Ezekiel 23
1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:
Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip xundaⱪ deyildi: —
2 Menneskesøn! Der var to Kvinder, Døtre af en og samme Moder.
I insan oƣli, bir anidin tuƣulƣan ikki ayal bar ikǝn;
3 De bolede i deres Ungdom i Ægypten: der krammedes deres Bryster, der krænkede man deres Jomfrubarm.
ular Misir zeminidǝ paⱨixilik ⱪilƣan; ular yaxliⱪta paⱨixilik ⱪilƣan; xu yǝrdǝ ularning kɵksiliri mijiⱪlinip, ⱪizliⱪ ǝmqǝk topqiliri silanƣan.
4 Den ældste hed Ohola, hendes Søster Oholiba. Og de blev mine og fødte Sønner og Døtre. Ohola er Samaria, Oholiba Jerusalem.
Ularning isimliri bolsa, qongining Oⱨolaⱨ, kiqikining Oⱨolibaⱨ idi; ular Meningki idi; ular oƣul-ⱪizlarni tuƣⱪan. Samariyǝ bolsa Oⱨolaⱨ, Yerusalem Oⱨolibaⱨdur.
5 Men i Stedet for at holde sig til mig bolede Ohola og var i Brynde for sine Elskere, Assurs Sønner, der nærmede sig hende
Oⱨolaⱨ Meningki bolƣan tǝⱪdirdimu yǝnǝ buzuⱪluⱪ ⱪilƣan — u axiⱪliriƣa, yǝni ⱪoxniliri bolƣan Asuriylǝrgǝ pǝs arzu-ⱨǝwǝslǝrdǝ bolƣan;
6 klædt i Purpur, Statholdere og Landshøvdinger, alle sammen smukke unge Mænd, Ryttere højt til Hest;
kɵk kiyim kiygǝn, ǝmǝldar-ⱨɵkümdarlar, ⱨǝmmisi kelixkǝn yigitlǝr, atⱪa mingǝn qǝwǝndazlar idi.
7 og hun gav dem sin bolerske Elskov, alle Assurs ypperste Sønner, og alle Vegne, hvor hun kom i Brynde, gjorde hun sig uren ved deres Afgudsbilleder.
U ɵz buzuⱪluⱪini ularning üstigǝ beƣixliƣan; ularning ⱨǝmmisi Asuriyǝning esilzadiliri idi; ɵz arzu-ⱨǝwǝslirini barliⱪ ⱪozƣatⱪanlar bilǝn wǝ ularning barliⱪ mǝbudliri bilǝn u ɵzini bulƣiƣan.
8 Men sin Bolen med Ægypterne opgav hun ikke, thi de hade ligget hos hende i hendes Ungdom; de havde skændet hendes Jomfrubarm og udøst deres bolerske Attraa over hende.
U yǝnila Misirda bolƣan paⱨixilikliridin waz kǝqmidi; qünki uning yaxliⱪida axu yǝrdikilǝr uning bilǝn billǝ yatti, ⱪizliⱪ kɵksilirini silap, ɵz buzuⱪluⱪlirini uning üstigǝ tɵkti.
9 Derfor gav jeg hende i hendes Elskeres, Assurs Sønners, Haand, for hvem hun var i Brynde;
Xunga Mǝn uni ɵz axnilirining, yǝni uning arzu-ⱨǝwǝslirini ⱪozƣatⱪan Asuriylǝrning ⱪoliƣa tapxurdum;
10 og de blottede hendes Blusel, tog hendes Sønner og Døtre og dræbte hende selv med Sværd, saa hun fik Vanry blandt Kvinder; saaledes fuldbyrdede de Dommen over hende.
ular uning nomusini axkarilap, uning oƣul-ⱪizlirini elip ketip, uni ⱪiliqlap ɵltürüwǝtti; u ayallar arisida [yaman] ataⱪⱪa ⱪaldi; uning üstigǝ ⱨɵküm qiⱪirilip jazalandi.
11 Det saa hendes Søster Oholiba, og dog kom hun i endnu værre Brynde og bolede endnu værre end Søsteren.
Uning singlisi Oⱨolibaⱨ buni kɵrüp turupmu, arzu-ⱨǝwǝsliridǝ ⱨǝdisidin tehimu buzuⱪ, paⱨixilikliri ⱨǝdisiningkidin kɵp bolup kǝtti.
12 Hun kom i Brynde for Assurs Sønner, Statholdere og Landshøvdinger, der nærmede sig hende herligt klædt, Ryttere højt til Hest, alle sammen smukke unge Mænd.
U ɵz ⱪoxniliri bolƣan Asuriylǝrgǝ pǝs arzu-ⱨǝwǝslǝrni ⱪozƣatⱪan; ular ǝmǝldar-ⱨɵkümdarlar, ⱨǝxǝmǝtlik sawut, formilarni kiygǝn, atⱪa mingǝn qǝwǝndazlar, ularning ⱨǝmmisi kelixkǝn yigitlǝr idi.
13 Og jeg saa, at hun blev uren; begge fulgte samme Vej.
Mǝn uning bulƣinip kǝtkǝnlikini kɵrdum; ular ikkilisi bir yolluⱪ idi.
14 Men hun drev sin Bolen videre endnu; thi da hun saa Mænd afbildede paa Muren, Billeder af Kaldæere, malet med rødt,
U uning paⱨixiliklirini axurdi; qünki u tamda pǝrǝng bilǝn sürǝtlǝngǝn adǝmlǝrni, yǝni Kaldiylǝrning rǝsimlirini kɵrdi;
15 med Bælte om Lænd og nedhængende Hovedbind, alle at se til som Høvedsmænd, en Afbildning af Babels Sønner, hvis Hjemstavn Kaldæa er,
ularning bǝlliri potilar bilǝn oralƣan, bexiƣa ⱪuyruⱪluⱪ sǝllilǝr kiyilgǝn; ularning ⱨǝmmisi lǝxkǝr bexidǝk, yǝni tuƣulƣan yurti Kaldiyǝdiki Babilliⱪlarning ⱪiyapitidǝ idi.
16 saa kom hun i Brynde for dem, saa snart hun fik Øje paa dem, og hun sendte Bud til dem i Kaldæa:
U xuan ularƣa ⱪarap ularning xǝⱨwaniy ⱨǝwsini ⱪozƣiƣan, xuning bilǝn ularni izdǝp Kaldiyǝgǝ ǝlqilǝrni ǝwǝtkǝn.
17 Og Babels Sønner gik ind til hende, laa hos hende i Elskov og gjorde hende uren ved deres Bolen; og hun blev uren ved dem, til hun følte Lede ved dem.
Xuning bilǝn Babilliⱪlar uningƣa, yǝni uning axniliⱪ orun-kɵrpilirigǝ yeⱪin kelip, uni ɵz zinaliri bilǝn bulƣiƣan; u ɵzini ular bilǝn billǝ bulƣiƣandin keyin ulardin bizar boldi.
18 Da hun havde aabenbaret sin bolerske Attraa og blottet sin Blusel, følte jeg Lede ved hende, som jeg var blevet led ved hendes Søster.
U ɵz buzuⱪluⱪlirini oquⱪ ⱪilip, nomusini axkarilixi bilǝn, jenim ⱨǝdisidin yirgǝngǝndǝk uningdinmu yirgǝndi.
19 Men hun drev sin Bolen videre endnu, idet hun kom sin Ungdoms Dage i Hu, da hun havde bolet i Ægypten,
Biraⱪ u yǝnǝ ɵzining yaxliⱪ künlirini, yǝni Misir zeminida buzuⱪluⱪ paⱨixilik ⱪilƣan künlirini esigǝ kǝltürüp ɵz buzuⱪluⱪlirini tehimu kɵpǝytti.
20 og hun kom i Brynde ved dets Bolere, der havde Kød som Æsler og var gejle som Hingste;
Uning ǝrliki exǝk mǝdǝkliridǝk, mǝniysi atlarningkidǝk bolƣan Babilning paⱨixiwaz ǝrkǝklirigǝ ⱪarap ⱨǝwǝsliri ⱪozƣaldi.
21 og hun optog sin Ungdoms Skændsel, dengang Ægypterne krænkede hendes Jomfrubarm og krammede hendes unge Bryster,
Sǝn yaxliⱪingdiki buzuⱪluⱪliringƣa, yǝni yaxliⱪingda Misirliⱪlarning ǝmqǝkliringni siliƣiniƣa yǝnǝ tǝxna bolup tǝlmürdung.
22 Derfor, Oholiba, saa siger den Herre HERREN: Jeg hidser dine Elskere paa dig, dem, du følte Lede ved, og fører dem mod dig fra alle Kanter,
Xunga, i Oⱨolibaⱨ, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar — Mana, Mǝn jening ⱨazir bizar bolƣan axniliringni ɵzünggǝ ⱪarxi ⱪozƣitimǝn, ularni sǝn bilǝn ⱪarxilixixⱪa ⱨǝmmǝ tǝripingdin elip kelimǝn;
23 Babels Sønner og alle Kaldæerne, Pekod, Sjoa og Koa og med dem alle Assurs Sønner, alle sammen smukke unge Mænd, Statholdere og Landshøvdinger, Høvedsmænd og navnkundige Mænd, alle højt til Hest;
Babilliⱪlar, barliⱪ Kaldiylǝr, Pekodlar, Xoalar, Koallar ⱨǝmdǝ Asuriylǝrning ⱨǝmmisini ular bilǝn tǝng ⱪozƣaymǝn; ularning ⱨǝmmisi kelixkǝn yigitlǝr, ǝmǝldar-ⱨɵkümdarlar, uluƣ bǝglǝr wǝ janablar, ⱨǝmmisi atⱪa mingǝn qǝwǝndazlardur;
24 og de skal komme imod dig med en Vrimmel af Vogne og Hjul og en Hærskare af Folkeslag; store og smaa Skjolde og Hjelme skal de rette imod dig fra alle Kanter. Jeg overlader dem Dommen, og de skal dømme dig efter deres Ret.
ular ⱪoral-yaraⱪlar, jǝng ⱨarwiliri, yük ⱨarwiliri ⱨǝm zor bir top hǝlⱪlǝr bilǝn sanga ⱪarxi qiⱪidu; ular ɵzlirini ⱨǝmmǝ tǝripingdǝ sipar-ⱪalⱪanlar wǝ dubulƣalarni kiyip sanga ⱪarxi sǝpras bolidu; bexingƣa qüxidiƣan tegixlik jazani ularƣa tapxurimǝn, ular ɵz ⱨɵkümliri boyiqǝ jazalaydu.
25 Jeg retter min Nidkærhed imod dig, og de skal handle med dig i Vrede; din Næse og dine Ører skal de skære af, dit Afkom skal falde for Sværdet; de skal tage dine Sønner og Døtre, og dit Afkom skal fortæres af Ild;
Mǝn muⱪǝddǝslikimdin qiⱪⱪan ƣǝzǝpni sanga ⱪaritimǝn; xuning bilǝn ular ⱪǝⱨr bilǝn seni bir tǝrǝp ⱪilidu. Ular sening burnung wǝ ⱪulaⱪliringni kesiwetidu; sǝndin ahirⱪi ⱪalƣanlar ⱪiliqlinidu; ular oƣul-ⱪizliringni elip ketidu, sǝndin yǝnila ⱪalƣanlar otta yutuwetilidu.
26 de skal rive Klæderne af dig og tage alle dine Smykker;
Ular sǝndin kiyim-keqǝkliringni eliwelip, güzǝl zibu-zinnǝtliringni bulaydu.
27 jeg gør Ende paa din Skændsel og din Bolen, som du hengav dig til i Ægypten, og du skal ikke mere løfte dit Blik til dem eller komme Ægypten i Hu.
Xuning bilǝn Mǝn sǝndǝ Misir zeminida baxlanƣan buzuⱪluⱪliringni wǝ paⱨixilikliringni tohtitimǝn; sǝn bu ixlarƣa yǝnǝ tǝlmürmǝysǝn, Misirni ⱪayta ǝslimǝysǝn.
28 Thi saa siger den Herre HERREN: Se, jeg giver dig i deres Haand, som du hader og ledes ved;
— Qünki Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn seni ɵzüng nǝprǝtlǝngǝnlǝrning ⱪoliƣa, yǝni jening yirgǝngǝnlǝrning ⱪoliƣa tapxurimǝn;
29 de skal handle med dig i Had og tage alt dit Gods og efterlade dig nøgen og bar, saa din bolerske Blusel blottes.
ular seni ɵqmǝnlik bilǝn bir tǝrǝp ⱪilip, barliⱪ ǝjirliringni elip ketip, seni tuƣma-yalingaq ⱪaldurup, paⱨixilikliringning nomusini axkarilaydu. Sǝn ǝllǝr bilǝn paⱨixilik ⱪilƣanliⱪing, ularning mǝbudliri bilǝn ɵzüngni bulƣiƣanliⱪing tüpǝylidin, sening buzuⱪluⱪliring ⱨǝm paⱨixilikliring bularni bexingƣa qüxürdi.
30 Det kan du takke din Skændsel og din Bolen for, thi du bolede med Folkene og gjorde dig uren med deres Afgudsbilleder.
31 Du vandrede i din Søsters Spor; derfor giver jeg dig hendes Bæger i Haanden.
Ⱨǝdǝngning yolida ɵzüng mangƣansǝn; xunga Mǝn uningdiki ⱪǝdǝⱨni sening ⱪolungƣimu tutⱪuzdum.
32 Saa siger den Herre HERREN: Du skal drikke af din Søsters Bæger, som er baade dybt og bredt; du skal blive til Latter og Spot; Bægeret rummer meget;
— Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Ⱨǝdǝngning ⱪǝdǝⱨini, qongⱪur wǝ qong bir ⱪǝdǝⱨni sǝnmu iqisǝn; sǝn rǝswa bolup mazaⱪ ⱪilinisǝn, qünki uning ⱨǝjimi qongdur;
33 det er fuldt af Beruselse og Stønnen, et Bæger med Gru og Rædsel er din Søster Samarias Bæger.
sǝn dǝⱨxǝtlik wǝ ⱨalakǝt ⱪǝdǝⱨi, yǝni ⱨǝdǝng Samariyǝning ⱪǝdǝⱨi bilǝn mǝstlik ⱨǝm dǝrd-ǝlǝmgǝ toldurulisǝn;
34 Du skal drikke det ud til sidste Draabe, gnave dets Skaar og sønderrive dine Bryster, saa sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN.
sǝn uni iqiwetip yǝnǝ yalaysǝn, ⱨǝtta uning parqilirinimu ƣajilaysǝn, andin kɵksiliringnimu yulup taxlaysǝn; qünki Mǝn xundaⱪ sɵz ⱪildim, dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
35 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, skal du bære Følgen af din Skændsel og Bolen.
Xuning üqün Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Qünki sǝn Meni untup arⱪangƣa taxliwǝtkǝnliking üqün, xunga ɵz buzuⱪluⱪung ⱨǝm paⱨixilikliringning jazasini kɵtürisǝn.
36 Og HERREN sagde til mig: Menneskesøn! Vil du dømme Ohola og Oholiba, saa forehold dem deres Vederstyggeligheder,
Wǝ Pǝrwǝrdigar manga mundaⱪ dedi: — I insan oƣli, sǝn Oⱨolaⱨ wǝ Oⱨolibamaⱨ üstigǝ ⱨɵküm qiⱪiramsǝn? Əmdi ularƣa ɵz yirginqlik ⱪilmixlirini ayan ⱪilip kɵrsǝtkin.
37 at de horede og har Blod paa Hænderne; de horede med deres Afgudsbilleder, og til Føde for dem lod de Børnene, de fødte mig, gaa igennem Ilden.
Qünki ular buzuⱪluⱪ ⱪildi; ⱪolliri ⱪan boldi; ular ɵz butliri bilǝn buzuⱪluⱪ ⱪilip, uning üstigǝ Manga tuƣⱪan ɵz balilirini ularning ozuⱪi süpitidǝ ⱪurbanliⱪ ⱪilip ɵtküzüp beƣixlidi.
38 Fremdeles har de gjort mig dette: De har gjort min Helligdom uren og vanhelliget mine Sabbater;
Uning üstigǝ ular Manga xundaⱪ ix ⱪilƣanki, ohxax bir kündǝ ular Mening muⱪǝddǝs jayimni bulƣap, «xabat kün»lirimni buzƣan.
39 endog samme Dag de havde slagtet deres Børn til Afgudsbillederne, kom de til min Helligdom og vanhelligede den. Sandelig, saaledes gjorde de i mit Hus.
Qünki ular ɵz balilirimni butliriƣa soyƣan qaƣda, ular ohxax bir kündǝ muⱪǝddǝs jayimni bulƣaxⱪa kirdi; mana, ular Mening ɵyüm otturisida xundaⱪ ⱪilƣan.
40 Ja, for Mænd, som kom langvejs fra, straks der var sendt dem Bud, badede du dig, sminkede du dine Øjne og tog dine Smykker paa;
Uning üstigǝ adǝmlǝrni yiraⱪtin qaⱪirdi, ularni elip kelixkǝ ǝlqi ǝwǝtti; mana, ular kǝldi; sǝn ularni dǝp yuyunup, kɵz-ⱪaxliringƣa osma ⱪoyup, ɵzüngni zibu-zinnǝtlǝr bilǝn pǝrdazliding;
41 og du satte dig paa et prægtigt Leje, og foran det dækkedes et Bord, paa hvilket du satte min Røgelse og min Olie.
ⱨǝxǝmǝtlik bir diwanda olturdung, uning aldiƣa üstigǝ Mening huxbuyum ⱨǝm zǝytun meyim ⱪoyulƣan dastihanni ⱪoydung;
42 Og det ligefrem larmede hos Søstrene; saa mange Mænd kom der fra Ørkenen; og de lagde Spange om deres Arme og satte en herlig Krone paa deres Hoved.
ƣǝmsiz yürgǝn bir top kixilǝrning awazi uningda anglandi; qüprǝndǝ adǝmlǝr bilǝn billǝ qɵl-bayawandin Sebaiylarmu elip kelindi; ular [ⱨǝdǝ-singilning] ⱪolliriƣa bilǝzüklǝr, bexiƣa qirayliⱪ tajlarni saldi.
43 Saa sagde jeg: Saaledes har de horet, paa Skøgevis har de bolet.
Əmdi Mǝn zina-buzuⱪluⱪlar bilǝn uprap ⱪeriƣan paⱨixǝ toƣruluⱪ: «Ular ǝmdi uning bilǝn buzuⱪluⱪ ⱪiliwǝrsun; qünki u ⱨǝⱪiⱪǝtǝn [paⱨixǝ]» — dedim.
44 Man gik ind til dem som til en Skøge; saaledes gik man ind til Ohola og Oholiba og øvede Skændsel.
— Xuning bilǝn ular paⱨixǝ ayalƣa yeⱪinlaxⱪandǝk uningƣa yeⱪin berip billǝ yatti; ular xundaⱪ ⱪilip Oⱨolaⱨ wǝ Oⱨolibamaⱨ bu ikki buzuⱪ ayalƣa yeⱪinlixip billǝ yatti.
45 Uvildige Mænd skal dømme dem efter Ægteskabsbryderskers og Morderskers Ret; thi de horede og har Blod paa Hænderne.
Biraⱪ ⱨǝⱪⱪaniy adǝmlǝr ularni zinahor ayallarni wǝ ⱪan tɵkküqi ayallarni jazaliƣanƣa ohxax, ularning üstigǝ ⱨɵküm qiⱪirip jazalaydu; qünki ular zinahor ayallar, ularning ⱪolliri ⱪandur.
46 Thi saa siger den Herre HERREN: En Forsamling skal sammenkaldes imod dem, og de skal gives hen til at mishandles og udplyndres;
Qünki Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Bir top adǝmlǝrni ularƣa ⱪarxi qiⱪirip elip kelimǝn, ularni ⱨǝryanƣa ⱨǝydiwetixkǝ wǝ bulangqiliⱪ ⱪilixⱪa tapxurimǝn.
47 Forsamlingen skal stene dem og hugge dem sønder og sammen med Sværd; deres Sønner og Døtre skal man dræbe, og deres Huse skal man brænde.
Bu top kixilǝr ularni taxlar bilǝn qalma-kesǝk ⱪilip, ⱪiliqliri bilǝn qepip soyidu; ular ularning oƣul-ⱪizlirini ɵltüridu, ɵylirini ot bilǝn kɵydüriwetidu.
48 Jeg gør Ende paa Skændselen i Landet, og alle Kvinder skal lade sig advare derved og ikke efterligne eders Skændsel.
Xuning bilǝn Mǝn zemindǝ buzuⱪluⱪⱪa hatimǝ berimǝn; xuning bilǝn barliⱪ ayallar silǝrdin sawaⱪ elip silǝrning buzuⱪluⱪliringni dorimaydu.
49 Man skal lade eders Skændsel komme over eder, og I skal bære Følgen af de Synder, I gjorde med eders Afgudsbilleder; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN.
Ular buzuⱪluⱪungni ɵz bexingƣa ⱪayturup qüxüridu, wǝ silǝr mǝbudliringlarƣa qetixliⱪ bolƣan gunaⱨlarni kɵtürisilǝr; silǝr Mening Rǝb Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetisilǝr.
