Ezekiel 28

1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:

Ket immay kaniak ti sao ni Yahweh a kunana,

2 Menneskesøn, sig til Tyrus's Fyrste: Saa siger den Herre HERREN: Fordi dit Hjerte hovmoder sig og du siger: »Jeg er en Gud, paa et Gudesæde sidder jeg midt ude i Havet!« skønt du er et Menneske og ingen Gud, og fordi du føler dig i Hjertet som en Gud;

“Anak ti tao, ibagam iti mangiturturay iti Tiro, 'Kastoy ti kuna ti Apo a ni Yahweh: Napalangguad ti pusom! Kinunam, “Maysaak a dios! Agtugawak iti tugaw dagiti dios iti tengnga ti baybay!” Uray no maysaka a tao ken saan a Dios, pagbalbalinem ti pusom a kas iti puso ti dios;

3 se, du er visere end Daniel, ingen Vismand maaler sig med dig;

ipagpagarupmo a nasirsiribka ngem ni Daniel, ken ipagpagarupmo nga awan palimed a mangpasiddaaw kenka!

4 ved din Visdom og indsigt vandt du dig Rigdom og samlede dig Guld og Sølv i dine Skatkamre;

Pinabaknangmo ti bagim babaen iti kinasirib ken kinasaririt, ken nagidulinka iti balitok ken pirak kadagiti pagiduldulinam!

5 ved dit store Handelssnilde øgede du din Rigdom, saa dit Hjerte hovmodede sig over den —

Babaen iti kasta unay a kinasirib ken babaen iti pannakinegosiom, pinaadum ti kinabaknangmo, isu a napalangguad ti pusom gapu iti kinabaknangmo!

6 derfor, saa siger den Herre HERREN: Fordi du i dit Hjerte føler dig som en Gud,

Ngarud, kastoy ti kuna ti Apo a ni Yahweh: Gapu ta pinagbalinmo ti pusom a kas iti puso ti maysa a dios,

7 se, derfor bringer jeg fremmede over dig, de grummeste Folk, og de skal drage deres Sværd mod din skønne Visdom og vanhellige din Glans.

mangiyegakto ngarud kadagiti ganggannaet a bumusor kenka, nakabutbuteng a lallaki manipud kadagiti dadduma a nasion! Ket iyegda dagiti kampilanda a maibusor iti kinalatak ti kinasiribmo, ket rugitandanto ti dayagmo!

8 De skal styrte dig i Graven, og du skal dø de ihjelslagnes Død i Havets Dyb.

Ipandakanto iti abut, ket mataykanto a kas iti ipapatay dagiti natay iti tengnga dagiti baybay!

9 Mon du da Ansigt til Ansigt med dem, der dræber dig, vil sige: »Jeg er en Gud!« du, som i deres Haand, der slaar dig ihjel, er et Menneske og ikke en Gud.

Maibagamto kadi iti sangoanan ti mangpapatay kenka a, “Maysaak a dios”? Maysaka a tao saan ket a Dios, ket maipaimakanto iti mangrangrangkay kenka!

10 De uomskaarnes Død skal du dø for fremmedes Haand, saa sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN.

Babaen iti ima dagiti ganggannaet, mataykanto a kas iti ipapatay dagiti saan a nakugit ta imbagak daytoy—kastoy ti pakaammo ti Apo a ni Yahweh!'''

11 Og HERRENS Ord kom til mig saaledes:

Immay manen kaniak ti sao ni Yahweh a kunana,

12 Menneskesøn, istem en Klagesang over Kongen af Tyrus og sig til ham: Saa siger den Herre HERREN: Du var Indsigtens Segl, fuld af Visdom og fuldkommen i Skønhed.

“Anak ti tao, dung-awam ti ari ti Tiro ken ibagam kenkuana, 'Kastoy ti kuna ti Apo a ni Yahweh: Sika ti pagulidanan ti awan kurangna, napnoan iti kinasirib ken awan pagkurangan ti kinapintasmo!

13 I Eden, Guds Have, var du; alle Slags Ædelsten var din Klædning, Karneol, Topas, Jaspis, Krysolit, Sjoham, Onyks, Safir, Rubin, Smaragd og Guld var paa dig i indfattet og indlagt Arbejde; det var til Rede, den Dag du skabtes.

Addaka idi idiay Eden, ti minuyongan ti Dios! Nagarwatka iti amin a kita ti napateg a bato: karnelia, chrysolite, ken onix! Topasio, malachite, ken jaspe! Zafiro, esmeralda, ken berilo! Balitok dagiti nakaikargaan dagitoy a batbato! Naisagana dagitoy iti aldaw ti pannakaparsuam tapno isuotmo dagitoy!

14 Du var en salvet, skærmende Kerub; jeg gjorde dig dertil; paa det hellige Gudebjerg var du; du vandrede imellem Guds Sønner.

Insaadka iti nasantoan a bantay ti Dios kas iti kerubin a pinulotak a mangbantay iti sangkataoan! Addaka idi iti nagtetengngaan dagiti rumimatrimat a batbato a nagnaam.

15 Fuldkommen var du i din Færd, fra den Dag du skabtes, indtil der fandtes Brøde hos dig.

Napudnoka kadagiti wagasmo manipud iti aldaw a naparsuaka agingga a rinugiam ti nagbasol.

16 Ved din megen Handel fyldte du dit Indre med Uret og forbrød dig; da vanhelligede jeg dig og viste dig bort fra Gudebjerget og tilintetgjorde dig, skærmende Kerub, saa du ikke blev mellem Guds Sønner.

Iti kaadu ti inegosiom napnoka iti kinaranggas, isu a nagbasolka! Imbellengka a kas narugitan manipud iti bantay ti Dios ken dinadaelka, sika, kerubin a guardia, manipud kadagiti rumimatrimat a batbato.

17 Dit Hjerte hovmodede sig over din Skønhed, du satte din Visdom til paa Grund af din Glans. Jeg, slængte dig til Jorden og overgav dig til Konger, at de skulde nyde Skuet af dig.

Napalangguad ti pusom gapu iti kinapintasmo; dinadaelmo ti kinasiribmo gapu iti dayagmo! Impababaka iti daga! Insaadka iti sangoanan dagiti ari tapno makitadaka!

18 Med dine mange Misgerninger, ved din uredelige Handel vanhelligede du dine Helligdomme. Da lod jeg Ild bryde løs i din Midte, og den fortærede dig; jeg gjorde dig til Støv paa Jorden for alle, som saa dig.

Gapu kadagiti adu a basolmo ken ti panangluklukom iti pannakinegosiom, rinugitam dagiti nasantoan a lugarmo! Isu a nangparuarak iti apuy manipud kenka; uramennakanto daytoy. Pagbalinenkanto a dapu iti daga iti imatang dagiti amin a kumitkita kenka.

19 Alle blandt Folkeslagene, der kendte dig, stivnede af Skræk over dig; du blev en Rædsel, og borte er du for evigt.

Amin dagiti tattao a makaam-ammo kenka ket agpigergerto gapu iti butengda kenka; agbutengdanto, ket saankanton nga agbiag pay!'''

20 HERRENS Ord kom til mig saaledes:

Ket immay kaniak ti sao ni Yahweh a kunana,

21 Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Zidon og profeter imod det

“Anak ti tao, sumangoka iti Sidon ken agipadtoka a maibusor kenkuana!

22 og sig: Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Zidon, og herliggør mig paa dig; og du skal kende, at jeg er HERREN, naar jeg holder Dom over dig og viser min Hellighed paa dig.

Ibagam, 'Kastoy ti kuna ti Apo a ni Yahweh: Adtoy! Bumusorak kenka, O Sidon!” Ta mapadayawanakto iti tengngam ket maammoanto dagiti tattaom a siak ni Yahweh inton ukomenka. Maipakitanto a nasantaonak babaen kenka!

23 Jeg sender Pest over dig og Blod i dine Gader; ihjelslagne Mænd skal segne i din Midte for Sværd, der er rettet imod dig fra alle Sider; og du skal kende, at jeg er HERREN.

Mangiyegakto kenka iti didigra ken dara kadagiti kalsadam, ken mapasagto iti tengngam dagiti nasugatan. Inton umay ti kampilan a maibusor kenka manipud iti sadinoman, ket maammoamto a siak ni Yahweh!

24 Fremtidig skal der ikke være nogen Tidsel til at saare eller Torn til at stikke Israels Hus blandt alle dets Naboer, som nu haaner dem; og de skal kende, at jeg er den Herre HERREN.

Ket awanton ti makatudok ken nasakit a siit iti balay ti Israel manipud kadagiti amin nga adda iti aglawlawna a mangum-umsi kadagiti tattaona, ket maammoandanto a siak ti Apo a ni Yahweh!'

25 Saa siger den Herre HERREN: Naar jeg samler Israels Slægt fra de Folkeslag, de er spredt iblandt, vil jeg hellige mig paa dem for Folkenes Øjne, og de skal bo i deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob;

Kastoy ti kuna ti Apo a ni Yahweh, “Inton ummongek ti balay ti Israel manipud kadagiti nadumaduma a puli dagiti tattao a nakaiwarawaraanda, ken inton makita dagiti nasion a nasantoanak. Kalpasanna, agtaengdanto kadagiti daga nga intedko iti adipenko a ni Jacob!

26 de skal bo trygt deri, bygge Huse og plante Vingaarde, ja bo trygt, medens jeg holder Dom over alle dem, der haaner dem fra alle Sider; og de skal kende, at jeg er HERREN deres Gud.

Ket agnaeddanto kenkuana a sitatalged ket mangibangonda kadagiti balbalay, agmulada kadagiti ubas ken agnaedda a sitatalged inton ukomek dagiti amin a mangum-umsi kadakuada manipud iti sadinoman a lugar; ket maammoanda a siak ni Yahweh a Diosda!'”