Ezekiel 33

1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:

BAWIPA e lawk kai koe a pha teh,

2 Menneskesøn, tal til dine Landsmænd og sig: Naar jeg fører Sværdet over et Land, og Folket i Landet tager en af sin Midte og gør ham til deres Vægter,

tami capa, na miphun na catoun koe lawk dei haw. Ram dawk tahloi ka pha sak teh, ram dawk e taminaw ni amamouh thung dawk e tami buet touh a la awh teh, ramveng lah a hruek awh toteh,

3 og han ser Sværdet komme over Landet og støder i Hornet og advarer Folket,

ram dawk tahloi a pha e a hmu toteh, mongka hah ueng laihoi taminaw hah kâhruetcuetnae poe pawiteh,

4 men den, der hører Hornets Klang, ikke lader sig advare, og Sværdet kommer og river ham bort, da kommer hans Blod over hans Hoved.

mongka ueng e pawlawk ka thai e pueng ni kâhruetcuet lai hoi awm laipalah, tahloi hoi a due nakunghai, a thipaling phu teh a ma ni a khang han.

5 Han hørte Hornets Klang uden at lade sig advare, hans Blod kommer over hans Hoved; men den, som har advaret, har reddet sin Sjæl.

Mongka lawk a thai nahlangva, kâhruetcuet poenae banglahai a noutna hoeh dawkvah, a thipaling phu teh a khang han. Hateiteh, a lawkpui lah hrueng pawiteh, a hringnae a rungngang han.

6 Men naar Vægteren ser Sværdet komme og ikke støder i Hornet, saa at Folket ikke advares, og Sværdet kommer og over en af dem bort, saa rives han vel bort for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af Vægterens Haand.

Hateiteh, ramveng ni tahloi a pha e hah a hmu teh, mongka ueng hoeh lah, taminaw hah kâhruetcuetnae poe laipalah, ka phat e tahloi ni ahnimouh thung e tami buetbuet touh dout sak pawiteh, payonnae dawk a due han. A thipaling phu teh ramveng koe ka suk han telah dei pouh.

7 Men dig, Menneskesøn, har jeg sat til Vægter for Israels Hus; hører du et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig.

Hot patetlah nang tami capa, Isarel imthung hanelah, ramveng lah na rawi, hatdawkvah, ka pahni dawk hoi ka tâcawt e lawk hah na thai teh, kai hanelah kâhruetcuetnae na poe awh han.

8 Naar jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og du ikke taler for at advare ham mod hans Vej, saa skal den gudløse vel dø for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af din Haand.

Tamikathout koe, Oe! tamikathout na due roeroe han, telah ka ti toteh, tamikathout teh a hringnuen kamlang khai hanelah, kâhruetcuetnae na poe hoeh, haw e tamikathout teh a yon dawk dout pawiteh, a thipaling phu teh nang koe na suk han.

9 Advarer du derimod den gudløse mod hans Vej, for at han skal omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, saa skal han dø for sin Misgerning, men du har reddet din Sjæl.

Nahoeh pawiteh, tamikathout teh a hringnuen ceitakhai hanelah kâhruetcuetnae na poe ei, a hringnuen cettakhai hoeh boilah, a payonnae dawk a due han, nang teh na hringnae na rungngang lah ao han.

10 Og du, Menneskesøn, sig til Israels Hus: I siger: »Vore Overtrædelser og Synder tynger os, og vi svinder hen i dem, hvor kan vi da leve?«

Hatdawkvah, tami capa Isarel imthung koevah, hettelah dei haw, ka sak e yonnae hoi lawkeknae ni na ratet, hote hno kecu dawk ka rawknae lah awm pawiteh, bangtelamaw ka hring thai awh han, telah na ti awh.

11 Sig til dem: Saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg har ikke Lyst til den gudløses Død, men til at han omvender sig fra sin Vej, at han maa leve! Vend om, vend om fra eders onde Veje Hvorfor vil I dø, Israels Hus?

Bawipa Jehovah ni a dei e teh, kai ka hring e patetlah tamikathout teh, a duenae dawk ka lunghawinae ka tawn hoeh, tamikathout ni a hringnuen a ceitakhai e doeh kai ka lunghawinae lah ao.

12 Men du, Menneskesøn, sig til dine Landsmænd: Den retfærdiges Retfærdighed skal ikke redde ham, den Dag han synder, og den gudløses Gudløshed skal ikke fælde ham, den Dag han omvender sig fra sin Gudløshed, og en retfærdig skal ikke blive i Live ved sin Retfærdighed, den Dag han gør Synd.

Kahawi hoeh e na hringnuen koehoi ban awh. Ban awh, Oe! Isarel imthungnaw bang dawk ne na due awh han, telah ati. Hatdawkvah, nang tami capa na taminaw koe dei haw. Tamikalan teh rawm pawiteh a lannae ni a rungngang thai mahoeh. Tamikathout ni thoenae hah roun pawiteh, ahmaloe e a thoenae kecu dawk rawknae koe phat mahoeh. Tamikalan teh a yonnae hnin dawk hring thai kalawn mahoeh.

13 Naar jeg siger til den retfærdige: »Du skal visselig leve!« og han stoler paa sin Retfærdighed og øver Uret, saa skal intet af hans Retfærdighed tilregnes ham, men han skal dø for den Uret, han øver.

Tamikalan koevah na hring roeroe han telah ka ti navah, a lannae kâuep hoi yonnae sak pawiteh, lannae a sak e hah buet touh hai panue pouh e lah awm mahoeh, yonnae a saknae dawkvah a due han.

14 Og naar jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og han omvender sig fra sin Synd og gør Ret og Skel,

Tamikayon koevah na due roeroe han, bout ka ti pouh teh, a yonnae kamlang takhai pawiteh, thoungnae hoi lannae a sak toteh,

15 idet han giver Pant tilbage, godtgør, hvad han har ranet, og følger Livets Bud uden at øve Uret, saa skal han leve og ikke dø;

Tamikayon na hung e hno hah a pâban teh, a paru e hah bout a poe, hringnae a phunglam hah a tarawi payonnae banghai sak hoehpawiteh, a hring roeroe han, dout mahoeh.

16 ingen af de Synder, han har gjort, skal tilregnes ham; han har gjort Ret og Skel, visselig skal han leve.

Yonnae a sak tangcoung e hah nâtuek hai pâkuem pouh mahoeh toe. Thoungnae hoi lannae a sak toung dawkvah, a hring roeroe han.

17 Og saa siger dine Landsmænd: »Herrens Vej er ikke ret!« Men det er deres Vej, som ikke er ret.

Hateiteh, na taminaw ni BAWIPA hno sak e lan hoeh ati awh toteh, a sak awh e hah a lan hoeh dawk doeh.

18 Naar den retfærdige vender sig fra sin Retfærdighed og øver Uret, skal han dø;

Tamikalan ni a lannae kamlang takhai teh yonnae sak pawiteh, hote kecu dawk a due han.

19 og naar den gudløse omvender sig fra sin Gudløshed og gør Ret og Skel, skal han leve!

Tamikayon ni a yonnae a kamlang takhai teh, thoungnae hoi lannae sak pawiteh, hote lahoi a hring han.

20 Og dog siger I: »Herrens Vej er ikke ret!« Jeg vil dømme eder hver især efter eders Veje, Israels Hus.

Hateiteh, BAWIPA hnosaknae heh, lan hoeh telah na ti awh, Oe! Isarel imthungnaw, tami pueng amamae a hringnae patetlah lawkceng han telah a ti.

21 I vor Landflygtigheds ellevte Aar paa den femte Dag i den tiende Maaned kom en Flygtning fra Jerusalem til mig med det Bud: »Byen er indtaget!«

Kaimouh santoungnae kum hlaikahni, thapa yung hra, hnin panga hnin vah, Jerusalem hoi ka yawng e tami buet touh kai koe a tho teh, khopui teh tâ e lah ao toe telah a ti.

22 Men HERRENS Haand var kommet over mig, om Aftenen før Flygtningen kom, og han aabnede min Mund, før han kom til mig om Morgenen; saa aabnedes min Mund, og jeg var ikke mere stum.

Hote ka yawng e a pha hoehnahlan tangminlah, BAWIPA ni kaie lathueng a kut a toung, amom lah kai koe a tho navah, ka pahni yo na ang sak toe. Hottelah ka pahni ka ang teh, lawk ka dei thai laipalah ka o.

23 HERRENS Ord kom til mig saaledes:

BAWIPA e lawk kai koe a pha teh,

24 Menneskesøn! De, der bor i Ruinerne i Israels Land, siger: »Abraham var kun een og fik dog Landet i eje; vi er mange, og os er Landet givet i Eje!«

tami capa ka rawk e Isarel ram dawk kaawm rae ahnimouh ni Abraham teh buet touh dueng eiteh, ram teh a ring. Maimouh teh moipap awh teh ram râw lah na poe awh toe nahoehmaw, telah ati awh.

25 Sig derfor til dem: Saa siger den Herre HERREN: I spiser Kød med Blod i, løfter eders Blik til eders Afgudsbilleder og udgyder Blod, og saa vil I have Landet i Eje!

Hatdawkvah, ahnimouh koe Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Moi hah a thi hoi na ca awh teh, meikaphawknaw koe na mit na um sak awh, tami na thei awh, nangmouh ni ram hah na coe awh han na maw.

26 I støtter eder til eders Sværd, I øver Vederstyggelighed, I gør hverandres Hustruer urene, og saa vil I have Landet i Eje!

Na tahloi na kâuep awh teh, panuettho e hno hah na sak awh. Na imri e yunaw na yonkhai awh, nangmouh ni ram hah na coe han na maw.

27 Saaledes skal du sige til dem: Saa siger den Herre HERREN: Saa sandt jeg lever: De i Ruinerne skal falde for Sværdet; dem i aabent Land giver jeg de vilde Dyr til Æde, og de i Klippeborgene og Hulerne skal dø af Pest.

Hettelah ahnimouh koe na dei pouh han, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei, Kai ka hring e patetlah ka rawk e ram dawk kaawm e hah tahloi hoi a due roeroe han, kahrawngum kaawm e hah, sarang ni a ca hanelah ka poe han. Kacake rapanim hoi talung kâko dawk kaawm e hah lacik patawnae hoi a due awh han.

28 Jeg, gør Landet til Ørk og Ødemark, dets stolte Herlighed faar Ende, og Israels Bjerge skal ligge øde, saa ingen færdes der;

Ram pueng kingdi vaiteh, takikathopounge lah ka o sak han, a hnotithainae a kâoupnae hah a baw han toe. Isarel mon teh kingdi vaiteh, apinihai cet awm awh mahoeh toe.

29 og de, skal kende, at Jeg er HERREN, naar jeg gør Landet til Ørk og Ødemark for alle de Vederstyggeligheder, de har øvet.

Panuet ka tho e hno a sak awh kecu dawkvah, a ram teh ka raphoe vaiteh, takikathopounge lah ka o sak hnukkhu, kai teh BAWIPA lah ka o tie a panue awh han.

30 Og du, Menneskesøn, se, dine Landsmænd taler om dig langs Murene og i Husdørene, den ene til den anden, hver til sin Broder, og siger: »Kom og hør, hvad det er for et Ord, der udgaar fra HERREN!«

Hathnukkhu nang, tami capa, tapang teng e takhangnaw koe, na taminaw hoi pou na dei awh vaiteh, tami pueng ni a hmaunawngha koevah, tho awh haw, BAWIPA koe e lawk thai awh haw sei, telah ati awh han.

31 Og de kommer til dig, som var der Opløb, og sætter sig lige over for dig for at høre dine Ord. Men de gør ikke derefter; thi der er Løgn i deres Mund, og deres Hjerte higer efter Vinding.

Kaie tami patetlah nang koe a tho vaiteh, kaie ka tami patetlah na hmalah a tahung awh vaiteh, nange na lawk a thai nakunghai yah, tarawi awh mahoeh. Ngai ka tho poung e mitnoutnae hah a pahni hoi a kamnue sak nakunghai, a lungthin ni talai hno dueng hah a pouk awh han.

32 Og se, du er dem som en, der synger en Elskovssang med liflig Røst og er dygtig til at spille; de hører dine Ord, men gør ikke derefter.

Khenhaw! nang teh ahnimae lah pahrennae la, kahawipoung lah sak e hoi kahawicalah kueng e lah na o han, na lawk a thai awh han, hatei tarawi awh mahoeh.

33 Men naar det kommer — og se, det kommer — skal de kende, at en Profet har været iblandt dem.

Hattoteh a pha han toe, khenhaw! a pha torei teh, ahnimouh koe profet ao tie hah ahnimouh ni a panue awh han telah, tet pouh telah a ti.