< Ezekiel 23 >

1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:
BOEIPA ol te kai taengla ha pawk tih,
2 Menneskesøn! Der var to Kvinder, Døtre af en og samme Moder.
“Hlang capa aw, manu pakhat kah a canu huta panit om.
3 De bolede i deres Ungdom i Ægypten: der krammedes deres Bryster, der krænkede man deres Jomfrubarm.
Tedae a camoe lamloh pahoi cukhalh rhoi tih Egypt ah cukhalh rhoi. A rhangsuk te a duep rhoi tih a cuemnah sukbam te hnap a saii.
4 Den ældste hed Ohola, hendes Søster Oholiba. Og de blev mine og fødte Sønner og Døtre. Ohola er Samaria, Oholiba Jerusalem.
A ming ah a ham te Oholah tih a mana te Oholibah ni. Ka taengah a om rhoi hatah canu capa a sak rhoi tih a ming ah Samaria Oholah neh Jerusalem Oholibah la om.
5 Men i Stedet for at holde sig til mig bolede Ohola og var i Brynde for sine Elskere, Assurs Sønner, der nærmede sig hende
Oholah he kai hmanah cukhalh tih a lungnah khoyoei Assyria taengah pumben coeng.
6 klædt i Purpur, Statholdere og Landshøvdinger, alle sammen smukke unge Mænd, Ryttere højt til Hest;
Rhalboei rhoek kah pueinak thim neh, ukkung tongpang naidoeh rhoek, amih marhang dongah aka ngol khaw marhang caem boeih ni.
7 og hun gav dem sin bolerske Elskov, alle Assurs ypperste Sønner, og alle Vegne, hvor hun kom i Brynde, gjorde hun sig uren ved deres Afgudsbilleder.
Amih taengkah a cukhalhnah te amih Assyria koca kah hlangrhoei boeih taengah a paek uh tih amih kah mueirhol cungkuem neh aka pumben boeih taengah poeih uh.
8 Men sin Bolen med Ægypterne opgav hun ikke, thi de hade ligget hos hende i hendes Ungdom; de havde skændet hendes Jomfrubarm og udøst deres bolerske Attraa over hende.
Egypt lamkah a cukhalhnah te toeng pawt tih a camoe pueng ah anih te a ih puei uh. Amih taengah ah a cuemnah sukbam te a saii tih a cukhalhnah te amah soah a hawk uh.
9 Derfor gav jeg hende i hendes Elskeres, Assurs Sønners, Haand, for hvem hun var i Brynde;
Te dongah anih te a lungnah kut a pumben Assyria ca rhoek kut ah ka paek.
10 og de blottede hendes Blusel, tog hendes Sønner og Døtre og dræbte hende selv med Sværd, saa hun fik Vanry blandt Kvinder; saaledes fuldbyrdede de Dommen over hende.
Amih loh a capa rhoek neh a canu kah a yah te a poelyoe uh. A khuen uh tih anih te cunghang neh a ngawn uh. Te dongah huta khuiah a ming om tih tholhphu te anih soah a suk uh.
11 Det saa hendes Søster Oholiba, og dog kom hun i endnu værre Brynde og bolede endnu værre end Søsteren.
A mana Oholibah loh a hmuh vaengah a cuknah dongah poci ngai tih a cukhalhnah neh a maya kah pumyoihnah lakah nah.
12 Hun kom i Brynde for Assurs Sønner, Statholdere og Landshøvdinger, der nærmede sig hende herligt klædt, Ryttere højt til Hest, alle sammen smukke unge Mænd.
Assyria hlang rhoek neh pueinak aka soep ukkung hmaiben, amih boeih tongpang naidoeh, marhang dongah aka ngol marhang caem kah rhalboei te a pumben.
13 Og jeg saa, at hun blev uren; begge fulgte samme Vej.
Te dongah longpuei pakhat ah a boktlap la a poeih uh te ka hmuh.
14 Men hun drev sin Bolen videre endnu; thi da hun saa Mænd afbildede paa Muren, Billeder af Kaldæere, malet med rødt,
Tedae a cukhalhnah te a koei tih hlang a hmuh te pangbueng dongah a vuel. Khalden, Khalden kah mueihlip tah pangcik neh a tarhit pah.
15 med Bælte om Lænd og nedhængende Hovedbind, alle at se til som Høvedsmænd, en Afbildning af Babels Sønner, hvis Hjemstavn Kaldæa er,
A cinghen ah hailaem phaivaep neh a lu kah lupong khaw cawklawih. Amih boeilu boeih kah a mueimae he a pacaboeina khohmuen kah Khalden Babylon ca phek ni.
16 saa kom hun i Brynde for dem, saa snart hun fik Øje paa dem, og hun sendte Bud til dem i Kaldæa:
A mik dongah a mueimae dongah amih te a pumben a pumben tih Khalden kah amih taengah puencawn te a tueih.
17 Og Babels Sønner gik ind til hende, laa hos hende i Elskov og gjorde hende uren ved deres Bolen; og hun blev uren ved dem, til hun følte Lede ved dem.
Te vaengah Babylon ca rhoek tah a taengkah a hlo thingkong dongla ha pawk tih anih te amih cukhalhnah neh a poeih uh. Amih loh a poeih daengah a hinglu te amih taeng lamloh a hoeng.
18 Da hun havde aabenbaret sin bolerske Attraa og blottet sin Blusel, følte jeg Lede ved hende, som jeg var blevet led ved hendes Søster.
A cukhalhnah a poelyoe tih a yah a hliphen. Ka hinglu loh a maya a moeng bangla anih taeng lamloh ka hinglu a hoeng.
19 Men hun drev sin Bolen videre endnu, idet hun kom sin Ungdoms Dage i Hu, da hun havde bolet i Ægypten,
A camoe tue vaengah Egypt khohmuen ah a cukhalh thoelh ham nim te a cukhalhnah loh ping.
20 og hun kom i Brynde ved dets Bolere, der havde Kød som Æsler og var gejle som Hingste;
A taengcaeh rhoek hnukah pumben. Amih saa tah laak saa tih amih yangtui tah marhang yangtui pawn ni.
21 og hun optog sin Ungdoms Skændsel, dengang Ægypterne krænkede hendes Jomfrubarm og krammede hendes unge Bryster,
Na camoe kah khonuen rhamtat te na hue vaengah na camoe kah rhangsuk neh na sukbam Egypt ah na duep.
22 Derfor, Oholiba, saa siger den Herre HERREN: Jeg hidser dine Elskere paa dig, dem, du følte Lede ved, og fører dem mod dig fra alle Kanter,
Te dongah Oholibah aw, ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Kai loh nang taengkah na lungnah te ka haeng coeng ne. Na hinglu lohamih te a moeng dae amih te a kaepvai lamloh nang taengla kang khuen ni.
23 Babels Sønner og alle Kaldæerne, Pekod, Sjoa og Koa og med dem alle Assurs Sønner, alle sammen smukke unge Mænd, Statholdere og Landshøvdinger, Høvedsmænd og navnkundige Mænd, alle højt til Hest;
Babylon ca rhoek neh Pekod Khalden boeih khaw, Shoa neh Koa, amih taengkah Assyria koca boeih, rhalboei naidoeh tongpang neh amih boeilu ukkung boeih khaw marhang dongah aka ngol la boeih a khue uh.
24 og de skal komme imod dig med en Vrimmel af Vogne og Hjul og en Hærskare af Folkeslag; store og smaa Skjolde og Hjelme skal de rette imod dig fra alle Kanter. Jeg overlader dem Dommen, og de skal dømme dig efter deres Ret.
Nang taengah leng neh humhae cungpoel khaw, pilnam hlangping te photlinglen neh photlingca neh lumuek neh ha pawk uh vetih na kaepvai ah a khueh uh ni. Amih mikhmuh ah laitloeknah kang khueh vetih amih kah laitloeknah neh nang lai kan tloek ni.
25 Jeg retter min Nidkærhed imod dig, og de skal handle med dig i Vrede; din Næse og dine Ører skal de skære af, dit Afkom skal falde for Sværdet; de skal tage dine Sønner og Døtre, og dit Afkom skal fortæres af Ild;
Ka thatlainah he nang taengah kam paek vetih nang te kosi neh n'saii uh ni. Na hnarhong neh na hna te han hlap uh vetih na hmailong ah cunghang loh a cungku sak ni. Na capa neh na canu a khuen uh vetih na hmailong ah hmai loh a hlawp uh ni.
26 de skal rive Klæderne af dig og tage alle dine Smykker;
Nang te na himbai ham pit uh vetih na boeimang hnopai khaw han loh uh ni.
27 jeg gør Ende paa din Skændsel og din Bolen, som du hengav dig til i Ægypten, og du skal ikke mere løfte dit Blik til dem eller komme Ægypten i Hu.
Te vaengah nang lamkah na khonuen rhamtat neh Egypt khohmuen lamkah na thurha te ka kangkuen sak ni. Te daengah ni amih soah mik na huel pawt vetih Egypt khaw koep na poek pawt eh.
28 Thi saa siger den Herre HERREN: Se, jeg giver dig i deres Haand, som du hader og ledes ved;
Te dongah ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Kai loh nang te rhoek kut ah kan tloeng coeng ne. Te rhoek kut te na hmuhuet tih na hinglu loh amih te a moeng dae ta.
29 de skal handle med dig i Had og tage alt dit Gods og efterlade dig nøgen og bar, saa din bolerske Blusel blottes.
Hmuhuetnah neh nang te n'saii uh vetih na thaphu boeih han loh uh ni. Nang te pumtling neh yangyal la n'hnoo uh vetih na yah neh pumyoihnah, na khonuen rhamtat neh na cukhalhnah a hliphen ni.
30 Det kan du takke din Skændsel og din Bolen for, thi du bolede med Folkene og gjorde dig uren med deres Afgudsbilleder.
Namtom hnukah na cukhalh tih amih kah mueirhol neh na poeih uh dongah ni te rhoek te nang soah a saii.
31 Du vandrede i din Søsters Spor; derfor giver jeg dig hendes Bæger i Haanden.
Na maya kah longpuei ah na pongpa dongah a boengloeng te nang kut ah kam paek ni.
32 Saa siger den Herre HERREN: Du skal drikke af din Søsters Bæger, som er baade dybt og bredt; du skal blive til Latter og Spot; Bægeret rummer meget;
Ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Na maya boengloeng te ki na ok vaengah nueihcil la om mungkung vetih tamdaengnah te muep eal ni.
33 det er fuldt af Beruselse og Stønnen, et Bæger med Gru og Rædsel er din Søster Samarias Bæger.
Rhuihahnah neh kothae, na maya Samaria kah imsuep boengloeng neh khopong boengloeng na hah bitni.
34 Du skal drikke det ud til sidste Draabe, gnave dets Skaar og sønderrive dine Bryster, saa sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN.
Te te na ok tih na caep phoeiah a paikaek te na cilh vetih na rhangsuk na phuet ni. Ka Boeipa Yahovah kamah loh olphong ka thui coeng.
35 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, skal du bære Følgen af din Skændsel og Bolen.
Te dongah ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Kai nan hnilh tih na nam la kai nan rhoe dongah namah loh namah kah khonuen rhamtat neh na cukhalhnah te khaw phuei laeh,” a ti.
36 Og HERREN sagde til mig: Menneskesøn! Vil du dømme Ohola og Oholiba, saa forehold dem deres Vederstyggeligheder,
Te phoeiah BOEIPA loh kai taengah, “Hlang capa aw, Oholah neh Oholibah te lai na tloek tih amih rhoi kah tueilaehkoi te amih rhoi taengah na thui aya?
37 at de horede og har Blod paa Hænderne; de horede med deres Afgudsbilleder, og til Føde for dem lod de Børnene, de fødte mig, gaa igennem Ilden.
Samphaih uh tih a kut ah thii kap. A mueirhol neh samphaih uh tih kai ham a sak a ca rhoek pataeng amih taengah toihthing bangla a cum uh.
38 Fremdeles har de gjort mig dette: De har gjort min Helligdom uren og vanhelliget mine Sabbater;
Kai taengah a saii rhoi he khaw te khohnin ah ka rhokso ni a poeih rhoi tih ka Sabbath ni a poeih rhoi.
39 endog samme Dag de havde slagtet deres Børn til Afgudsbillederne, kom de til min Helligdom og vanhelligede den. Sandelig, saaledes gjorde de i mit Hus.
Te vaengah a ca rhoek te a mueirhol ham a ngawn uh tih te khohnin ah ka rhokso te poeih ham a kun thil uh. Te dongah ka im khui ah a saii uh tangkhuet he.
40 Ja, for Mænd, som kom langvejs fra, straks der var sendt dem Bud, badede du dig, sminkede du dine Øjne og tog dine Smykker paa;
Amih taengah puencawn la a tueih tih khohla bangsang lamloh aka pawk hlang ham pataeng khaw a tueih thiluh. Ha pawk uh vaengah tuihlu lamtah na mik duum ne. Te phoeiah cangen te oi ne.
41 og du satte dig paa et prægtigt Leje, og foran det dækkedes et Bord, paa hvilket du satte min Røgelse og min Olie.
Khuehtawn thingkong dongah na ngol tih a mikhmuh ah caboei a phaih. Kai kah bo-ul neh ka situi tah amah dongah na khueh van.
42 Og det ligefrem larmede hos Søstrene; saa mange Mænd kom der fra Ørkenen; og de lagde Spange om deres Arme og satte en herlig Krone paa deres Hoved.
A kaepvai hlangping kah thayoeituipan ol neh bitun tongpa khuikah hlang khaw, khosoek lamkah yumii, yumii khaw hang khuen. Te vaengah a kut dongkah khungpak neh a lu dongah boeimang rhuisam a khuem uh.
43 Saa sagde jeg: Saaledes har de horet, paa Skøgevis har de bolet.
Te vaengah, 'Samphaihnah neh rhuem coeng tih anih ham tah a cukhalhnah dongah cukhalh la cukhalh laeh saeh,’ ka ti.
44 Man gik ind til dem som til en Skøge; saaledes gik man ind til Ohola og Oholiba og øvede Skændsel.
Pumyoi nu taengah aka kun bangla anih te a paan uh. Te dongah khonuen rhamtat nu Oholah taeng neh Oholibah taengla pawk uh tangkhuet.
45 Uvildige Mænd skal dømme dem efter Ægteskabsbryderskers og Morderskers Ret; thi de horede og har Blod paa Hænderne.
Tedae amih hlang dueng loh amih te samphaih laitloeknah neh thii hawk kah laitloeknah dongah lai a tloek uh ni. Amih te samphaih uh tih a kut ah thii kap.
46 Thi saa siger den Herre HERREN: En Forsamling skal sammenkaldes imod dem, og de skal gives hen til at mishandles og udplyndres;
Ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Amih te hlangping paan sak lamtah amih te ngaihuetnah neh maeh la pae.
47 Forsamlingen skal stene dem og hugge dem sønder og sammen med Sværd; deres Sønner og Døtre skal man dræbe, og deres Huse skal man brænde.
Amih te hlangping loh lungto neh dae saeh lamtah amih te a cunghang neh hum saeh. A ca tongpa rhoek neh a ca huta rhoek te a ngawn pah vetih a im te hmai neh a hoeh uh ni.
48 Jeg gør Ende paa Skændselen i Landet, og alle Kvinder skal lade sig advare derved og ikke efterligne eders Skændsel.
Tedae khohmuen kah na khonuen rhamtat te ka paa sak daengah ni huta boeih te thuituen uh vetih nangmih kah khonuen rhamtat bangla a saii uh pawt eh.
49 Man skal lade eders Skændsel komme over eder, og I skal bære Følgen af de Synder, I gjorde med eders Afgudsbilleder; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN.
Nangmih kah khonuen rhamtat te namamih soah han tloeng vetih na mueirhol tholhnah khaw na phueih ni. Te vaengah ka Boeipa Yahovah kamah he nan ming uh bitni.

< Ezekiel 23 >