Ezekiel 31

1 I det ellevte Aar paa den første Dag i den tredje Maaned kom HERRENS Ord til mig saaledes:

Chiengʼ mokwongo mar dwe mar adek, e higa mar apar gachiel wach Jehova Nyasaye nobirona kama:

2 Menneskesøn, sig til Farao, Ægyptens Konge, og til hans larmende Hob: Ved hvem kan du lignes i Storhed?

Wuod dhano, wach ni Farao ruodh Misri kaachiel gi ogandane mag lweny kama: En ngʼa ma inyalo pim kodi?

3 Se, du er en Libanonceder med smukke Grene og skyggefuld Krone, høj af Vækst, hvis Top rager op i Skyerne;

Parie Asuria, machon ne chalo yiend sida e piny Lebanon, ne en gi bede mabeyo mokar moimo bungu duto. Nodongo marabora kodhi malo ma wiye oyombo wi yiende duto manie bungu.

4 Vand gav den Vækst, Verdensdybet Højde; sine Strømme lod det flyde rundt om dens Sted og sendte sine Vandløb til hele dens Mark.

Aore duto manie bwo lowo, ne miyo yien-go dongo, nikech ne gitero pi, kama yien-go opidhie; kendo negikeyo pi, ne yiende duto mopidh e bunguno.

5 Derfor blev den større af Vækst end hvert Træ paa Marken; mange blev dens Kviste og Grenene lange af megen Væde.

Omiyo nodongo marabora ma oyombo yiende duto mag bungu; bedene madongo nomedo yarore kendo bedene matindo nodongo ma roboche, kendo noyarore nikech negiyudo pi moromogi.

6 Alle Himlens Fugle bygged i dens Grene, under dens Kviste fødte hvert Markens Dyr, i dens Skygge boede al Verdens Folk.

Winy duto mafuyo e kor polono gedo e bedene, kendo le duto mag bungu nonywol e bwo bedene; to pinje duto maroteke ne yweyo e bwo tipone.

7 Den blev stor og dejlig med lange Grene, den stod jo med Roden ved rigeligt Vand.

Ne en yien ma jaber, kendo bedene nokar, nikech tiende nochopo nyaka e pige mogundho man e bwo lowo.

8 Guds Haves Cedre var ikke dens Lige, ingen Cypres havde Mage til Grene, ingen Platan havde Kviste som den; intet Træ i Guds Have maalte sig med den i Skønhed.

Bepe mag sida manie puoth Nyasaye ne ok nyal pim kode, kata yiende mag obudo, ne onge gi bede madongo kaka mage; to bende onge yien moro amora makore poth moriere tir mane inyalo pim gi bedene, chutho, onge yath moro amora e puoth Nyasaye mane jaber moloye.

9 Jeg gjorde den skøn med dens mange Kviste, saa alle Edens Træer i Guds Have misundte den.

Ne alose malongʼo kendo mapichni gi bede mogundho, mi nodoko yath ma yedhe duto mag Eden, puoth Nyasaye timogo nyiego.

10 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Fordi den blev høj af Vækst og løftede sin Krone op i Skyerne og Hjertet hovmodede sig over dens Højde,

Kuom mano, ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Nikech yadhno nodongo marabora kochomo polo kendo kane odongo marabora kamano sunga nomake.

11 derfor overgiver jeg den til en, som er vældig blandt Folkene; han skal gøre med den efter dens Gudløshed og tilintetgøre den.

Kuom mano, ne abole e lwet jatend pinje mondo otiye kaluwore gi timbene maricho.

12 Fremmede, de grummeste blandt Folkene hugger den om og kaster den hen; paa Bjerge og i alle Dale falder dens Kviste; dens Grene ligger knækket i alle Landets Kløfter, og alle Jordens Folkeslag gaar bort fra dens Skygge og lader den ligge.

Ne asedage kendo jopinje moko mager notongʼe mowite kucha. Bedene madongo nopodho ewi gode kendo ei holni duto; bedene mamoko noriere piny kotur otur e holni madiny mag piny. Ogendini duto mag piny nowuok oa e bwo tipone modar oweye.

13 Paa den faldne Stamme slaar alle Himmelens Fugle sig ned, og paa Grenene lejrer alle Markens Dyr sig,

Winy duto mafuyo e kor polo nopiyo e yath mopodhono, kendo le duto mag bungu nonyonore e bedene madongo mopodhogo.

14 for at ingen Træer ved Vande skal hovmode sig over deres Vækst og løfte deres Krone op i Skyerne og gøre sig til af deres Højde, ingen Træer, som smager Vand; thi alle er hjemfaldne til Døden og maa til Underverdenen, midt iblandt Menneskens Børn, blandt dem, der steg ned i Graven.

Kuom mano, onge yath moro kata bed ni oyudo pi mangʼeny manade manochak odong mabor ma wiye chop e polo kamano. Giduto nyaka githo mana kaka dhano tho mi gidhi e piny joma otho.

15 Saa siger den Herre HERREN: Den Dag den farer ned i Dødsriget, lukker jeg Verdensdybet for den og holder dets Strømme tilbage, saa de mange Vande standses; jeg lader Libanon sørge over den, og alle Markens Træer vansmægter over den. (Sheol h7585)

Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Chiengʼ ma yadhno dhi e piny joma otho, anami pi manie bwo lowo ime kendo ywage. Anagengʼ aore mondo kik mol kendo anakel mudho e got Lebanon mana nikech en mi ami yien manie bungu duto two mana nikech en. (Sheol h7585)

16 Ved Drønet af dens Fald bringer jeg Folkene til at bæve, naar jeg styrter den ned i Dødsriget til dem, der steg ned i Graven; og nede i Underverdenen trøster alle Edens Træer sig, de ypperste og bedste paa Libanon, alle, som smager Vand. (Sheol h7585)

Namiyo pinje oyiengni kane giwinjo mor mar podho mare, chiengʼ mane atere e liel kaachiel gi joma otho. Eka yiende duto mag Eden, ma gin yiende mabeyo mogik mag Lebanon gin yiende duto mane pi oromo maber, chunygi noduogo e piny mamwalo. (Sheol h7585)

17 Ogsaa de farer med den ned i Dødsriget til de sværdslagne, da de som dens Hjælpere har siddet i dens Skygge blandt Folkene. (Sheol h7585)

Joma nodak e bwo tipone kod pinje mane jokore bende notho kaachiel kode, kendo ne giriwore gi joma ne otho e lweny. (Sheol h7585)

18 Hvem var din Lige i Herlighed og Størrelse blandt Edens Træer? Og dog styrtes du med Edens Træer ned i Underverdenen; midt iblandt uomskaarne skal du ligge hos de sværdslagne. Dette er Farao og al hans larmende Hob, lyder det fra den Herre HERREN.

“En yien mane man Eden minyalo pimo kodi kuom duongʼ gi lich? To kata kamano, in bende ibiro dwoki piny kaachiel gi yiende mag Eden nyaka e piny mamwalo. Ibiro rieri piny e dier joma ok oter nyangu, kendo iki gi joma noneg e lweny.” Mano en Farao kod jokedo mage duto, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto osewacho.