Ezekiel 22

1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:

Wach Jehova Nyasaye nobirona kama:

2 Du Menneskesøn! Vil du dømme Blodbyen? Saa forehold den alle dens Vederstyggeligheder

“Wuod dhano, donge dingʼadni Jerusalem bura? Donge dingʼadni dala maduongʼ michwere remoni bura? Ka inyalo timo kamano to chome tir gi timbene mamono duto

3 og sig: Saa siger den Herre HERREN: Ve Byen, der udøser Blod i sin Midte, for at dens Time skal komme, og laver sig Afgudsbilleder for at gøre sig uren.

kendo iwachne ni: ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Yaye dala maduongʼ makelo ni en owuon chandruok kuom chwero remo e dier joge, kendo dwanyore owuon kuom loso nyiseche manono,

4 Ved dine egne Folks Blod, som du har udgydt, har du paadraget dig Skyld, og ved de Afgudsbilleder du har lavet, er du blevet uren; du har bragt din Time nær og hidført dine Aars Frist. Derfor gør jeg dig til Haan for Folkene og til Spot for alle Lande;

isedoko jaketho nikech remo misechwero, kendo isedoko mogak nikech nyiseche miseloso. Isemiyo ndaloni odoko machwok, kendo giko mar ndalo midakgo e piny osechopo. Kuom mano, abiro miyo idoko gima ogendini mamoko jaro kendo abiro miyo pinje duto nyieri.

5 fra nær og fjern skal man spotte dig, du, hvis Navn er skændet, og som er fuld af Larm.

Joma odak machiegni kod joma odak mabor kodi biro jari, yaye in dala maduongʼ ma humbe rach, kendo mopongʼ gi koko.

6 Se, Israels Fyrster optræder hver og een egenmægtigt i dig og udøser Blod.

“‘Neye kaka jotend Israel modak e dieru konyore gi tekogi mar chwero remo.

7 Fader og Moder ringeagtes, den fremmede undertrykkes i dig, den faderløse og Enken lider Uret.

Isejwangʼo wuone gi mine marach; ithiro jopinje mamoko modak e dieru; nyithind kiye gi mon ma chwogi otho bende isando.

8 Mine hellige Ting agter du ringe og vanhelliger mine Sabbater.

Isechayo giga maler moket tenge ne tichna kendo isedwanyo Sabato maga.

9 Du har Æreskændere i din Midte, som bagtaler, saa der udøses Blod, og Folk, som spiser paa Bjergene. Utugt gaar i Svang i din Midte;

Idak gi acheje moikore ne chwero remo, kaachiel gi joma chiemo ewi gode mitime lisweche, kod joma timo timbe ma ok owinjore.

10 i dig blottes Faderens Skam, og Kvinder krænkes i deres Urenheds Tid.

Idak gi joma terore gi mond wuonegi; kendo joma riwore gi mon mantiere e kindegi mag neno malo kendo mogak.

11 Man øver Vederstyggelighed mod sin Næstes Hustru, man gør sin Sønnekone uren ved Utugt, man skænder i dig sin kødelige Søster.

Nitie chwo modak kodi matimo tim mamono ka giterore gi monde ji, nyaka mond yawuotgi kendo gi nyiminegi hie, ma nyathi wuon mare.

12 I dig tager man Gave for at udøse Blod; du tager Aager og Opgæld, voldelig øver du Svig mod din Næste; og mig glemmer du, lyder det fra den Herre HERREN.

Idak gi joma oyie kawo asoya mondo gichwer remo; umayo ji kendo ukawo ohala malangʼ kuom gik muholo ji; kendo kuom wuochu mokalo tongʼ, uwuondo joweteu kumayogi marach. Kendo wiu osewil koda, an Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto ema asewacho kamano.

13 Men se, jeg slaar Hænderne sammen over den uredelige Vinding, du har skaffet dig, og over det Blod, der er udøst i dig.

“‘Asingora adier ni abiro rieyo bada mi akumu kuom ohala museyudo e yo ma ok kare, kendo kuom remo musechwero e dieru.

14 Kan dit Hjerte holde Stand, kan dine Hænder være faste i de Dage, da jeg tager fat paa dig? Jeg, HERREN, har talet, og jeg fuldbyrder det.

Bende chir ma un-go sani biro siko, kata bedeu bende biro siko kotegno, chiengʼ ma anabi mondo akumu? An Jehova Nyasaye ema asewacho kendo abiro timo kamano.

15 Jeg vil sprede dig blandt Folkene og udstrø dig i Landene og tage din Urenhed fra dig;

Abiro keyou e dier ogendini mi ateru e pinje mopogore opogore; bende abiro neno ni gak mugakgo orumo.

16 jeg vil lade mig vanære ved dig for Folkenes Øjne; og du skal kende, at jeg er HERREN.

Ka osejaru e dier ogendini, eka unungʼe ni An e Jehova Nyasaye.’”

17 Og HERRENS Ord kom til mig saaledes:

Eka wach Jehova Nyasaye nobirona kama:

18 Menneskesøn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de er alle blevet Kobber, Tin, Jern og Bly i Smelteovnen; Sølvslagger er de blevet.

“Wuod dhano, dhood Israel osedoko chuoth fedha e nyima; giduto gin kaka gik maonge tich modongʼ bangʼ lenyo mula, kata nyinyo, kata fedha, kata chuma, kata kendo miwangʼoe gigo. Giduto gin mana chwodho mag fedha.

19 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Fordi I alle er blevet til Slagger, derfor vil jeg samle eder i Jerusalem;

Kuom mano, ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: ‘Nikech un duto usedoko chuoth fedha, abiro chokou kaachiel nyaka Jerusalem.

20 som man samler Sølv, Kobber, Jern, Bly og Tin i en Smelteovn og blæser til Ilden for at smelte det, saaledes vil jeg i min Vrede og Harme samle eder og kaste eder ind og smelte eder;

Mana kaka ji choko fedha, mula, chuma kod nyinyo mopogore opogore e karaya mondo olenygi gi mach mager e kendo, e kaka abiro chokou ka iya owangʼ kendo ka an gi mirima mager mi aketu ei dala maduongʼ kendo atieku kanyo.

21 jeg vil samle eder og blæse min Vredes Ild op imod eder, saa I smeltes deri.

Abiro chokou kendo abiro riembou gi mirimba mager, mi unuleny nono ka un e iye.

22 Som Sølv smeltes i Smelteovnen, skal I smeltes deri; og I skal kende, at jeg, HERREN, har udøst min Vrede over eder.

Kaka ilenyo fedha e kendo, e kaka un bende nolenyu kuom mach, kendo unungʼe ni an Jehova Nyasaye ema aseolo mirimba mager kuomu.’”

23 Og HERRENS Ord kom til mig saaledes:

Wach Jehova Nyasaye nobirona kama:

24 Menneskesøn, sig til Landet: Du er et Land, der ikke faar Regn og Byger paa Vredens Dag,

“Wuod dhano, wach ni piny ni, ‘In piny mapok oneno koth kata nyidho gi wangʼe e kinde mane akelo mirimba.’

25 hvis Fyrster er som brølende Løver paa Rov; de tilintetgør Sjæle, tilriver sig Gods og Guld, gør mange til Enker deri.

Nitiere kit winjruok marach e kind jotelo manie pinyno machalo mana gi sibuor maruto to kidho le momako; ginego ji, gimayo ji mwandugi gi gig-gi mabeyo kendo gimiyo mon mangʼeny doko mon ma chwogi otho.

26 Præsterne øver Vold mod min Lov, vanhelliger mine hellige Ting og gør ikke Skel mellem det, der er helligt, og det, der ikke er helligt, lærer ikke Forskel mellem rent og urent og lukker Øjnene for mine Sabbater, saa jeg er blevet vanhelliget iblandt dem.

Jonabi mage ketho chikena kendo dwanyo giga maler; ok gine pogruok manie kind gik maler gi gik mamoko; gipuonjo ni onge pogruok manie kind gik ma ok ler gi gik maler; kendo gidino wengegi ni rito Sabato maga, momiyo koro nyinga ok mi duongʼ e diergi.

27 Fyrsterne er som Ulve paa Rov: de er ivrige efter at udøse Blod og tilintetgøre Menneskeliv for at skaffe sig Vinding.

Jotelo mag pinyno chalo ondiegi makidho le ma gimako; gichwero remo kendo ginego ji mondo owenigi thuolo mar yudo ohala e yor mecho.

28 Profeterne stryger over med Kalk, idet de skuer Tomhed og varsler Løgn og siger: »Saa siger den Herre HERREN!« uden at HERREN har talet.

Jonabi mage to umo timbegi gi fweny mag miriambo kod gagi mag wuond. Giwacho ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho,’ ka Jehova Nyasaye to pok owuoyo.

29 Det menige Folk øver Vold og gaar paa Rov, den arme og fattige gør de Uret, og den fremmede undertrykker de imod Lov og Ret.

Jopiny mecho e yor wuond kendo mayo ji githuon; githiro joma odhier gi joma ochando kendo gisando jodak, ka gituonogi adiera margi.

30 Jeg søgte iblandt dem efter en, der vilde bygge en Mur og stille sig i Gabet for mit Aasyn til Værn for Landet, at jeg ikke skulde ødelægge det; men jeg fandt ingen.

“Ne amanyo ngʼato moro e diergi mane nyalo gero ohinga kendo mane nyalo chungʼ e nyima kaka ogayi mochungʼne piny, mondo kik akethe, to ne ok ayudo ngʼato.

31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, med min Harmes Ild tilintetgør jeg dem; deres Færd lader jeg komme over deres Hoved, lyder det fra den Herre HERREN.

Omiyo koro abiro olo mirimba kuomgi kendo abiro tiekogi gi mirimba mager, ka aketo e wigi giwegi gik moko duto maricho gisetimo, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto ema owacho.”