Elos oru mu kom sie mwet onkakin on in lungse, mwe na akpwaryalos — wo pusrem ac kom sumat in srital ke harp. Elos lohng kas nukewa kom fahk, a tiana akos siefanna.

33 Men naar det kommer — og se, det kommer — skal de kende, at en Profet har været iblandt dem.

Tusruktu, pacl se kas lom uh ac akpwayeyeyuk — aok, ac akpwayeyeyuk — na elos ac fah etu lah oasr sie mwet palu inmasrlolos.”