Ezekiel 28

1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:

Naʻe toe hoko foki ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,

2 Menneskesøn, sig til Tyrus's Fyrste: Saa siger den Herre HERREN: Fordi dit Hjerte hovmoder sig og du siger: »Jeg er en Gud, paa et Gudesæde sidder jeg midt ude i Havet!« skønt du er et Menneske og ingen Gud, og fordi du føler dig i Hjertet som en Gud;

“Foha ʻoe tangata, ke ke lea ki he tuʻi ʻo Taia, ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; Koeʻuhi kuo hiki hake ho loto, pea kuo ke pehē, ‘Ko e ʻotua au,’ ʻoku ou nofo ʻi he nofoʻanga ʻoe ʻOtua, ʻi he loto tahi; ka ko e tangata pe ʻa koe, ka ʻoku ʻikai ko e ʻOtua, neongo hoʻo ʻai ho loto ke ke hangē ko e ʻOtua:

3 se, du er visere end Daniel, ingen Vismand maaler sig med dig;

Vakai, ʻoku ke poto hake ʻia Taniela; ʻoku ʻikai ha meʻa lilo te nau faʻa fufū meiate koe:

4 ved din Visdom og indsigt vandt du dig Rigdom og samlede dig Guld og Sølv i dine Skatkamre;

Ko e meʻa ʻi hoʻo poto mo hoʻo faʻa ʻilo, kuo ke maʻu ʻe koe ʻae koloa lahi, pea kuo ke tānaki ʻae koula mo e siliva, ki he tukuʻanga koloa:

5 ved dit store Handelssnilde øgede du din Rigdom, saa dit Hjerte hovmodede sig over den —

Ko e meʻa ʻi he lahi ʻo hoʻo poto, pea mo hoʻo faʻa fakatau, kuo ke fakalahi ai ʻa hoʻo koloa, pea kuo hiki hake ho loto koeʻuhi ko hoʻo koloaʻia.

6 derfor, saa siger den Herre HERREN: Fordi du i dit Hjerte føler dig som en Gud,

Ko ia ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua koeʻuhi kuo ke ʻai ho loto ke ke hangē ko ha ʻOtua;

7 se, derfor bringer jeg fremmede over dig, de grummeste Folk, og de skal drage deres Sværd mod din skønne Visdom og vanhellige din Glans.

Vakai, ko ia te u ʻomi ai kiate koe ʻae kau muli, ʻae kau mālohi mei he ngaahi puleʻanga: pea te nau toho ʻenau heletā ki he toulekeleka ʻo hoʻo poto, pea te nau fakaʻuliʻi hoʻo ngingila.

8 De skal styrte dig i Graven, og du skal dø de ihjelslagnes Død i Havets Dyb.

Te nau fakahifo koe ki lalo ki he luo, pea te ke mate ʻi he mateʻanga ʻonautolu ʻoku mate tāmateʻi ʻi loto tahi.

9 Mon du da Ansigt til Ansigt med dem, der dræber dig, vil sige: »Jeg er en Gud!« du, som i deres Haand, der slaar dig ihjel, er et Menneske og ikke en Gud.

‌ʻIkai te ke pehē pe ʻi he ʻao ʻo ia te ne tāmateʻi koe, Ko e ʻOtua au? Ka ko e tangata pe koe, ka ʻe ʻikai te ke ʻOtua, ʻi he nima ʻo ia te ne tāmateʻi koe.

10 De uomskaarnes Død skal du dø for fremmedes Haand, saa sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN.

Te ke mate ʻi he mateʻanga ʻo ha taha taʻekamu, ʻi he nima ʻoe kau muli: he ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, ko au ia, kuo lea ki ai.”

11 Og HERRENS Ord kom til mig saaledes:

Naʻe hoko foki ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,

12 Menneskesøn, istem en Klagesang over Kongen af Tyrus og sig til ham: Saa siger den Herre HERREN: Du var Indsigtens Segl, fuld af Visdom og fuldkommen i Skønhed.

“Foha ʻoe tangata, ke ke tangilāulau koeʻuhi ko e tuʻi ʻo Taia, pea ke pehē ki ai, ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; kuo ke ngaohi ho fakatātā, ʻi he poto, mo e toulekeleka haohaoa.

13 I Eden, Guds Have, var du; alle Slags Ædelsten var din Klædning, Karneol, Topas, Jaspis, Krysolit, Sjoham, Onyks, Safir, Rubin, Smaragd og Guld var paa dig i indfattet og indlagt Arbejde; det var til Rede, den Dag du skabtes.

Kuo ke ʻi ʻIteni ko e ngoue ʻae ʻOtua naʻe ʻuʻufi ʻaki koe ʻae maka koloa kotoa pē, ʻae satiose, mo e topasi, mo e taiamoni, mo e pelili, mo e onikisi, mo e sasipa, mo e safaia, mo e ʻemalata, mo e kaponika, pea mo e koula: ʻi he ʻaho naʻe fanauʻi ai koe, naʻe teuteu ʻae teunga ʻo hoʻo ngaahi meʻatatangi mo hoʻo ngaahi meʻaifi ʻiate koe.

14 Du var en salvet, skærmende Kerub; jeg gjorde dig dertil; paa det hellige Gudebjerg var du; du vandrede imellem Guds Sønner.

‌ʻOku ke hangē koe ko e Selupi ʻoku fakamalumalu mei ʻolunga; kuo u ʻai koe ʻeau ke ke pehē: naʻa ke ʻi he moʻunga tapu ʻoe ʻOtua; kuo ke feʻaluʻaki ʻi he lotolotonga ʻoe ngaahi maka afi.

15 Fuldkommen var du i din Færd, fra den Dag du skabtes, indtil der fandtes Brøde hos dig.

Naʻa ke haohaoa ʻi ho hala mei ho fanauʻi ʻo aʻu ki he ʻaho naʻe ʻilo ai ʻiate koe ʻae angahala.

16 Ved din megen Handel fyldte du dit Indre med Uret og forbrød dig; da vanhelligede jeg dig og viste dig bort fra Gudebjerget og tilintetgjorde dig, skærmende Kerub, saa du ikke blev mellem Guds Sønner.

Ko e meʻa ʻi hono lahi ʻo hoʻo fai fakatau kuo nau fakapito koe ʻi he fakamālohi, pea kuo ke fai hala: ko ia ia te u liʻaki ai koe mei he moʻunga tapu ʻoe ʻOtua, ʻo hangē ko ha taha fakalielia: pea te u fakaʻauha koe, ʻa koe ko e selupi ʻoku lolofa mai, mei he lotolotonga ʻoe ngaahi maka afi.

17 Dit Hjerte hovmodede sig over din Skønhed, du satte din Visdom til paa Grund af din Glans. Jeg, slængte dig til Jorden og overgav dig til Konger, at de skulde nyde Skuet af dig.

Naʻe hiki ho loto ko e meʻa ʻi ho toulekeleka, pea kuo ke maumauʻi hoʻo poto ko e meʻa ʻi ho nāunauʻia: te u lī hifo koe ki he kelekele, te u fakatōkilalo koe ʻi he ʻao ʻoe ngaahi tuʻi, koeʻuhi ke nau mamata kiate koe.

18 Med dine mange Misgerninger, ved din uredelige Handel vanhelligede du dine Helligdomme. Da lod jeg Ild bryde løs i din Midte, og den fortærede dig; jeg gjorde dig til Støv paa Jorden for alle, som saa dig.

Kuo ke fakalieliaʻi ho ngaahi fale tapu ʻi he lahi ʻo hoʻo fai hala, mo e kovi ʻa hoʻo fai fakatau; ko ia te u ʻomi ʻae afi mei loto ʻiate koe, pea te ne fakaʻauha koe, te u liliu koe ko e efuefu ʻi he funga ʻo māmani ʻi he ʻao ʻonautolu kotoa pē ʻoku siofia koe.

19 Alle blandt Folkeslagene, der kendte dig, stivnede af Skræk over dig; du blev en Rædsel, og borte er du for evigt.

‌ʻE ofo kiate koe ʻakinautolu kotoa pē ʻi he kakai ʻoku ʻiloʻi koe: te ke hoko ko e meʻa fakailifia, pea ʻe ʻikai te ke kei ʻi ai ʻo taʻengata.”

20 HERRENS Ord kom til mig saaledes:

Naʻe toe hoko foki ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,

21 Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Zidon og profeter imod det

“Foha ʻoe tangata, fakahanga ho mata ki Saitone, pea ke kikite ki ai,

22 og sig: Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Zidon, og herliggør mig paa dig; og du skal kende, at jeg er HERREN, naar jeg holder Dom over dig og viser min Hellighed paa dig.

Pea ke lea, ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; Vakai, ʻE Saitone, ʻoku ou tuʻu au kiate koe; pea ʻe fakaongoongoleleiʻi au ʻiate koe, pea te nau ʻilo ko au ko Sihova, ʻo kau ka fai ʻae fakamaau kiate ia, pea ka fakamāʻoniʻoniʻi au ʻiate ia.

23 Jeg sender Pest over dig og Blod i dine Gader; ihjelslagne Mænd skal segne i din Midte for Sværd, der er rettet imod dig fra alle Sider; og du skal kende, at jeg er HERREN.

He te u fekau atu kiate ia ʻae mahaki fakaʻauha, pea ʻe tafe ʻae toto ʻi hono ngaahi hala; pea ʻe tautea ʻaki ʻae heletā ʻi hono lotolotonga, pea mei he potu kotoa pē, ʻakinautolu kuo lavea; pea te nau ʻilo ai ko Sihova au.

24 Fremtidig skal der ikke være nogen Tidsel til at saare eller Torn til at stikke Israels Hus blandt alle dets Naboer, som nu haaner dem; og de skal kende, at jeg er den Herre HERREN.

Pea ʻe ʻikai kei ʻi ai ha tolounua ki he fale ʻo ʻIsileli, pe ha talaʻi ʻakau fakamamahi ʻiate kinautolu kotoa pē ʻoku nofo takatakai ʻiate ia, ʻakinautolu naʻe manuki kiate ia; pea te nau ʻilo au, ko au ko Sihova ko e ʻOtua.”

25 Saa siger den Herre HERREN: Naar jeg samler Israels Slægt fra de Folkeslag, de er spredt iblandt, vil jeg hellige mig paa dem for Folkenes Øjne, og de skal bo i deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob;

‌ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “ʻO kau ka tānaki mai ʻae fale ʻo ʻIsileli, mei he kakai kuo nau movetevete atu ki ai, pea ka fakamāʻoniʻoniʻi au ʻi he ʻao ʻoe hiteni, te nau toki nofo ki honau fonua, ʻaia naʻaku foaki ki heʻeku tamaioʻeiki ko Sēkope.

26 de skal bo trygt deri, bygge Huse og plante Vingaarde, ja bo trygt, medens jeg holder Dom over alle dem, der haaner dem fra alle Sider; og de skal kende, at jeg er HERREN deres Gud.

Pea te nau nofo lelei pe ʻi ai, pea te nau langa fale, pea tō ngoue vaine; ʻio, te nau nofo fiemālie, ʻo kau ka fai ʻeau ʻae tautea kiate kinautolu ʻoku manukiʻi ʻakinautolu, ʻakinautolu ʻoku nofo takatakai ʻi ai; pea te nau ʻilo au, ko Sihova ko honau ʻOtua.