Ezekiel 25

1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:

Naʻe toe hoko foki ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,

2 Menneskesøn, vend dit Ansigt imod Ammoniterne, profeter imod dem

“Foha ʻoe tangata, fakahanga ho mata ki he kau ʻAmoni, pea kikite kiate kinautolu;

3 og sig til dem: Hør den Herre HERRENS Ord: Saa siger den Herre HERREN: Fordi du raabte »Ha, ha!« over min Helligdom, da den vanhelligedes, og over Israels Land, da det lagdes øde, og over Judas Hus, da de vandrede i Landflygtighed,

Pea ke pehē ki he kau ʻAmoni, Fanongo mai ki he folofola ʻa Sihova ko e ʻOtua; ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; koeʻuhi naʻa ke fakamaʻitoʻa mai ki hoku fale tapu ʻi hono fakalieliaʻi; pea ki he fonua ʻo ʻIsileli ʻi hono fakalala; pea ki he fale ʻo Siuta ʻi hono ʻave ʻakinautolu ke fakapōpulaʻi;

4 se, derfor giver jeg dig i Eje til Østens Sønner; de skal opslaa deres Teltlejre og indrette deres Boliger i dig; de skal spise din Frugt og drikke din Mælk.

Vakai, ko ia ia te u tukuange ai koe ki he kakai hahake ke nau maʻu koe, pea te nau fokotuʻu honau nofoʻanga fakaʻeiʻeiki ʻiate koe; mo langa honau ngaahi fale ʻiate koe; te ne kai hoʻo fua, pea te nau inu hoʻo huʻahuhu.

5 Jeg gør Rabba til Græsgang for Kameler og Ammons Byer til Lejrsted for Smaakvæg; og I skal kende, at jeg er HERREN.

Pea te u ngaohi ʻa Lepaa ko e fale kāmeli, pea ko ʻAmoni ko e nofoʻanga ʻoe fanga sipi; pea te mou ʻilo ko Sihova au.

6 Thi saa siger den Herre HERREN: Fordi du klappede i Hænderne og stampede med Fødderne og med dyb Ringeagt godtede dig af Hjertet over Israels Land,

He ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; koeʻuhi kuo ke pasi ho nima, mo malaki ʻaki ho vaʻe, pea ke fiefia ʻi loto, ko e meʻa ʻi hoʻo fehiʻa lahi ki he fonua ʻo ʻIsileli;

7 se, derfor udrækker jeg Haanden imod dig og gør dig til Rov for Folkene; jeg udrydder dig af Folkeslagene, udsletter dig af Landene og tilintetgør dig; og du skal kende, at jeg er HERREN.

Vakai, ko ia ia te u mafao atu ai hoku nima kiate koe, pea te u tuku koe ke veteki ʻe he kakai hiteni; pea te u motuhi ʻakimoutolu mei he kakai, pea te u pule ke ke ʻosiʻosi mei he ngaahi fonua: Te u fakaʻauha koe; pea te ke ʻilo ko Sihova au.”

8 Saa siger den Herre HERREN: Fordi Moab siger: »Se, det er med Judas Hus som med alle de andre Folk!«

ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua: “Koeʻuhi ʻoku pehē ʻe Moape, pea mo Seia, Vakai, ʻoku tatau ʻae fale ʻo Siuta mo e hiteni kotoa pē;

9 se, derfor lægger jeg Moabs Skrænter aabne, saa Byerne gaar tabt fra dets ene Ende til den anden, Landets Pryd, Bet-Jesjimot, Ba'al-Meon og Kirjatajim.

Ko ia, vakai, Te u fakaava ʻae feituʻu ʻo Moape mei hono ngaahi kolo, ʻae kolo ʻoku ʻi he ngataʻanga ʻo hono fonua, ʻaia ko e ongoongolelei ʻoe fonua, ʻa Pete-Sesimote mo Pealimeoni, mo Kiliatemi,

10 Østens Sønner giver jeg det i Eje, for at det ikke mere skal ihukommes blandt Folkene.

Ki he kakai mei he potu hahake ke nau maʻu ia mo e kau ʻAmoni, koeʻuhi ke ʻoua naʻa toe manatuʻi ʻae kau ʻAmoni ʻi he ngaahi puleʻanga.

11 Jeg holder Dom over Moab; og de skal kende, at jeg er HERREN.

Pea te u fai ʻae tautea ki Moape pea te nau ʻilo ko Sihova au.”

12 Saa siger den Herre HERREN: Fordi Edom optraadte hævngerrigt mod Judas Hus og paadrog sig svar Skyld ved at hævne sig paa dem,

ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “Ko e meʻa kuo fai ʻe ʻItomi ki he fale ʻo Siuta ʻi heʻene tautea ia, pea kuo ne fai hala ʻaupito, mo fakafāsifasi ia kiate kinautolu;

13 derfor, saa siger den Herre HERREN: Jeg udrækker Haanden mod Edom og udrydder Folk og Fæ deraf og gør det øde; fra Teman til Dedan skal de falde for Sværdet.

Ko ia ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; Te u mafao atu foki ʻeau ʻa hoku nima ki ʻItomi, pea te u fakaʻosi mei ai ʻae tangata pea mo e manu; pea te u ngaohi ia ke lala ʻo fai mei Temani; pea ʻe hinga ʻi he heletā ʻakinautolu ʻoku ʻo Temani.

14 Jeg fuldbyrder min Hævn paa Edom ved mit Folk Israels Haand, og de skal handle med Edom efter min Vrede og Harme, og Edom skal kende min Hævn, lyder det fra den Herre HERREN.

Pea te u ʻai ke hilifaki ʻa hoku houhau ki ʻItomi ʻi he nima ʻo hoku kakai ko ʻIsileli; pea te nau fai ki ʻItomi ʻo hangē ko hoku houhau, pea fakatatau mo ʻeku tuputāmaki; pea te nau ʻilo ʻa hoku houhau,” ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.

15 Saa siger den Herre HERREN: Fordi Filisterne optraadte hævngerrigt og med Foragt i Hjertet tog Hævn og hærgede i endeløst Had,

ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “Koeʻuhi kuo fai fakafasifasi ʻae kau Filisitia, ʻonau fai ʻae tautea mo e loto fehiʻa, ke fakaʻauha ia ʻi he fehiʻa ʻe ʻikai ngata;

16 derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, jeg udrækker Haanden mod Filisterne og udrydder Kreterne, og jeg tilintetgør, hvad der er levnet ved Havets Strand.

Ko ia ʻoku pehē ai ʻe Sihova ko e ʻOtua; Vakai, te u mafao atu ʻeau hoku nima ki he kakai Filisitia, pea teu motuhi ʻae kakai Keliti, mo fakaʻauha ʻa hono toe ʻoku ʻi he matātahi.

17 Jeg tager vældig Hævn over dem og revser dem i Vrede; og de skal kende, at jeg er HERREN, naar jeg fuldbyrder min Hævn paa dem.

Pea te u fai ʻae totongi lahi kiate kinautolu mo e valoki kakaha; pea te nau ʻilo ko au ko Sihova, ʻo kau ka tuku atu hoku houhau kiate kinautolu.”