Ezekiel 24
1 HERRENS Ord kom i det niende Aar paa den tiende Dag i den tiende Maaned til mig saaledes:
HIKI mai la ka olelo a Iehova ia'u, i ka iwa o ka makahiki, i ka umi o ka malama, i ka la umi o ka malama, i mai la,
2 Menneskesøn, opskriv dig Navnet paa denne Dag, Dagen i Dag, thi netop i Dag har Babels Konge kastet sig over Jerusalem.
E ke keiki a ke kanaka, e kakau iho oe nou i ka inoa o ka la, o keia la no; ua hiki aku ke alii o Babulona ia Ierusalema i keia la.
3 Og tal i Lignelse til den genstridige Slægt og sig: Saa siger den Herre HERREN: Sæt Kedelen over, sæt den over; kom ogsaa Vand deri;
A e hai aku oe i ka olelo nane i ka ohana kipi, a e olelo aku ia lakou, Ke i mai nei Iehova ka Haku penei; E kau ae i ka ipu hoolapalapa, e kau ae, a e ninini hoi i ka wai iloko ona.
4 læg Kødstykker i, alle Haande gode Stykker, Kølle og Bov, fyld den med udsøgte Knogler;
E hoiliili oe i kona mau apana iloko ona, i na apana maikai hoi a pau, i ka uha, a me ka uhamua; a e hoopiha aku ia ia i na iwi i waeia.
5 tag af Hjordens bedste Dyr og læg en Stabel Brænde under den; kog Stykkerne, saa ogsaa Knoglerne koges ud!
E lawe i ka mea waeia o ka ohana, e hoopuu hoi i na iwi malalo iho ona, a e hoolapalapa lea, a e baila aku i na iwi maloko ona.
6 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen, den rustne Kedel, hvis Rust ikke er gaaet af. Stykke efter Stykke giver den fra sig; der kastes ikke Lod om dem;
Nolaila, ke i mai nei Iehova ka Haku penei; Anwe ke kulanakanhale koko, ka ipu baila o kona lepohao maloko, aole hoi i puka aku kona lepo mailoko aku ona! e lawe mai ia iwaho pakahi na apana, aole e haule ka pohaku-pu maluna ona.
7 thi Blodet er endnu midt i Byen; den hældte det paa den nøgne Klippe og udgød det ikke paa Jorden for at dække det med Muld.
No ka mea, aia maloko ona kona koko; ua kau aku oia ia maluna o ka pohaku, aole ia i ninini ia ia ma ka aina e uhi ia ia me ka lepo;
8 For at fremkalde Vrede, for at tage Hævn hældte jeg Blodet paa den nøgne Klippe uden at dække det.
I hoopii ae au i ka ukiuki a e hoopai hoi; ua kau aku au i kona koko maluna o ka pohaku i ole ia e uhiia.
9 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen! Nu vil ogsaa jeg gøre brændestabelen stor;
Nolaila, ke i mai nei Iehova ka Haku, Auwe ke kulanakauhale koko! e hana au i ka puu no ke ahi a nui.
10 hent brænde i Mængde, lad Ilden lue og Kødet blive mørt, hæld Suppen ud og lad Benene brændes
E hoopuu oe i ka wahie maluna, e kuni i ke ahi, e hoopau i ka io, e hookomo pono i ka mea ala, a e hoopauia na iwi i ke ahi.
11 og sæt Kedelen tom paa de glødende Kul, for at den kan blive saa hed, at Kobberet gløder og Urenheden smelter; Rusten skal svinde!
Alaila kau ae ia ia e hakahaka ana maluna o kona mau lanahu i wela ai ke keleawe ona a wela, i hooheheea kona lepo maloko ona, a e pau hoi kona lepo i ke ahi.
12 Møje har den kostet, men den megen Rust gik ikke af. I Ilden med Rusten!
He mea hooluhi kona lepo, aole hoi i puka aku kona lepo mailoko aku ona; a maloko no o ke ahi kona lepo.
13 Fordi du er uren af Utugt, fordi du ikke kom af med din Urenhed, skønt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, før jeg har kølet min Harme paa dig.
Aia iloko o kou haumia ana ka moe kolohe; a no ko'u hoomaemae ana ia oe, aole nae oe i maemae, nolaila aole oe e maemae e a hookau aku au i ko'u ukiuki a kau ia maluna o'u.
14 Jeg, HERREN, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiver det ikke, jeg skaaner ikke og angre ej heller; efter dine Veje og dine Gerninger vil jeg dømme dig, lyder det fra den Herre HERREN.
Na'u na Iehova i olelo, a e hiki mai no ia, a e hana aku no au; aole au e hoi hope, aole au e menemene, aole hoi au e huli ae; o like me kou mau aoao, a mamuli o kau hana ana, e hoopai ai lakou ia oe, wahi a Iehova ka Haku.
15 HERRENS Ord kom til mig saaledes:
Hiki mai la hoi ka olelo a Iehova ia'u, i mai la,
16 Menneskesøn! Se, jeg tager dine Øjnes Lyst fra dig ved en brat Død; men du skal ikke klage eller græde; du skal ikke fælde Taarer;
E ke keiki a ke kanaka, ke lawe nei au, ea, i ka mea aloha o kou mau maka ma ka hahau ana; aka, mai kanikau oe, aole hoi e uwe, aole hoi e kahe iho kou waimaka ilalo.
17 suk i Stilhed og hold ikke Døde klage, bind Huen paa og tag Sko paa Fødderne, tilhyl ikke dit Skæg og spis ikke Sørgebrød!
Waiho i ka auwe ana, aole e kanikau no na mea make, e kau ae hoi i kou papale hainaka maluna ou, a e hawele ae i kou mau kamaa ma kou mau wawae, aole hoi e uhi i kou mau lehulehe, aole hoi e ai i ka berena a kanaka.
18 Tal saa om Morgenen til Folket! — Saa døde min Hustru om Aftenen, og næste Morgen gjorde jeg, som mig var paalagt.
Pela, i olelo aku ai au i kanaka i kakahiaka; a i ke ahiahi, make iho ka'u wahine: a hana aku au i kakahiaka ae e like me ka mea i kanohaia mai ia'u.
19 Og da Folket sagde til mig: »Vil du ikke lade os vide, hvad det, du der gør, skal sige os?«
Ninau mai la hoi na kanaka ia'u, Aole anei oe e hai mai ia makou i ke ano o keia mau mea ia makou au e hana nei?
20 svarede jeg: »HERRENS Ord kom til mig saaledes:
Alaila hai aku au ia lakou, Ua hiki mai ka olelo a Iehova ia'u, i mai la,
21 Sig til Israels Hus: Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg vil vanhellige min Helligdom, eders Hovmods Stolthed, eders Øjnes Lyst, eders Sjæles Længsel; og de Sønner og Døtre, I lod tilbage, skal falde for Sværdet!
E olelo aku i ka ohana a Iseraela, Ke i mai nei Iehova ka Haku, penei; Eia hoi, e hoohaumia au i kuu keenakapu, i ko oukou mea nani e ikaika ai, ka mea makemake i ko oukou mau maka, o ka mea hoi a ko oukou uhane i menemene ai; a o na keiki kane a me na kaikamahine a oukou i koe ia oukou, e haule lakou i ka pahikaua.
22 Og I skal gøre, som jeg nu gør: I skal ikke tilhylle eders Skæg eller spise Sørgebrød;
A e hana oukou me ka'u i hana'i; aole oukou e uhi i ko oukou mau lehelehe, aole hoi o ai i ka berena a kanaka.
23 eders Huer skal blive paa Hovederne og eders Sko paa Fødderne; I skal ikke klage eller græde, men svinde hen i eders Synder og sukke for hverandre.
A e kau no ko oukou mau papale hainaka maluna o ko oukou mau poo, a me na kamaa o oukou ma ko oukou mau wawae: aole oukou e kanikau, aole hoi e uwe, aka, e olala ae oukou no ko oukou hewa, a e u ae hoi kekahi i kekahi.
24 Ezekiel skal være eder et Tegn; naar det sker, skal I gøre, som han gør; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN, «
A ua lilo hoi o Ezekiela i hoailona no oukou; e like me ka mea a pau ana i hana'i e hana aku ai oukou; a hiki mai ia mea, alaila e ike oukou, owau no o Iehova ka Haku.
25 Og du, Menneskesøn! Paa den Dag jeg tager deres Værn, deres herlige Fryd, deres Øjnes Lyst og deres Sjæles Længsel, deres Sønner og Døtre fra dem,
A o oe hoi, e ke keiki a ke kanaka, aole anei ia i ka la e lawe aku ai au mai o lakou aku i ko lakou ikaika, i ka lakou mea nani e olioli ai, ka mea minamina i ko lakou mau maka, a me ka mea e paulele ai ko lakou manao, na keiki kane a me na kaikamahine a lakou,
26 paa den Dag skal en Flygtning komme til dig og melde det for dine Ører;
A o ka mea pakele ia la, e hele mai no ia ia oe, e hookomo i ka lono i kou pepeiao e lohe ai?
27 paa den Dag skal din Mund aabnes, naar Flygtningen kommer, og du skal tale og ikke mere være stum; du skal være dem et Tegn; og de skal kende, at jeg er HERREN.
Ia la, e weheia kou waha i ka mea i pakele, a e olelo oe, aole hoi e kuli nou aku; a e lilo oe i hoailona no lakou; a e ike no lakou owau no Iehova ka Haku.
